Der er glæde i den danske idrætsverden over den nye VLAK-regerings regeringsgrundlag, altså hvilke tanker de tre partier gør sig inden for forskellige politikområder.
I afsnittet ’Det frie foreningsliv og idræt’ anerkender regeringen foreningslivet og folkeoplysningens betydning i samfundet – både for fællesskabet, sammenhængskraften og sundheden.
- Jeg tror aldrig, at vi har set foreningslivet stå så stærkt i et regeringsgrundlag, som i det her. Det er et signal om, at regeringen kan se den store værdi i foreningslivet inden for idræt, men også i forhold til hvad vi kan udrette inden for det sociale område, siger administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund, DIF, Morten Mølholm.
Bevæg dig for livet
Regeringen vil ændre på fordelingen af de udlodningsmidler, som hvert år tilføres fra overskuddet fra Danske Lotteri Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S. Pengene skal fremover styrke det frie foreningsliv endnu mere. Det genopretter økonomien i foreningslivet og skaber bedre idrætstilbud, mener DIF.
Samtidig deler regeringen målsætningen i Danmarks hidtil største idrætskampagne ’Bevæg dig for livet’, hvor 50 procent af danskerne i 2025 skal være medlem af en idrætsforening, og 75 procent af befolkningen være idrætsaktive.
Visionen er et kulturprojekt, der skal øge danskernes sundhed og trivsel gennem fællesskabet med andre mennesker.
Det er de to største idrætsorganisationer i Danmark, Danmarks Idrætsforbund, DIF, og DGI med tilsammen 2,5 millioner medlemmer, der står bag Bevæg dig for livet med støtte fra Nordea-Fonden og Trygfonden.
Dejligt og vigtigt signal fra regeringen
- Regeringen kan se, at vi har taget en stor og vigtig rolle på os. Og det vigtigt, at myndigheder bakker op omkring det. Vi kan ikke løfte opgaven alene med at få 600.000 flere danskere til at dyrke idræt på 10 år, siger Morten Mølholm.
- Vores ambition er jo at få endnu mere samarbejde i gang på tværs af ministerierne og få det endnu højere op på prioriteringslisten i regeringen. Det hjælper gevaldigt, at det er en del af regeringsgrundlaget samtidig med, at foreningslivet også står så stærkt i regeringsgrundlaget, siger Morten Mølholm.
DGI’s formand Søren Møller supplerer:
- Bevæg dig for livet er en dagsorden, der går på tværs af sektorerne, når den er så stor, som vi har sat den op her. Og derfor er det dejligt, at regeringen spiller med på den. Nu kan vi vende tilbage til regeringsgrundlaget og henvise til, at vi sammen skal finde ud af, hvordan vi gør det i praksis.
Idrætsprofessor ser positive takter
Regeringsgrundlaget bliver også modtaget med optimisme på Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet, der forsker i, hvordan idræt (især boldspil) kan øge børn, unge, voksne, ældre og forskellige patientgruppers sundhed og trivsel.
Professor Jens Bangsbo har tidligere opfordret politikerne til at sætte idræt og motion højere på dagsordenen, fordi forskningen har vist, at det har en stor gavnlig effekt på sundhed og dermed i sidste ende på sundhedsbudgetterne.
- Jeg synes, det er rigtig positivt, at man har fokus på, at flere danskere bliver aktive. Opgaven er at finde den rette model og hvilke aktiviteter, der er bedst til at skabe trivsel og få danskerne til at blive ved med at dyrke idræt og motion. Og det er de i gang med i Bevæg dig for livet, siger Jens Bangsbo.
Ønsker idrætsforskningen med på råd
Han opfordrer samtidig regeringen til at tage idrætsforskerne mere med på råd. I 2012 nedlagde den daværende regering Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning (KIF).
Det støttede blandt andet forskningen i udviklingen af idrætskonceptet Fodbold Fitness, der appellerer til de 30-50-årige kvinder og mænd, der ikke tidligere har spillet fodbold. En motionsform, som man også satser meget på gennem Bevæg dig for livet.
I dag er idrætsforskningen repræsenteret med bare én forsker i Kulturministeriets Forskningsudvalg, hvor fokus er anderledes.
- Jeg synes, at tiden er moden til, at man prøver at samle idrætsforskningen for at være med til at sikre, at den også understøtter de initiativer, som de store idrætsorganisationer tager, siger Jens Bangsbo.
Gevinst at hente på idrætsforskningen
Han peger også på, at der er meget at hente for samfundet ved at gå ind i mere konkrete aktiviteter, hvor man sikrer sig, at fx patientgrupper bliver aktive.
Et holdspilsforsøg over seks måneder med diabetespatienter viste fx et fald i patienternes blodtryk, så det reducerede risikoen for at få hjertekarsygdomme med over 50 procent.
- Hvis vi fx kunne få 100.000 diabetes-patienter i Danmark til at være fysisk aktive med fodbold eller floorball, vil det jo spare milliarder på sundhedsbudgettet, siger Jens Bangsbo.
Idrætten tackler samfundets udfordringer
Han mener i øvrigt, at politikerne i dag måske opfatter idrætsforskning ud fra et lidt for snævert begreb.
- Vi ser også idræt som et middel til at tackle nogle af de udfordringer, som vi har i vores samfund med integration og sociale uligheder, ensomhed og læring.
- Så forskningen rammer rigtig mange ministerier, hvor man kan bruge forskningen til at udvikle tilbud til dem, der arbejder med forskellige målgrupper, siger Jens Bangsbo.
Behov for bynære naturområder til idræt
DGI hæfter sig også ved, at regeringsgrundlaget nævner, at befolkningens adgang til naturen skal afbalanceres ud fra hensynet til ’benyttelse og beskyttelse’.
Det giver god mening at fokusere på det, eftersom en voksende andel af befolkningen er fysisk aktiv udendørs med løb, cykling, kajak osv.
- Det er en kæmpe trend, og det giver selvfølgelig en masse muligheder, men også en masse udfordringer, som vi skal håndtere politisk, siger Søren Møller og peger på, at regeringen bør tænke i bynære naturarealer.
- I gamle dage skulle man bygge idrætshaller. I dag handler det måske mere om at se på, hvordan natur og by spiller sammen, så folk får motion og kommer ud i naturen. Der er et stort felt, hvor jeg tror, at vi får mere opmærksomhed på nu, siger Søren Møller.
Uddrag af regeringsgrundlaget
- •
Det frie foreningsliv, folkeoplysningen og højskolerne er et vigtigt grundlag for det danske samfund og vores demokrati.
- •
Foreningslivet skaber vigtige fællesskaber. Frivilligt engagement bidrager til den enkeltes livskvalitet og styrker sammenhængskraften i det danske samfund. Vi danskere mødes året rundt i de frivillige fællesskaber og knytter bånd til andre med en anden social og kulturel baggrund. Et levende civilsamfund skaber samhørighed og tillid og er med til at gøre os stærkere.
- •
Det er den enkeltes ansvar at overholde dansk lovgivning. Men ved fælles hjælp kan vi skabe en retskultur, hvor de lovlydige æres, og forbrydere straffes.
- •
Regeringen støtter initiativer, herunder friluftsliv og foreninger, der er med til at skabe sammenhængskraft i Danmark. Der skal derfor være gode udviklingsmuligheder for det frivillige og folkelige foreningsarbejde.
- •
Regeringen vil arbejde for, at der fortsat er en meget stor del af befolkningen, der dyrker motion og idræt og er aktive i en forening – lige fra børn til seniorer. Regeringen deler DIF’s og DGI’s målsætninger om, at i 2025 skal 50 pct. af danskerne være medlem af en idrætsforening, og 75 pct. af befolkningen være idrætsaktive.
- •
Regeringen vil ændre fordelingen af de udlodningsmidler, som hvert år tilføres fra overskuddet fra Danske Lotteri Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S.
- •
Regeringen ønsker gennem den fremtidige fordeling af udlodningsmidlerne at styrke det frie foreningsliv. Regeringen lægger vægt på, at idrætten fortsat bygger på etiske værdier og vil derfor gøre en særlig indsats for at bekæmpe doping og matchfixing både i Danmark og internationalt.
- •
Regeringen ønsker at tiltrække store internationale sportsbegivenheder til Danmark.