Hvis du vil give dit barn de bedste vilkår, så gå eller endnu bedre cykl til skole! Tag af sted i god tid, så pulsen ikke peaker totalt, når I passerer skoleporten.
Det er sundt at røre sig, og moderat fysisk aktivitet vækker samtidig dit barns hjerne, så den har lettere ved at lære og koncentrere sig.
Du har nok tidligere hørt budskabet om, at børn ikke har godt af at blive kørt til skole. Men dét budskab er stadig blandt de vigtigste, hvis du spørger 25 af verdens førende forskere på børneområdet.
Forskerne har i denne uge været samlet i Snekkersten i Nordsjælland for at diskutere fysisk aktivitets betydning for børn og unge i 0. klasse til og med ungdomsuddannelserne.
21 konklusioner der kan forbedre børns liv
Det er Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet, der har arrangeret konferencen. Den er endt med 21 statements, som der forskningsmæssigt er belæg for, når man kigger på gevinsten ved, at børn og unge bevæger sig.
- Det viser sig, at der er meget klar og tydelig evidens for en hel masse ting specielt på den positive front i forhold til, at børn er fysisk aktive, siger professor og centerchef Jens Bangsbo fra Center for Holdspil og Sundhed.
Forskerne er enige om, at der er bevis for, at fysisk aktivitet før, undervejs i skoledagen og efter skole er godt for indlæringen. Ligesom en enkelt moderat fysisk aktivitet har en akut gavnlig effekt på hjernefunktion, kognition og præstation i skolen.
Sammenhæng mellem indlæring og fysisk aktivitet
- Vi har tidligere kun gisnet om, at dét at være aktiv sammen med nogle andre i et fællesskab, der er på alles præmisser, udvikler børnene ikke kun i idræts- og sundhedsmæssige sammenhæng, men også i skolemæssig sammenhæng. Det har man ikke så klart kunnet demonstrere tidligere, men det er der ret tydelige beviser på, siger Jens Bangsbo.
- Vi er blevet endnu mere skarpe på, at fysisk aktivitet skal ligge præcist inden indlæring – og præcis efter indlæring for at fremme den effekt, siger Jens Bangsbo og tilføjer, at ’aktiv transport’ til skole var noget, som forskerne snakkede meget om.
Og så kan skeptikere af effekten af skolereformens 45 minutters daglige fysiske aktivitet godt finde hvilepulsen frem. For forskningen konkluderer også, at det ikke går ud over præstationen i skolen, når man tager tid fra boglig undervisning og i stedet inddrager bevægelse i undervisningen.
- I hvert fald kan vi sige, at vi har endnu bedre argumenter for at sige det i dag end for fire år siden, at det er rigtig vigtigt at fastholde de 45 minutters fysiske aktivitet hver dag, siger Jens Bangsbo.
Gavner fysisk og social sundhed
Undervejs i den tredages konference er forskerne også blevet enige om, at højintens fysisk aktivitet gavner børn og unges hjertekredsløb og sænker blodtrykket, og det kan modvirke udviklingen af livsstilssygdomme.
Forskerne nikker også ja til, at moderat fysisk aktivitet er bedre end lav, ligesom det gavner muskler og knogler at røre sig.
Børnene bliver oveni gladere af at røre sig sammen med andre, fordi de bliver en del af fællesskabet (inklusion) i træningen eller legen, ligesom det øger deres selvværd, når de selv mærker, at de mestrer den fysiske aktivitet.
- De vigtigste konklusioner er, at fysisk aktivitet har en rigtig stor betydning for børns tilværelse, ikke bare deres fysiske sundhedsmæssige tilstand – men også i relation til velvære og sociale relationer – og læring, siger Jens Bangsbo.
De 45 minutter skal stimulere børnene
Lidt overraskende viser det sig også, at der videnskabeligt er bevis for, at det sundhedsmæssigt er nok, hvis børnene træner 2 x 25 minutter med høj puls om ugen.
Det vil ifølge Jens Bangsbo sige, at skolerne i de 45 minutters daglige fysiske aktivitet kan tænke i andre typer aktiviteter for børnene end de mere konditionskrævende, hvis man vil fremme inklusion og trivsel mere.
- Der er en masse andre forhold omkring de 45 minutters fysisk aktivitet om dagen end lige det sundhedsmæssige. Noget andet er udviklingen af den sociale relation. Og det er ikke nødvendigvis noget, som man får gennem intens træning. Resultaterne viser, at det er vigtigst, at børnene kan lave nogle aktiviteter, som de føler sig stimuleret af, siger Jens Bangsbo.
Nu skal anbefalingerne ud til landets skoler
Mange af konklusionerne stemmer overens med de forskningsresultater, som Center for Holdspil og Sundhed er kommet frem til de seneste 10 år blandt børn, unge, voksne og ældre.
De 21 statements bliver nu fulgt op af anbefalinger og uddybninger – i et slags idekatalog. Her kan skolerne hver især få ideer til at højne den fysiske aktivitet for eleverne i folkeskolens 45 daglige minutters fysiske aktivitet. Måske skal nogle skoler gå efter at hjælpe eleverne til at blive mere aktive før og efter skoledagen.
Selve hovedbudskaberne fra konferencen og forslagene bliver lagt frem på to temadage i Vejle den 19. april og Brøndby den 3. maj for kommuner, skoler og idrætsorganisationer.
Internationalt bliver anbefalingerne fra konferencen offentliggjort i tidsskriftet British Journal of Sport Medicine.
Sagen kort – de 21 statements.
- •
25 af verdens førende forskere inden for fysisk aktivitet for børn har været samlet i tre dage i Snekkersten i Nordsjælland for at diskutere og blive enige om, hvad der forskningsmæssigt er belæg for at konkludere.
- •
Det er endt i fire temaer med samlet 21 statements, der nu skal uddybes og dernæst lægges frem på to temadage i Vejle og Brøndby:
- •
1: Effekter af idræt og fysisk aktivitet i forhold til funktionel kapacitet og sundhed
- •
2: Effekter af idræt og fysisk aktivitet i forhold til læring, kognitiv funktion og motoriske færdigheder
- •
3: Psykologiske aspekter i relation til motivation og velvære
- •
4: Social inklusion og implementering i skole og foreningsliv
- •
Deltagende forskere på konsensus-konferencen var Jens Bangsbo, Peter Krustrup, Joan Duda, Charles Hillman, Lars Bo Andersen, Maureen Weiss, Craig A Williams, Taru Lintunen, Ken Green, Peter Riis Hansen, Patti-Jean Naylor, Ingegerd Ericsson, Glen Nielsen, Karsten Froberg, Anna Bugge, Jesper Lundbye-Jensen, Jasper Schipperijn, Symeon Dagkas, Sine Agergaard, Jesper von Seelen, Charlotte Østergaard, Thomas Skovgaard, Henrik Busch og Anne-Marie Elbe.
- •
Læs mere på Center for Holdspil og Sundheds hjemmeside