De senere år er der dukket stadig flere historier op om mennesker, der har fået langvarige eller kroniske gener efter hjernerystelser.
På Institut for Psykologi ved Københavns Universitet forsker lektor i neuropsykologi Hana Malá Rytter ved hjælp af rotter i, hvordan hjernen tackler en skade.
Rottehjernen minder nemlig om menneskehjernen, fordi den består af de samme strukturer, ligesom rottehjernen styrer de samme funktioner som menneskehjernen.
I videoen herover kan du se, hvad der sker med hjernen, når kraniet får et slag. Glasset gør det ud for kraniet, vandet er hjernevæsken, og rottehjernen er menneskehjernen.
Hjernen får diffuse skader
Når man bliver ramt på kraniet, skvulper hjernen rundt i hjernevæsken (cerebrospinalvæsken) og rammer kraniet, så der også opstår skader (blodkar, der springer) andre steder end kun lige dér, hvor selve slaget rammer.
- De diffuse skader kan være svære at se ved scanninger, men skaderne er der, og hjernen skal efterfølgende have tid til at komme sig - at rydde op, siger Hana Malá Rytter.
I forsøget kan du se, hvordan hjernen skvulper rundt i (hjernevæsken) og rammer ’kraniet’, og væsken bliver uklar. Det svarer til, hvad der sker ved hjernerystelser.
Hjernen skal have tid til at komme sig
- Hjernen skal bruge energi og kræfter på at reparere de små skader. Det kan være én af forklaringerne på, hvorfor man er så uhørt træt, når man har været udsat for en hjernerystelse, siger Hana Malá Rytter.
Hvis man ikke holder sig i ro og så pådrager sig en ny hjernerystelse, øger det risikoen for langvarige gener efter hjernerystelsen.
Institut for Psykologi samarbejder med forskningsinstitutionen Center for Hjerneskade om at lave en oplysningskampagne rettet mod især idrætsklubber og praktiserende læger, fordi der opstår mange hjernerystelser inden for sport.
Især den unge hjerne er udsat
Undersøgelser fra USA har vist, at særligt unge spillere i amerikansk fodbold er mest udsatte, og generne varer ved efter hjernerystelser. Det skyldes, at en ung hjerne har større plasticitet – det vil sige, at hjernen er mere foranderlig end en voksen hjerne.
- Den unge hjerne lærer hurtigere end voksenhjernen gør, men den er også mere påvirkelig af negative påvirkninger – og modtagelig overfor skader. Så det slag, der måske ikke vil føre til de store gener med besvær med opmærksomhed, hukommelse og koncentration hos en voksen, vil hos et barn kunne påvirke den unge hjerne i kraft af den større grad af plasticitet, siger Hana Malá Rytter.
- Så derfor skal der meget fokus på at uddanne de folk, der træner unge sportsudøvere, hvis der er tale om sportsgrene, hvor der let opstår kontakt med hovedet, som det er tilfældet ved håndbold, fodbold og lignende, siger hun.
Sagen kort – om rottehjernen
- •
Rottehjernen brugt i videoen stammer fra et forsøgsdyr på Københavns Universitet.
- •
Forskere og studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet benytter forsøgsdyr som rotter, mus, kaniner, fjerkræ, heste, grise og køer i deres forskning for blandt andet at udvikle nye behandlingsmetoder til fx kræftpatienter og undersøge og forbedre sundheden hos både mennesker og dyr.
- •
Afdeling for Eksperimental Medicin (AEM) sikrer, at forsøgsdyrsfaciliteterne lever op til internationalt anerkendte principper.
- •
Kilde: AEM - Københavns Universitet