Halskrave skal redde atleters hjerner ved sammenstød

Voldsomme hjernerystelser er en kendt risiko i fx amerikansk fodbold. Nu tror forskere, at de har fundet en måde at hindre skaderne.

Halskraven fra Q30 Innovations regulerer blodgennemstrømningen fra hjertet til hjernen på en måde, der svarer til kroppens egen funktion, når man ligger ned. (Foto: © Q30 Innovations, q30innovations.com)

Natten til mandag dansk tid sidder millioner af mennesker verden over klar til at følge årets finale i superligaen for amerikansk fodbold, NFL's Super Bowl.

Når spillerne fra Carolina Panthers og Denver Broncos tørner sammen på Levi's Stadium i Santa Clara i Californien, får nogle af spillerne med stor sandsynlighed hårde slag mod hovedet, og det kan give hjernerystelser, fordi hjelmene ikke beskytter nok.

Undersøgelser de seneste år har vist, at gentagne hjernerystelser kan føre til hjerneskader. Og pensionerede spillere har stævnet NFL-ligaen for at få erstatning. Problemet kendes også fra andre kontaktsportsgrene især ishockey, ligesom veteraner, der er vendt hjem fra krig, lider af hjernerelaterede skader på grund af trykbølgerne fra eksplosioner.

Mange forskere og firmaer arbejder med løsninger, der skal hindre hjernerystelser. Et af de nyeste bud er en halskrave - Q-Collar, som allerede bliver testet på spillere i USA, skriver MIT Technology Review.

Hjernen bliver rystet rundt ved slag

Hjernen består af nerveceller, forbindelserne imellem dem og støttevæv. Hjernen er beskyttet af kraniet, og mellem hjernen og kraniet flyder der hjernevæske, der beskytter hjernen mod slag.

Når man får et slag på hovedet, skvulper hjernen rundt, og man kan få skader i nervecellernes støttevæv eller overstrækning af nervecelleledninger, og det kaldes hjernerystelse.

Lægerne bag den nye løsning med halskrave, Julian Bailes fra NorthShore University HealthSystem i Illinois og Gregory Myer fra Cincinnati Children's Hospital i Ihio forsøger sammen med firmaet Q30 Innovations fra Californien at begrænse muligheden for, at hjernen kan skvulpe rundt.

Artiklen fortsætter under billedet

Sådan ser halskraven fra Q30 Innovations ud. (Foto: © Q30 Innovations, q30innovations.com)

Kraven regulerer blodgennemstrømningen

Forskningen er inspireret af dyr, hvis hjerner er udviklet til at klare hårde slag mod hjernen, blandt andre spætter og en amerikansk fårerace – Bighornfår, der formår at justere trykket og volumen inde i kraniet, så deres hjerner ikke pjasker rundt, så at sige.

Den nye krave er u-formet og sidder tæt mod nakken og siderne af atletens hals. Trykket svarer til en slipseknude, og det lette tryk mod blodårerne på halsen reducerer mængden af blod, der strømmer tilbage til hjertet.

På den måde øger man ganske let mængden af blod i hjernen, så størrelsen øges en smule, og der bliver mindre plads til at skvulpe rundt.

Rotteforsøg tyder på, at kompressionen reducerer tegn på hjernerystelse, og man mener, at det er fordi, der er mindre plads til, at hjernen kan bevæge sig.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ved VM i håndbold for kvinder i december 2015 spillede Maria Fisker med et støddæmpende pandebånd. Hun har haft store gener efter en hjernerystelse. - Billedet er fra Danmarks kamp mod Montenegro. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Kraven svarer til naturens egen funktion

Man er i gang med at teste kraven på fodbold- og ishockeyspillere, hvor man benytter elektroencefalografi (EEG) - en teknik hvor man ved hjælp af elektroder placeret på hovedet måler hjernens aktivitet - samt MRI-scanning af hjernen. Målingerne sammenholder man med antal og kraften på sammenstød på banen.

Sikkerhedsmæssigt har lægerne været i kontakt med hundredvis af læger verden over om kraven, der styrer blodgennemstrømningen mellem hjertet og hjernen, skriver MIT Technology Review.

Man er - ifølge Gregory Myer - enige om, at teknikken bør afprøves. Kravens tryk på blodårerne svarer til, hvad der naturligt sker i kroppen, når man ligger ned, hvor blodet strømmer ind i en kompenserende reserve i hjernen.

Fakta om hjernerystelser

  • Hjernen er delt i storhjernen, lillehjernen og hjernestammen. Den består af nerveceller (100 milliarder), forbindelser imellem dem og støttevæv.

  • Hjernen beskyttes af kraniet/hovedskallen, der omslutter hjernen.

  • Mellem hjernen og kraniet er der hjernevæske, der også beskytter hjernen mod slag.

  • Når man får et slag på hovedet, kan man få mindre skader i nervecellernes støttevæv eller overstrækning af nervecelleledninger.

  • Det er vigtigt at hvile sig, når man har fået en hjernerystelse og respektere kroppens signaler.

  • Fx frarådes skærmarbejde, at se fjernsyn og læse, især hvis det giver hovedpine og svimmelhed.

  • Normalt forsvinder gener efter hjernerystelse inden for tre måneder. Men cirka 15 procent af alle patienter har varige gener efter hjernerystelsen.

  • Kilde: Center for Hjerneskade, Københavns Universitet