Kina og Europa diskuterer i øjeblikket muligheden for at bygge en fælles base på Månen.
Og også USA, Rusland og Indien har planer om bemandede månemissioner, der kan munde ud i permanente bosættelser.
Men hvis alverdens rum-nationer skal gøre sig forhåbninger om at bygge en beboelig base på et himmellegeme gennemsnitligt 384.405 km væk fra Jorden, er der lige et par “små-faktorer” omkring stråling, temperaturudsving og manglende atmosfære, der skal tages in mente.
Her er et par af de vigtigste:
1. Stråling og soludbrud
Jorden har et magnetfelt, som bl.a. beskytter os mod stråling. Det har Månen ikke.
Den ioniserende stråling (også kendt som kosmisk stråling), som kommer fra universet, er radioaktiv. Den er ikke specielt farlig i små mængder, men den kan på længere sigt være skadelig for en menneskekrop, fordi en del af strålingen bliver stoppet af kroppens celler.
Tidligere har det fx været fremme, at Apollo-astronauterne, som bl.a. landede på Månen, måske har fået hjertekarsygdomme som følge af strålingen.
Værre ser det ud, hvis der kommer et soludbrud, der er en slags eksplosion i Solens atmosfære.
- Så kan et menneske få en dødelig dosis stråling på stedet, fortæller Kristian Pedersen, der er astrofysiker og Institutdirektør på DTU Space.
Derfor er det nødvendigt med et beskyttelsesrum på Månen. Gerne et underjordisk et af slagsen, hvis man skal være helt i sikkerhed.
Ombord på den internationale rumstation, ISS, har man også et beskyttelsesrum, der bruges under soludbrud.
Det er godt nok ikke underjordisk, men fordi ISS “kun” er i kredsløb ca. 386 kilometer fra Jorden, er rumstationen stadig delvist beskyttet af magnetfeltet, fortæller Kristian Pedersen.
2. Temperatur
Temperaturen på Månen varierer fra ca. 130 °C til -160 °C. Månenatten varer 14 dage, og i de dage er der ikke bare konstant mørke, der er også meget, meget koldt.
Til gengæld er der meget varmt, når Solen skinner. Fordi der næsten ingen atmosfære er på Månen, er der heller intet til at regulere temperaturen - udover altså Solens tilstedeværelse.
Månens dybe kratere (hvor der i øvrigt er fundet spor efter vand), når Solen aldrig ned i, så her er endnu koldere. En rumsonde har målt helt ned til - 238°C i et af månekraterne - bare 35,15 °C over det absolutte nulpunkt.
Det menes at være det koldeste sted i solsystemet - i hvert fald af dem, vi kender til.
3. Atmosfære
Som sagt er der nærmest ingen atmosfære på Månen. Den smule atmosfære, der er, består af næsten lige dele helium, neon, brint og argon.
Den tynde atmosfære skyldes Månens svage tyngdekraft - der er simpelthen ikke noget til at holde på molekylerne, som forsvinder ud i rummet.
Manglen på atmosfæren betyder - udover temperaturudsvingene - at det vil være umuligt at udvinde ilt af Månens atmosfære, som man måske på sigt ville kunne fra Mars’ atmosfære, hvor ilten godt nok er sparsom - men dog tilstedeværende.
4. Tyngdekraft
Månens tyngdekraft er kun omkring 1/6 så kraftig som på Jorden. Det vil også sige, at et menneske vejer seks gange mindre på Månen - og kan hoppe utroligt højt.
Men problemet er, at den manglende tyngdekraft nedbryder kroppen, fortæller Kristian Pedersen:
- På den internationale rumstation ved vi, at astronauternes knoglemasse hver måned nedbrydes med et par procent, siger han.
For at undgå at knogler og krop bliver helt ødelagte, er man nødt til at kompensere.
Vi har set billeder af astronauter, der både løber og styrketræner med specialudviklede instrumenter på rumstationen, ISS, men over tid er det ikke nok til at holde musklerne fra at blive svækket og knoglerne fra at blive nedbrudt.