Rumhjerne. Sådan kalder forskerne fra University of California, Irvine (UCI) det fænomen, som de har observeret gennem rotteforsøg.
Og det kan vise sig at blive et problem for både NASA og Elon Musks drømme om mennesker på Mars.
For noget tyder på, at astronauter med det ydre rum som destination måske ikke kommer til at huske meget af det. Kosmisk stråling udenfor Jordens beskyttende magnetfelt kan nemlig udøve skader på hjernen, der resulterer i nedsat hjernefunktion, som minder om demens.
Stråling som astronauterne ikke kan beskytte sig imod.
Det er konklusionen på et studie, der blev publiceret i Nature-tidsskriftet Scientific Reports i går.
Effekten af strålingen varer ved
Undersøgelsen kommer i forlængelse af et tidligere studie sidste år, der viste kortvarige effekter af kosmisk stråling. Det nye forskningsresultat er dog langt mere alarmerende, fortæller Charles Limoli fra UCI.
- Det her er ikke positivt nyt for astronauter, der skal afsted på en to-tre år lang returrejse til Mars, siger han i en pressemeddelelse.
- Miljøet i rummet udsætter astronauterne for nogle unikke farer. Det kan føre til en række komplikationer for centralnervesystemet at blive udsat for de her partikler, som kan opstå under og vare ved lang tid efter rumrejsen - såsom formindsket ydeevne, hukommelsessvigt, angst, depression og forringet beslutningstagning, fortsætter han.
Og mange af disse negative konsekvenser for kognitionen - tænkeevnen - kan ifølge Charles Limoli fortsætte og udvikle sig videre igennem livet.
Udsatte rotter for stråling
Resultaterne er baseret på forsøg ved NASA Space Radiation Laboratory, hvor rotter blev udsat stråling med ioniserede ilt og titanium-partikler. Stråling, der svarede til den, som astronauter risikerer i det ydre rum.
Seks måneder efter, at rotterne blev udsat for strålingen, så forskerne skader på neuronerne i rotternes hjerner, der også var alvorligt inflammerede. Hjernernes neurale netværk var beskadiget og havde nedsat funktion.
De skader resulterede i, at rotterne klarede sig dårligt i tests, der skulle kigge på læring og hukommelse. Samtidigt betød de også, at rotternes "frygt-udslukning", der sørger for at lukke ned for tidligere ubehagelige oplevelser, blev reduceret.
- Mangler i frygt-udslukning kan gøre én tilbøjelig til at blive angst. Og det kan blive problematisk på en tre år lang rejse til og fra Mars, siger Charles Limoli.
Lignende problemer med hjernen ses også hos patienter med hjernekræft, der har fået store dosis strålebehandling.
https://www.youtube.com/watch?v=tBiuhOlgJsY
Strålebeskyttelse hjælper kun lidt
Når astronauter på Den Internationale Rumstation, ISS, ikke bliver ramt af symptomerne, selvom de tilbringer endda meget lang tid i rummet, skyldes det, at ISS kredser så tæt på Jorden, at magnetfeltet beskytter dem.
Limoli foreslår da også, at rumskibe til lange rejser designes sådan, at visse områder er strålebeskyttet - fx der hvor astronauterne sover og hviler sig.
Men de mest energisk ladede partikler vil drøne gennem skibet lige meget hvad, forklarer Limoli.
- Der er faktisk ingen måde at undslippe dem på, siger han.
For at løse problemet med kosmisk stråling kigger Limoli og hans hold nu på metoder til forebyggende behandling, der måske kan reducere skaderne fra de farlige partikler. Det kan fx være medicin, der indfanger såkaldte frie radikaler og beskytter hjernecellernes evne til at sende signaler til hinanden.