I 1981 opdagede forskere en nyankommen hanfugl på den lille Galapagos-ø Daphne Major. Fuglen var en stor kaktusfinke med det videnskabelige navn Geospiza conirostris.
- Vi så ham ikke komme ind fra havet, men vi opdagede ham kort efter, at han ankom. Han var så anderledes fra de andre fugle, så vi vidste, at han ikke var udklækket fra et æg på øen, siger professor Peter Grant, der sammen med sin hustru Rosemary Grant har observeret fugle på øen i næsten 40 år.
Hanfuglen var mildest talt på afveje, da den normalt har hjemme mere end 100 km sydøst på øen Española. Og fordi den nu var for langt væk til at flyve tilbage og parre sig med sin egen art, så begyndte den at parre sig med de lokale finker på øen. Nærmere bestemt en hun af arten mellemdarwinfinke med det videnskabelige navn Geospiz fortis.
Fremkomst af ny art
Det gav forskere en god mulighed for at observere udviklingen af afkommet fra de to forskellige arter af finker. Ved hjælp af observationer og dna-prøver har forskere fra Princeton University og Uppsala Universitet nu vist i et studie, at i løbet kun to generationer udviklede afkommet sig til en ny art af finker.
- Et af de mest opsigtsvækkende aspekter af studiet er, at krydsningen af tydeligt adskilte arter ledte til udviklingen af en helt ny slægt, der efter kun to generationer opførte sig som en helt ny art af Darwins finker, siger Leif Andersson, der er professor på Uppsala Universitet.
Det unikke i studiet er, at man har kunnet følge, hvordan en ny art har udviklet sig i naturen, ifølge Rosemary Grant, der er seniorforsker i biologi.
- Gennem vores arbejde på Daphne Major fik vi muligheden for at observere fugle fra to forskellige arter og se, hvordan nye art udvikler sig, siger Rosemary Grant, der er seniorforsker i biologi.
Ramte en niché
Afkommet fra de to forskellige arter kunne ikke tillokke mager fra øens andre fugle, da deres sang var usædvanlig. Derudover var deres næb også anderledes, hvilket er en væsentlig detalje i forhold til at vælge en mage. Resultatet blev, at afkommet parrede sig med sin egen slægt, hvilket styrkede udviklingen af den nye art.
Ifølge postdoc Sangeet Lamichhaney fra Harvard University, der er medforfatter på studiet, så er den nye arts næb en af grundene til, at den nye art kunne finde en niché i økosystemet på øen.
- Krydsningen af gener fra de to arter i kombination med naturlig udvælgelse gav den nye art et næb, der både er konkurrencedygtigt og unikt, siger Sangeet Lamichhaney.
Forskningen er offentliggjort i det videnskablige tidsskrift Science.