Tidligere på ugen blev den opdaterede udgave af Den Røde Liste over klodens truede dyre- og plantearter præsenteret og i 2015 udgaven kan man finde 22.784 arter, som har unaturligt svære livsbetingelser.
Vi bad de to biologiprofessorer Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet og Carsten Rahbek fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet om deres bud på hvordan udviklingen vendes.
Stop ødelæggelsen af levestederne
Begge forskere er enige om at vi menneskers ødelæggelser af dyr og planters levesteder er den absolut vigtigste grund til arters forsvinden og et altoverskyggende problem. - Fjerner du arters levesteder, kan de ikke leve, siger Carsten Rahbek og peger på hvordan vi de seneste årtier har ændret radikalt på hvordan vi bruger den plads, vi alle har til rådighed her på jorden. Han peger på hvordan forvaltning af naturen andre steder i verden kan være enormt effektiv. - Ikke mindst har nationalparker vist sig at være meget effektive værktøjer i udlandet, forklarer han.
Brug landskabet mere ideelt
Jens-Christian Svenning peger på, at der er en lang række muligheder for at skabe bedre plads til naturen, uden det nødvendigvis skal gå udover vi menneskers udfoldelsesmuligheder. - Det handler om måden vi bruger landskabet på, forklarer han. Jens-Christian Svenning ser gerne, at vi konsekvent arbejder med at afsætte mere plads til natur og koncentrere landbruget endnu bedre. Og hvor det er muligt, bør man se på hvordan naturen kan inddrages langt bedre i landbruget, mener han.
Dæm op for invasive arter
Udover at vi i visse dele af verden flytter fra landet til byerne, bevæger vi os samtidig mere rundt på kloden, end nogensinde. Det medfører et stigende antal invasive arter og det medfører enorme udfordringer for naturen. - Mennesket flytter rundt på alt og alle og Jorden bliver som levested mindre og mindre, siger Carsten Rahbek. - Når vi flytter amerikanske arter herover, smelter vi tingene sammen og det kan være tilfældigt hvilken art, der klarer sig bedst, forklarer han. I fx Australien og omkring Galapagos Øerne i Stillehavet, har myndighederne stillet meget skrappe krav til hvilke arter, der må indføres, fortæller Jens-Christian Svenning. - Man kunne generelt indføre mere restriktive regler for den slags, siger han, men understreger at der ikke findes nemme løsninger på det punkt.
Skab mere bevidsthed hos mennesker om hvad natur er
I FN’s 20 delmål for biodiversitet i dette årti – de såkaldte Nagoya-mål - indledes med delmålet om at befolkningerne senest i 2020 er bekendte med hvad biologisk mangfoldighed er. Det er et globalt problem, at vi ikke forstår vigtigheden af naturhistorie, siger Jens-Christian Svenning, der peger på hvordan den naturhistoriske forståelse bliver dårligere og dårligere i de europæiske lande. Og det er ikke danskerne, der trækker gennemsnittet op. En undersøgelse af Europas borgeres forhold til biodiversitet i 2013, sendte vi danskere helt i bund, blot undergået af befolkningerne i Slovakiet og Ungarn- Vores forståelse i naturen er meget lille, siger Jens-Christian Svenning. - Det er ikke så mærkeligt, at vi ikke ved det, men mærkeligt at vi ikke vægter det, siger han og peger på at der bør sættes meget mere fokus på naturforståelse i folkeskolen.
Tag højde for klimaforandringerne
Selvom klimaforandringer indtil videre ikke har haft direkte konsekvenser for særligt mange arter, kan det i fremtiden vise sig at blive ganske anderledes, mener Jens-Christian Svenning.
Både direkte og indirekte, siger han.
Det ændrede klima kan tvinge befolkninger til at flytte sig og dermed igen påvirke naturen, siger han.
Oveni er klimaforandringerne med til at forstærke de ovenstående udfordringer.