Vi hører jævnligt om gift i fx madvarer, rengøringsmidler og kosmetik.
Men der er også masser af giftstoffer i naturen, ligesom mange ofte og helt frivilligt drikker en ganske potent gift, fortæller Lars Ellgaard, som er professor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet:
- Alkohol er jo en form for nervegift, forklarer han.
Mange forskellige typer gift
Lars Ellgaard fortæller, at der er mange forskellige former for gift. Man kan fx skelne mellem kemisk og biologisk gift:
- Langt de fleste giftstoffer, som vi mennesker møder i dag, er kemiske. Men der er også de biologiske giftstoffer, som vi fx udsættes for i hvepsestik og slangebid, siger han.
Biologisk gift er ofte mere avanceret og kan bl.a. påvirke nervesystemet.
Kemisk gift er den største trussel
Fordi det er de mest dominerende, er det også de kemiske giftstoffer, som er den reelle trussel for vores og miljøets sundhed, vurderer Lars Ellgaard:
- Det er umildbart svært for os som forbrugere at gennemskue, hvor farlige rester af fx pesticider og andre sprøjtemidler i fødevarer egentlig er for os. Og det handler især om mængder, siger han.
En anden ting, som komplicerer regnestykket, er den såkaldte cocktaileffekt.
Selv om vi ved, hvor meget af et enkelt giftstof vores krop kan tolerere, ved vi ikke, hvordan et kompliceret miks af forskellige giftstoffer kan påvirke vores sundhed på lang sigt.
En lav dosis kan være okay
Det er let at blive nervøs over, hvor giftstoffer som fx hormonforstyrrende stoffer, nervegift eller stoffer, der ophober sig i kroppen, findes.
Men selv om at giftstofferne er mange steder, er de ikke altid farlige:
- Man skal huske på, at mange giftstoffer kan nedbrydes og udskilles igen, så de bliver ikke nødvendigvis farlige for os i de mængder, vi typisk udsættes for, beroliger Lars Ellgaard.
På en måde kan man altså sige, at mange stoffer først bliver egentlige giftige, hvis man kommer op på en bestemt dosis:
- Man kan sammenligne det med stråling. Vi kan klare en vis dosis uden større problemer, forklarer Lars Ellgaard.
Risikovurderingen kan ændre sig
Lars Ellgaard mener dog også, at vi stadig kan blive klogere på, hvilke giftstoffer der faktisk er skadelige:
- Insektmidlet DDT blev førhen brugt til at slå myg ihjel. Men det har vist sig at være skadeligt for naturen og for mennesker. Så der er nok nogle stoffer, som vi også vil blive overrasket over risikoen ved i fremtiden, siger han.
Samtidig minder forskeren om, at der kan være befolkningsgrupper, som har ekstra grund til at undgå specifikke giftstoffer.
Bl.a. er fostre særligt udsatte i nogle dele af graviditeten, og derfor kan der være god grund til at gravide forsøger at minimere deres personlige gift-indtag.