At foragere i naturen er blevet mere og mere populært. Både om foråret og om efteråret. Om foråret vrimler det frem med spiselige planter, mens efteråret er sæson for svampeture. Og i begge tilfælde begynder telefonerne at kime hos Giftlinjen.
I 2016 gav Giftlinjen råd og hjælp i 27.000 spørgsmål om alt fra spiselige planter til kemikalier. Og antallet af opkald stiger med op til 10 procent årligt. I gennemsnit vedrører 200-700 af henvendelserne om året svampeforgiftning. 25 af dem er alvorlige, mens få er direkte livstruende.
- På grund af det nye nordiske køkken ser jeg flere folk interessere sig for vilde, spiselige planter. Nogle putter hvad som helst i munden, og tror de kan smage sig til, hvad der er godt. Men mange planter indeholder altså giftstoffer, siger botaniker Anne Murmann Hansen.
Om efteråret er det specielt svampe, man skal passe meget på med at putte i munden:
Fluesvampe er skovbundens giftige beboere
Den danske natur er hjemsted for flere giftige svampe. Ifølge Giftlinjen er der fem man særligt skal holde øje med.
Fluesvampe hedder sådan, fordi bønder i tidligere tider brugte en grød af dem til at dræbe fluer i staldene med. To fluesvampe er særligt giftige, den snehvide og grønne fluesvamp. Begge er dødeligt giftige og har kostet danskere livet.
Grøn fluesvamp
Grøn fluesvamp er ekstremt giftig og kan betyde døden, hvis den indtages. Den er heldigvis ret karakteristisk med gul eller olivengrøn farve og med et svøb omkring stokken, der efterlader en ring eller pose nederst på stokken af ældre svampe. Den kan forveksles med asiatiske spisesvampe.
Svampens giftstoffer er bl.a. amatoksiner og phallotoksiner. En dødelig dosis er for en voksen omkring 50 gram frisk svamp.
Giftstofferne skader både lever og nyrer, hvor leveren rammes først. Der går typisk mellem 6-12 timer efter indtagelsen, før de første symptomer ses.
Snehvid fluesvamp
Den snehvide fluesvamp er også ekstremt giftig - men heldigvis relativt sjælden. Den kaldes på engelsk den ""ødelæggende engel" og kan på trods af sit uskyldsrene udseende være en dødeligt giftig svamp.
Svampen er kridhvid med en laset og skællet stok. Toppen af svampen, der kaldes hatten, er ofte kegleformet og kan ligne æggeskaller. Den har ligesom grøn fluesvamp en pose omkring foden af stokken. Svampen kan forveksles med champignon, men ældre svampe har en vammel og sirupsagtig lugt.
Man bør IKKE smage på snehvid fluesvamp. Man skal spise mere af den end af grøn fluesvamp, for at det er farligt. Til gengæld viser forgiftningssymptomerne sig først 8-10 timer efter indtagelse - og der er giften allerede nået til leveren.
Giften fra begge svampe kan have katastrofale konsekvenser for leveren og nyrerne. I de alvorligste tilfælde dør patienten efter få dage. Giften betyder massiv celledød i leveren.
Andre giftige svampe
Randbæltet hjelmhat
Randbæltet hjelmhat er en sjælden svamp, som også er giftig. Den indeholder samme gift som grøn fluesvamp, men er heldigvis også sjælden.
Hatten er op til 5 cm bred og brun, stokken har en ring foroven og lamellerne er blegbrune.
Puklet giftslørhat
Puklet giftslørhat kan give permanente og alvorlige nyreskader. Svampen har både brun hat, stok og lameller - og er heldigvis også sjælden. Den vokser sommer og efterår i nåleskove.
Almindelig Stenmorkel
Almindelig Stenmorkel er hul og ligner med sin hjernelignende og knudrede overflade kun andre morkler. Den anses for at være en delikatesse, men er potentielt dødelig, hvis den spises rå. Den sælges frisk i Finland - dog med passende advarselsskilte.
Giftige planter og bær er let at forveksle
Udover de klassiske giftige svampe er der også en række giftige planter. Nogle giver bare tynd mave, kvalme og opkastning, mens andre er mere giftige.
Fælles for dem alle er, at de ofte kan forveksles med andre og mere spiselige varianter. Herunder er en guide til de mest almindelige forvekslinger. - Skarntyde og gifttyde er dødeligt giftige på grund af giftstofferne cicutoksin og cicuto. Sokrates giftdrik indeholdt fx skarntydesaft, siger botaniker Anne Murmann Hansen.
Forgiftningssymptomerne er savlen, stærke mavesmerter, krampe, forstyrrelse af balancesansen, bevidstløshed, åndedrætsbesvær og akut død.
Og det er altså ikke en god idé at vurdere en plantes spiselighed ved at smage på den.
- Senere på året modnes galnebær. Dens bær ligner små sorte kirsebær og skulle smage sødt, men især dens kerner er giftige. Spiser børn 3-4 bær og voksne 6-7 bær, kan de være livstruende, siger Anne Murmann Hansen.
Symptomerne på forgiftning er mundtørhed, tørst, ansigtsrødme, hjertebanken, opkastning, pupiludvidelse, synsforstyrrelser, feber, uro, forvirring, evt. kramper og bevidstløshed.
De sikre og de mindre sikre
Når du plukker af den vilde natur, hedder det at sanke. Og der er en række planter, du skal være særligt opmærksomme på, når du sanker. Der er nemlig lækre planter, som du nemt kan forveksle med giftige planter, fortæller Anne Murmann.
Her er et par af de værste:
Ramsløg
Hvad kan det: Ramsløg er blevet rigtig populære. Det smager af hvidløg og kan fx bruges i pesto.
Pas på: Planten kan især forveksles med høst-tidløs, nøgen jomfru, hvis blade kommer samtidig med ramsløg. Den kan også forveksles med liljekonval, selvom denne først springer ud senere på året. Høsttidløs indeholder colchicin, der standser cellers vækst, og liljekonval indeholder giftige alkaloider, der påvirker hjertet.
Det gør du: Dufter planten stærkt af hvidløg, så er den god nok. Så er det ramsløg, og du kan guffe løs.
Skærmplanter, fx spansk kørvel
Hvad kan det: Spansk kørvel (også kendt som sødskærm) smager af lakrids og kan fx bruges til at lave snaps af.
Pas på: Skærmplanter bliver ofte forvekslet, for mange er bedst at spise, inden de blomstrer, og der er de meget svære at artsbestemme. Spansk kørvel kan fx forveksles med skarntyden, der er meget giftig. Alle skærmplanter indeholder mere eller mindre furanokumarin. Hvis det kommer på huden, kan det fremkalde en slags soleksem. De fleste ved, at man skal være forsigtig med at få saften fra Kæmpe Bjørneklo på huden, men ikke at det også gælder for fx vild pastinak.
Det gør du: Spansk kørvel dufter af lakrids og ved at nulre den, kan du få duften frem.
Og et par du kan være helt sikker på at spise:
Stor nælde eller brændenælde
Hvad kan den: Den smager friskt og bruges i fx supper. Den kan forveksles med døvnælde, men det gør ikke noget. For døvnælde er heller ikke det mindste farlig.
Pas alligevel på: Ikke at brænde dig.
Mælkebøtte
Hvad kan den: Bruges i fx salat, eller den kan syltes. Den indeholder mange forskellige stoffer, og det er videnskabeligt bevist, at den fx er god mod forstoppelse og diabetes.
Pas alligevel på: Ikke at spise for meget af den, for den er vanddrivende. Det skyldes formentlig alkaloidet taraxin, der er en blanding af flere bitterstofglycosider – der i øvrigt også kan være giftigt i store mængder især for børn. Det findes især i de fine, nye skud. Man bruger heldigvis ikke ret mange mælkebøtteblade i salaten, da planten smager bittert.
Børn må gerne gå på opdagelse
Når du tager ud for at smage på den vilde natur, så er det altså med at tænke sig om. For det kan gå galt.
For fem år siden kom DTU Fødevareinstituttet med en advarsel om ramsløg, fordi forveksling med giftige planter havde først til seks dødsfald.
Men du skal alligevel ikke være så bekymret, når du lader dine børn lege i haven. Af og til smager børn på havens fine blomster. Og giftlinjen oplyser, at fx vintergækker, påskeliljer og hyacinter kan give mindre forgiftninger.
Men Niels Ebbehøj, der er overlæge og ansvarlig for Giftlinjen har tidligere udtalt til DR, at det meget sjældent går galt, så længe børnene spytter ud med det samme. Værre er det, hvis de leger, de laver mad og fx giver lillesøster hjemmebrygget "te" lavet af havens planter.
Er man bekymret, kan man ringe til Giftlinjen på 82 12 12 12.
Hvis du skal ud og sanke, så husk, at den Jyske Lov fra 1241 stadig gælder: Du må kun samle, hvad du kan have i din hat (eller pose).