Foreningsdanmark kan være under stor forandring. De to store danske idrætsorganisationer, Danmarks Idrætsforbund, DIF, og DGI, der samlet tæller 2,5 millioner medlemmer, lægger nu op til flere større og mere professionelt drevne idrætsforeninger.
Det vil give foreningerne mere volumen, så de bedre har mulighed for at hjælpe kommunerne med sociale opgaver fx integration og inklusion af udsatte målgrupper og arbejde med sundhedsforebyggelse. Indsatser, som regeringen i sit regeringsoplæg også nævner har stort potentiale.
Idrætten er rigtig velegnet til at løse samfundsmæssige opgaver, fortæller Morten Mølholm, administrerende direktør i DIF:
- Idræt kan løfte fantastisk mange opgaver og være med til at integrere og give mening i tilværelsen, fordi idræt er befriende og livsbekræftende og kan samle mange befolkningsgrupper og være et frirum for arbejdsliv, skole osv. Så man kan opleve nogle helt særlige ting i idrætten.
Op imod hver fjerde forening er ikke interesseret
Men mange idrætsforeninger er ikke interesserede i at samarbejde med kommunerne og de kommunale institutioner.
Det viser Foreningsundersøgelsen 2016, som Syddansk Universitet har lavet blandt 3000 foreninger i fem kommuner.
Her svarer 24,6 procent af foreningerne, at samarbejde med kommunale institutioner ikke er relevant for foreningen, og 13,6 procent svarer, at det ikke har nogen betydning.
Ikke sat i verden for kommunens skyld
Foreningerne mener ikke, at de skal stå til rådighed for kommunen, forklarer professor Bjarne Ibsen, der er forsker i frivillighed på Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet.
- Når foreninger ikke er interesserede i det, er det, fordi det grundlæggende ikke er deres primære formål. De er optaget af deres egne mål. Det kan være at rykke op i en højere række næste år, få flere medlemmer, klare sig bedre. Medlemsfællesskabet optager dem, siger Bjarne Ibsen.
- Mange foreninger føler heller ikke, at de har et særligt ansvar i forhold til kommunen og kommunale institutioner. Det handler ikke om manglende tid. Det afgørende er, hvordan foreningen bruger sine penge, om de frivillige vil engagere sig i det, kan de gøre det i dagtimerne, og de kan finde en mening med det osv., siger Bjarne Ibsen.
Samarbejdet vokser ikke trods skolereform
Syddansk Universitet målte første gang på idrætsforeningernes samarbejde med kommunale institutioner som skoler i 2004, og frem til 2010 steg samarbejdet.
Men siden er det faktisk ikke vokset, til trods for at skolereformen også lægger op til øget samarbejde mellem lokale idrætsforeninger og skoler.
Det handler om, at den danske foreningskultur er kendetegnet ved, at der er en meget stor grad af frihed til selv at stå for sine aktiviteter, mener Bjarne Ibsen.
Plads til begge typer foreninger
På vegne af både DGI og DIF peger Morten Mølholm på, at man i stedet for at hæfte sig ved dem, der ikke vil arbejde mere sammen med kommunerne, skal fokusere på, at mange foreninger faktisk gerne vil løfte sociale opgaver. Og at der skal være plads til begge typer foreninger.
- Det helt afgørende for foreningslivet er frivilligheden. Det skal være noget, som man selv vil og har mod på. Og hvis foreningerne har det, så synes jeg, at vi og kommunerne har en opgave i at understøtte det.
- Og så skal man have respekt for, at andre foreninger i høj grad bare vil være sig selv. Og i det med at være sig selv ligger der, at de laver en masse gode ting for fritidslivet i forvejen. Men man ikke kan forvente, at de går ind og laver særlige indsatser inden for sundhed og socialsektoren, siger Morten Mølholm.
Risikerer at svække foreningernes særkende
For nyligt kom 'Foreningsliv og Frivillighed' med i Danmarkskanon som grundlæggende samfundsværdier, traditioner og bevægelser, der former os danskere.
Og professor Bjarne Ibsen mener også, at DGI og DIF skal være opmærksomme på, at større og mere professionelle idrætsforeninger vil ændre på medlemmernes forhold og forventninger til deres forening:
- I det øjeblik, der sker en professionalisering, og idrætsforeningen bliver større, får vi en anden type forening. Medlemmerne får langt til toppen i foreningen, der bliver sat aktiviteter i gang fra oven, og man får et forhold til foreningen, at det er et sted, hvor man køber noget og ikke et sted, hvor man selv har ansvar.
Netop det med ansvaret er dét, der definerer og adskiller en forening fra kommunalt eller kommercielt tilbud, pointerer Bjarne Ibsen:
- Det kan godt være, at man får flere medlemmer og flere aktiviteter. Men nogle af de kvaliteter, som man siger, er det særlige ved foreningen, kan blive svækket i det øjeblik, man vil være mere professionel og levere service. Det vil sige fællesskabet, det frivillige engagement og medlemsdemokratiet.
Tænke i samarbejde mere end i konkurrence
Idrætsorganisationerne er opmærksomme på foreningskulturen særkende, forsikrer Morten Mølholm:
- Vi skal værne meget om frivilligheden. DNA’et eksisterer enormt stærkt i en masse små og store foreninger. Det dér sker i de store foreninger er bare, at de har en masse frivillige og lidt arbejdskraft, der understøtter de frivillige. Og det er jo ikke så tosset.
DIF og DGI ser også muligheder i, at små specialidrætsforeninger lader være med at betragte hinanden som konkurrenter i forhold til medlemmer og i højere grad samarbejder om at give en masse tilbud til befolkningen i fx en bydel.
- Det er der nogle muligheder i, så foreninger, der brænder for deres egen idrætsforening, stadig har deres selvstændighed, siger Morten Mølholm.
Hverken DIF eller DGI har ekstra penge til idrætsforeninger, der vil løfte sociale opgaver.
Derimod står begge organisationer klar med at rådgive og uddanne idrætsforeningerne til at tage sig af de særlige målgrupper. Ligesom DIF og DGI kan hjælpe med kommunikationen mellem kommuner og foreninger.
'Bevæg dig for livet' kræver også samarbejde
Samarbejdet med kommunerne er i øvrigt også vigtigt for, at DGI og DIF’s fælles vision ’Bevæg dig for livet’ lykkes.
Kampagnen går efter den brede sundhedsforebyggende indsats for Danmarks befolkning. Inden 2025 skal 75 procent af befolkningen være fysisk aktive, og 50 procent skal være medlem af en idrætsforening.
Det svarer til, at 600.000 flere danskere skal være idrætsaktive – herunder også udsatte målgrupper, som mange foreninger ikke tidligere har haft tilbud til.
I den forbindelse indgår Bevæg dig for livet i den kommende tid aftaler med 15 såkaldte visionskommuner om at arbejde på at få flest mulige borgere i gang med motion.
DR Nyheder dækker dagen igennem historien på web, radio og tv.