På onsdag klokken 14 holder man vejret i europæisk rumfart. Der er liftoff på Europas port til rummet, basen Kourou i Fransk Giuiana, hvor ESA’s nye rumfartøj - IXV – sidder i toppen af en raket. IXV skal en tur ud i rummet og 100 minutter senere lande igen i Stillehavet, hvor opsamlingsfartøjet er klar på havet til at samle IXV op, når fartøjet på størrelse med en familiebil og udstyret med faldskærme rammer havet.
Missionen er kulminationen på mange års forskning i regi af Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA. Og perspektiverne er store for udforskningen af rummet, hvis missionen lykkes, forudser rumforsker på DTU Space.
Svømmefødder og styreraketter
Det særlige ved IXV - Intermediate eXperimental Vehicle - er, at fartøjet ikke har vinger, men navigerer ved hjælp af sin aerodynamiske form, to klapper bagpå som en slags svømmefødder og fire styreraketter.
Man mener, at det giver en optimal måde at navigere gennem atmosfæren på, fordi udformningen bedre kan modstå pres og friktion, når IXV tordner gennem atmosfæren med en hastighed af 27.000 km/t og udsættes for en varmepåvirkning på omkring 1700 graders celsius.
Omkring 40 højteknologiske virksomheder og en række universiteter i Europa står bag udviklingen af IXV, og fartøjet er udstyret med højteknologisk isenkram, nye materialer blandt andet i varmeskjoldet, og under overfladen sørger talrige sensorer for at måle, hvordan IXV’s jomfrurejse forløber.
Se ESA's video om IXV herunder
http://youtu.be/uvo_qnFAOis
Vigtigt at være med i rummet
I begyndelsen af december 2014 testede USA’s rumorganisation NASA dets Orion-fartøj, der skal bruges til bemandet rumfart. Russerne og japanerne er på vej med noget, og Kina har et fartøj.
DR Viden har spurgt post.doc. Kristoffer Leer på DTU Space - Institut for Rumforskning og Rumteknologi - hvorfor ESA så også har brug for sit eget rumfartøj. Kristoffer Leer forklarer, at udforskning og udnyttelse af rummet bliver stadig mere vigtigt. - IXV vil gøre Europa i stand til at lande et fartøj, der har været i rummet. På sigt vil det fx være i stand til at bringe prøver tilbage fra asteroider og Mars og forsyninger til Den Internationale Rumstation, ISS, siger Kristoffer Leer.
- IXV vil også kunne gøre det muligt at foretage servicering af eksisterende satellitter, for man overvejer faktisk fx at ’tanke’ satellitter i fremtiden i stedet for at bygge nye. Og man vil også kunne lave eksperimenter i nogle hundrede kms højde, fx atmosfæreeksperimenter og lignende, siger han.
Det er derfor vigtigt, at man kan lande igen for at få prøver hjem og genbruge fartøjet. Og det er netop denne øvelse, IXV skal demonstrere.
Kometlanding og IXV fører måske til minedrift
Rumforskeren forklarer også, at ESA i den senere tid har vist, at Europa kan bidrage med ny vigtig teknologi, fx da man som de første havde succes med at lande på en komet - 67P - den 12. november 2014.
- Erfaringerne fra den landing kombineret med denne nye teknologi vil fx gøre det muligt at tage prøver hjem fra små objekter i rummet, siger Kristoffer Leer.
- På sigt kan man måske lave minedrift på asteroider ved at kombinere de to erfaringer. ESA er dermed en stadig større spiller på markedet, og det er vigtigt at være med, da rummet bliver mere vigtigt i fremtiden, forklarer han.