Jupiter er en hemmelighedsfuld gasgigant i vores solsystem. Dens masse er cirka 319 gange så stor som Jordens, rumfanget er 1.321 gange større end Jordens, mens diameteren er 11 gange så stor som Jordens.
Forskere mener, at mere viden om planeten kan forklare mere om Jordens oprindelse. I august 2011 sendte NASA rumsonden Juno ud til Jupiter. Og tidlig tirsdag morgen dansk tid skal Juno gå i kredsløb omkring gasplaneten.
Her kan du læse mere om fartøjet, se hvordan det er kommet ud til Jupiter, høre hvordan danske DTU Space følger Juno, ligesom du selv kan se, hvor sonden er lige nu.
Fartøjet Juno
Fartøjet, der medbringer dansk udstyr fra DTU Space, er 3,5 meter højt og måler 3,5 meter i diameter.
Vingerne er beklædt med solpaneler, der måler 9 x 2,65 meter, så Junos størrelse svarer til, at den vil fylde en basketball-bane.
Solpanelerne dækker 60 m2, og der er 18.698 solceller i alt.
Fartøjet vejede ved opsendelsen 3.625 kilogram, heraf vejede selve fartøjet 1.593 kilogram, 1.280 kilogram brændstof og 752 kilogram oxidizer.
Se mere i NASA’s grafik øverst i artiklen.
Turen ud til Jupiter
Undervejs fra Jorden har Juno været på en 3 milliarder km lang rejse for at komme helt ud i Jupiters kredsløbsbane.
Missionen er total afhængig af, at bremseraketterne virker. Juno har lavet en manøvre for at komme ind i den rette bane foran Jupiter for at blive indhentet af planeten. Men farten fra Jupiter vil presse Juno væk, og derfor skal bremseraketter være tændt i 35 minutter og 8 sekunder for at sørge for, at Juno kan gå i kredsløb om Jupiter.
Hvis bremseraketterne ikke virker, bliver missionen forlænget med mindst 11 år … For så sendes Juno på en ny rejse rundt i solsystemet, før den ender hos Jupiter igen.
I animationen herunder kan du se, hvordan Juno har været forbi Jorden igen for at udnytte centrifulgalkraft-effekten til at få ekstra fart på, og hvordan den bliver indhentet af Jupiters tyngdefelt.
DTU Space følger missionen tæt
DTU Space i Lyngby har leveret stjernekameraerne, der gør det muligt at navigere Juno. De fungerer både som kamera og kompas, og når man sammenligner aktuelle billeder med lagrede stjernekort, kender man hele tiden Junos position.
DTU Space følger selv med fra et lille kontrolcenter. Det kan du se mere om i klippet herunder, hvor professor John Leif Jørgensen fortæller om missionen.
Juno skal flyve rundt om Jupiter i kredsløbsbaner i nord-syd-retning, der gør det muligt at undersøge hele planeten fra en højde af cirka 5000 km, samtidig med at man undgår for meget af gasplanetens skadelige stråling, der ødelægger teknologien.
Undervejs vender Juno også mod Solen og Jorden, så solpanelerne for nok energi, og antennen kan sende data til Jorden.
Strålingen er hovedsageligt koncentreret i et bælte omkring planetens ækvator.
Man regner med, at nogle af instrumenterne alligevel vil blive ødelagt allerede en tredjedel inde i kortlægningen af Jupiter.
Følg selv Juno
Du kan selv følge Junos rejse, hvis du går ind på NASA’s hjemmeside og henter deres gratis software Eyes on Juno.
Der kan du se farten, og se at der i skrivende stund er omkring 10 timer til Juno går i kredsløb om Jupiter.
KORT OM JUNO-MISSIONEN
- •
Rumsonden Juno blev opsendt den 5. august 2011.
- •
Juno fløj forbi Jorden i oktober 2013 for at få hjælp af Jordens tyngdekraft og centrifugalkraften for at komme ud til Jupiter.
- •
Juno ankommer til Jupiter natten til den 5. juli 2016 dansk tid og går i kredsløb.
- •
Juno skal kigge dybt ind i Jupiters atmosfære for at måle sammensætning, temperatur, skybevægelser og kortlægge Jupiters magnetiske felter, tyngdekraftsfelter samt strålingsbælter. Man håber, at missionen forbedrer vores forståelse af solsystemets begyndelse.
- •
DTU Space har leveret udstyr til navigation i form af stjernekameraer, der fungerer som kompas samt bidraget til videnskabeligt måleudstyr til brug i magnetometrene ombord. DTU Space deltager også i missionens videnskabelige arbejde.
- •
DTU fra Danmark og et italiensk hold er de eneste udenlandske deltagere.
- •
Juno-fartøjet vil kredse om Jupiter i 20 måneder og nå omkring den gigantiske gasplanet 37 gange. Missionen slutter i februar 2018, når Juno sendes ind i Jupiter og brænder op i atmosfæren.
- •
Juno er opkaldt efter guden Jupiters kone, Juno, i den romerske mytologi. Guden Jupiter skjulte sig i en sky, men Juno kunne se gennem skyen.
- •
Juno har tre små Lego-figurer i aluminium med ombord: Juno, Jupiter og videnskabsmanden Galileo Galilei, Galileo Galilei, der opdagede Jupiters fire mest kendte måner gennem et teleskop i 1610.
Kilde: NASA og DTU Space