Dansk astrofysiker: Juno-missionen er astronomisk slægtsforskning

NASA’s rummission ud til Jupiter nærmer sig målet, og forventningerne er store.

Illustrationen skal vise, hvordan NASA’s Juno-rumfartøj nærmer sig Jupiter, og hvor vingerne dækket med solpaneler og antennen peger mod Solen og Jorden langt borte. (Foto: © NASA/JPL-Caltech, NASA/JPL-Caltech)

Om få timer er fem års rejse for NASA's rumsonde Juno overstået, når Juno ankommer til Jupiter 869 millioner kilometer fra Jorden og går i kredsløb om solsystemets største planet.

Juno skal kigge dybt ind i Jupiters atmosfære for at måle sammensætning, temperatur, skybevægelser og kortlægge Jupiters magnetiske felter, tyngdekraftsfelter samt strålingsbælter. Man håber, at missionen forbedrer vores forståelse af solsystemets begyndelse.

DTU Space har leveret udstyr til navigation i form af fire stjernekameraer, der fungerer som kompas samt bidraget til videnskabeligt måleudstyr til brug i magnetometrene ombord, der skal måle magnetfeltet. Og DTU Space deltager også i missionens videnskabelige arbejde.

De mere nørdede detaljer kommer til november

I første omgang skal man klare den svære mission at få Juno i kredsløb omkring Jupiter.

Hvis rumsondens bremseraketter fejler, når Juno laver en manøvre for at komme ind i den rette bane foran Jupiter for at blive indhentet af planeten, vil farten fra Jupiter presse Juno væk, og så bliver missionen forlænget med mindst 11 år … For så sendes Juno på en ny rejse rundt i solsystemet, før den ender hos Jupiter igen.

Hvis alt går godt, går Juno i gang med to store kredsløbsbaner på hver især 53 dage, før Juno til november går i 14-dages kredsløbsbaner så tæt på Jupiter, at man for alvor kan begynde at undersøge planeten.

Selv om det altså er spændende nu, glæder astrofysiker Tina Ibsen på Tycho Brahe Planetariet sig mest til november, hvor de mere nørdede detaljer om Jupiters opbygning begynder at kommer hjem til Jorden.

Astronomisk slægtsforskning

- Jupiter er den første planet, der er dannet i vores solsystem. Og man kan sagtens finde en masse tegninger på internettet, der siger, at Jupiter har en fast metalkerne, noget is osv. Men vi ved det faktisk ikke. Og når vi kigger på Jupiter er den opbygget af samme sky af gas og støv, som Jorden er, siger Tina Ibsen.

- Så hele teorien om, hvordan vi er gået fra en sky af gas og støv til et solsystem med otte planeter, og hvor vi på vores egen har vand og liv, fortæller også historien om, hvordan hver enkelt planet er skabt, og hvordan Jorden er blevet dannet, siger Tina Ibsen.

Hun sammenligner studiet af Jupiter med slægtsforskning.

- Det med at forstå vores egen historie er rigtig vigtigt. Her er det bare astronomisk slægtsforskning. Og det synes jeg er enormt fascinerende, siger Tina Ibsen.

Tycho Brahe Planetarium holder i øvrigt to foredrag i morgen, tirsdag middag, hvor man fortæller om Juno-missionen med seneste nyt om, hvordan det gik med at gå i kredsløb om Jupiter.