Normalt skal man bruge vand, gær og malt, hvis man vil brygge en øl. Men mikroplast? Det er ikke en af ingredienserne.
Derfor var det også en dårlig nyhed, tyske forskere kom med i 2014: De var gået ind i et supermarked i Tyskland, hvor de havde købt 24 forskellige øl, som de tog med tilbage til laboratoriet.
Her tog de nogle prøver og fandt ud af, at samtlige øl var forurenet med mikroskopiske plastfibre.
Nyheden gik Tyskland - og verden – rundt. Og det har den gjort lige siden. Der er bare et problem: Målingerne passer højst sandsynligt ikke.
- Et år senere kom der et andet studie, som kritiserede deres resultater og pegede på en række svagheder i forhold til dokumentation og analysemetode, siger Nanna B. Hartmann, der forsker i risikovurdering af nanomaterialer og mikroplast på Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU.
Et af de store problemer var, at mikroplasten efter alt at dømme havde fundet vej til øllet på andre måder end under brygningen. Det er det, som man kalder baggrundskontaminering, hvor partiklerne kommer fra omgivelserne.
- Det kan være, at man har haft en fleecetrøje eller en polyesterbluse på, hvor fibre så er landet i øllet. Eller de kan stamme fra udluftningssystemer i laboratoriet, siger Nanna B. Hartmann.
Vær varsom med målinger
De bittesmå plaststykker er nemlig overalt i vores omgivelser.
For et par uger siden viste en international undersøgelse, at der er mikroplast i drikkevandet i flere lande, og nu har en stikprøve fra 16 husstande i Københavnsområdet afsløret, at der også er mikroplast i danske drikkevandshaner.
Hvor det stammer fra er usikkert – netop fordi plasten er overalt:
- Hvis jeg stiller en kop kaffe på bordet, så falder der højst sandsynligt mikroplast ned i den, siger Nanna B. Hartmann.
I 2013 viste prøver af honning fra forskellige europæiske lande sig også at indholde mikroplast. Men ligesom med den tyske øl-undersøgelse er resultaterne blevet tilbagevist af et nyt studie.
- Det er stort set også blevet modbevist. Det nye studie viste, at de fleste af partiklerne i honning er forkullede materialer og sod, som stammer fra røg, hvorimod mange fibre viste sig at være cellulose. Men hvis man går ud og snakker med folk, så har mange jo stadig den opfattelse, at der er mikroplast i honning, siger Nanna B. Hartmann.
Derfor skal man være uhyre varsom med, hvordan man måler for mikroplast. Også når det kommer til drikkevand.
Stort behov for at undersøge drikkevand
En måling, der blev lavet af biolog Søren T. Christensen fra CPHBusiness Laboratorie og Miljø, fandt mikroplast i 16 prøver med drikkevand i København.
Det er et lille forsøgsstudie på baggrund af få prøver, og der er usikkerhed om resultatet, fordi det ikke er blevet efterprøvet af forskere, da det er den første måling af sin slags i Danmark. Alligevel er det interessant, siger Nanna B. Hartmann.
- For vi tror ikke, at der er mikroplast i drikkevandet. Men vi kan jo ikke være 100 procent sikre, så lad os få det be- eller afkræftet, siger Nanna B. Hartmann.
Hun mener som andre forskere, at der er behov for en mere omfattende undersøgelse, der kan afdække omfanget af mikroplast i drikkevandet, og hvad der er kilder til forureningen.
Ikke et eneste sted uden mikroplast
Målingerne fra CPHBusiness Laboratorie og Miljø kan måske også være blevet forurenet af det omgivende miljø. På samme måde som studierne med øl og honning.
Men det viser blot problemet med mikroplast.
- I dag er der mikroplast overalt. Vi skal ikke bare fokusere på kontaminering af prøverne men være klar over, at plastik, og dermed mikroplastik, findes overalt i vores hverdag og i vores omgivelser, siger Nanna B. Hartmann.
Derfor bør man også i langt højere grad fokusere på, hvilke sundhedseffekter, det har, at vi indtager mikroplast fra den mad, vi spiser, den luft, vi indånder og måske også det vand, vi drikker, siger Kristian Syberg, der er lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet:
- Vi er ikke ret langt med at finde ud af, hvad det betyder for vores helbred, og hvorvidt der er forskel på, om vi spiser plasten eller indånder den, siger han.
Til gengæld kan forskerne konstatere, at der er tale om et globalt problem. Selv undersøger Kristian Syberg havmiljøet verden over for mikroplast.
- Jeg har kigget i alle verdens have, og der er ikke et eneste sted, jeg ikke har fundet mikroplast, siger han.