Klokken 5:55 i morges blev der jublet hos NASA i Californien i USA. Der kom svar tilbage fra rumsonden Juno om, at det var lykkedes at gå i kredsløb omkring den største planet i vores solsystem; Jupiter.
DTU Space i Lyngby har leveret udstyr til sondens stjernekameraer, og universitetet deltager i missionens videnskabelige arbejde.
Og derfor har NASA inviteret 11 forskere fra DTU Space over for at deltage i begivenhederne i forbindelse med Juno, heriblandt professor og forskningsleder John Leif Jørgensen, der var med i P1 Morgen via Skype.
Samtidighed får ny mening
Hele aftenen fulgte han og kollegerne med på tætteste hold, selv om det hele foregik 869 millioner kilometer væk fra Jorden og radiosignalet var 48 minutter forsinket.
- Det var lidt surrealistisk, og der var jo ikke noget, vi kunne gøre der. Da vi fik besked her på Jorden om, at motoren tændte, var det allerede overstået derude. Så hvis det var gået galt, var det allerede gået galt længe før, vi fik det at vide, siger John Leif Jørgensen.
- Så det med samtidighed får en helt ny mening, siger han.
Stor nervøsitet fordi det er ukendt farvand
John Leif Jørgensen kalder det en historisk dag og forklarer, at der herskede stor nervøsitet ved pressekonferencen.
- Jupiter er solsystemets værste planet at komme til på grund af stråling, og fordi den har samlet alt muligt støv og sten op omkring sig. Vi skal faktisk flyve gennem det bælte ved hvert eneste omløb, og der har aldrig været et rumfartøj så tæt på før, så det var neglebidende, siger John Leif Jørgensen.
Selv om ankomsten gik godt, og faren lidt er overstået for denne gang, er der masser af ting, der kan gå galt fremover, men det bliver formentlig lidt lettere, forklarer han.
- Hvis vi havde regnet forkert, ville det gå galt her og nu. Ved næste omløb har vi allerede prøvet det før, og ved hvad der venter os, siger John Leif Jørgensen.
Jupiter passer ikke på vores dannelsesmodel
I første omgang skal Junos kresløb ’rettes ind’, og de første to kredsløbsbaner varer hver 53 dage.
Dernæst overføres sonden til kredsløbsbaner af 14 dage, og så går forskerne i gang med de videnskabelige undersøgelser af Jupiter.
- Mange af de data, vi finder fra Jupiter, passer ikke med den model, vi har for solsystemets opståen, siger John Leif Jørgensen.
Så missionen skal frem til februar 2018 undersøge tyngdefeltet og variationer af det, det gigantiske magnetfelt og hvor det kommer fra, hvordan strålingsbælterne opstår og holder fast, ligesom man skal finde ud af, hvilke stoffer gasgiganten indeholder.
Læs mere missionen herunder og i vores andre artikler om Juno og Jupiter.
KORT OM JUNO-MISSIONEN
- •
Rumsonden Juno blev opsendt den 5. august 2011.
- •
Juno fløj forbi Jorden i oktober 2013 for at få hjælp af Jordens tyngdekraft og centrifugalkraften for at komme ud til Jupiter.
- •
Juno ankommer til Jupiter natten til den 5. juli 2016 dansk tid og går i kredsløb.
- •
Juno skal kigge dybt ind i Jupiters atmosfære for at måle sammensætning, temperatur, skybevægelser og kortlægge Jupiters magnetiske felter, tyngdekraftsfelter samt strålingsbælter. Man håber, at missionen forbedrer vores forståelse af solsystemets begyndelse.
- •
DTU Space har leveret udstyr til navigation i form af stjernekameraer, der fungerer som kompas samt bidraget til videnskabeligt måleudstyr til brug i magnetometrene ombord. DTU Space deltager også i missionens videnskabelige arbejde.
- •
DTU fra Danmark og et italiensk hold er de eneste udenlandske deltagere i selve Juno, mens mange andre forskningsinstitutioner er klar til at behandle data, der kommer retur fra Jupiter.
- •
Juno-fartøjet vil kredse om Jupiter i 20 måneder og nå omkring den gigantiske gasplanet 37 gange. Missionen slutter i februar 2018, når Juno sendes ind i Jupiter og brænder op i atmosfæren.
- •
Juno er opkaldt efter guden Jupiters kone, Juno, i den romerske mytologi. Guden Jupiter skjulte sig i en sky, men Juno kunne se gennem skyen.
- •
Juno har tre små Lego-figurer i aluminium med ombord: Juno, Jupiter og videnskabsmanden Galileo Galilei, der opdagede Jupiters fire mest kendte måner gennem et teleskop i 1610.
Kilde: NASA og DTU Space