Aarhusiansk vikingesten skal rejse 6,4 millioner kilometer

En slibesten fra vikingetiden skal med Danmarks astronaut på en 10-dages rummission.

  • Det er denne hvæssesten, som Andreas Mogensen skal have med ud i Rummet. Mønten skal give en fornemmelse af, hvor lille stenen er. Hvæssestenen er lavet af norsk skifer og er 7 cm lang, 1,4 cm bred, 0,5 cm tyk og vejer bare 9 gram. Den blev fundet 8. juli 1994 af museumsinspektør og arkæolog Hans Skou på Store Torv i Aarhus. (Foto: © Moesgaard Museum, Moesgaard Museum)
  • Billedet er taget i december 2014, hvor ESA-astronaut Andreas Mogensen får hvæssestenen overrakt af museumsguide og tidligere leder af Planetariet på Steno Museet Ole J. Knudsen. (Foto: © Moesgaard Museum, Moesgaard Museum)
1 / 2

En lille skifersten fandt i vikingetiden vej fra et norsk stenbrud til Aarhus, hvor en håndværker formentlig har slebet den skarp og boret et hul i den, så en viking kunne gå rundt med den i sit bælte, klar til at slibe sin kniv eller dolk med den.

Den 2. september kommer hvæssestenen på endnu en rejse, når den første dansker skal ud i Rummet; astronauten Andreas Mogensen.

Det er en tradition, at alle astronauter medbringer ting, der har national eller kulturel betydning. Og Andreas Mogensen får hvæssestenen med op til Den Internationale Rumstation, ISS. I løbet af den 10-dages rummission tilbagelægger han og stenen sammen 6,4 millioner kilometer.

Stenen bor til dagligt på Moesgaard Museum

Til dagligt er hvæssestenen udstillet på Moesgaard Museum i Aarhus sammen med andre hvæssesten fra vikingetiden.

I forbindelse med et arrangement i DR’s Koncerthuset den 19. december 2014 fik Andreas Mogensen og hans arbejdsgiver, Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, stenen overrakt.

Siden er skiferstenen blevet undersøgt på kryds og tværs i vakuumtanke med mere i ESA’s tekniske hovedkvarter ESTEC i Holland, så man er sikker på, at den ikke udgør nogen fare, og at den kan klare rumrejsen.

Alt skal testes før rumrejser

Det er normal praksis at teste alt, der skal ud i Rummet, forklarer Ole J. Knudsen, der er museumsguide på Moesgaard Museum og tidligere leder af Planetariet ved Steno Museet i Aarhus:

- Materialet skal være så stabilt, at det kan holde til rejsen ud i Rummet. Man vil være sikker på, at materialet ikke går i stykker, så det kan skade astronauterne i første omgang og dernæst elektronikken.

Hvis noget fx krummer, vil astronauterne kunne indånde det, fordi stoffet vil svæve rundt i luften på grund af vægtløsheden deroppe.

I den forbindelse er skifer et neutralt og stabilt materiale. Samtidig er hvæssestenen en brugsgenstand fra vikingetiden. Dermed opfylder den også præmissen om ikke at være et våben.

Opdagelsesrejsende før og nu

Andreas Mogensens mission, IrISS, har i forvejen et strejf af vikingetid over sig. Logoet til missionen ligner et vikingeskib.

Man kan sige, at vikinger var datidens opdagelsesrejsende, mens astronauter er nutidens opdagelsesrejsende.

Hvæssestenen skal med tilbage til Jorden, og det er meningen, at Andreas Mogensen i efteråret skal besøge Moesgaard Museum og levere den tilbage.

Bliver stenen et tilløbsstykke?

Ole J. Knudsen har formidlet kontakten mellem Moesgaard Museum og ESA.

Man blev hurtigt enig om, at hvæssestenen forbinder fortiden med nutiden på en forståelig måde. Det synes gæsterne på Moesgaard Museum også:

- Det, at vi knytter museets historier om vikingetiden sammen med moderne rumforskning er blevet meget positivt modtaget af rigtig mange af vore gæster. Flere har lovet, at de kommer tilbage for at se den vidtberejste sten, når den en gang er kommet på plads igen, siger Ole J. Knudsen.

Læs flere nyheder om Andreas Mogensen på ESA's danske hjemmeside: www.rumrejsen.dk

Se også YouTube-videoen herunder med historien om slibestenen og hør om traditionen med kufferter til astronauter.