6 ting fra 2015 som rumnørderne stadig snakker om

2015 var et godt år for rumforskningen. Her er seks ting du skal kunne snakke med om.

Andreas Mogensen var første dansker i rummet. En enestående bedrift, som forhåbentligt snart bliver gjort ham efter. (Foto: © Stephane CORVAJA, Scanpix)

Rumfarten og astronomien har haft et virkelig godt år.

Store opdagelser blev gjort, som ændrede vores opfattelse af Universet og verden omkring os. Fartøjer besøgte gaskæmpes måner, kredsede om asteroider og undersøgte kometer helt tæt på.

Desværre tyder noget på, at i hvert fald de unges viden om Solsystemet og Universet ikke er alt for god. Måske det gælder befolkningen generelt?

Hvis du føler, at du ikke rigtigt har kunnet følge med, er her fem af årets vigtigste historier om rumfart.

1: Genanvendelig raket skriver rumhistorie

https://www.youtube.com/watch?v=ZCBE8ocOkAQ

Tre dage inden juleaften, begyndte en ny æra indenfor rumfart.

Klokken 20.29 lokal tid den 21. december, bragede SpaceX Falcon 9 i kredsløb fra Cape Canaveral i Florida. Om bord var 11 kommunikationssatellitter.

Det var som sådan ikke noget nyt. Men ti minutter senere vendte rakettens første trin tilbage til Florida og landede under egen kraft.

Det er første gang nogensinde, at en raket når i kredsløb og lander igen.

Udviklingen får enorm betydning for rumfarten fremover, for prisen på at sende ting ud i rummet falder drastisk, når man kan genanvende raketterne. Normalt falder første trin ned i havet og kan højst bruges til skrot.

Fra nu af kan SpaceX nøjes med at tjekke og justere raketten, fylde nyt brændstof på og så sende den afsted igen.

Og det kan reducere prisen for at sende ting ud i rummet til en fjerdedel.

Noget der får enorm betydning for den fremtidige udforskning af rummet.

2: Den første dansker i rummet hedder Andreas

Andreas Mogensen var glad da han efter ti dage i rummet, landede på en slette i Kasakhstan. (Foto: © NASA TV, NASA TV)

Han skabte måske mere røre i vores egen andedam, end i resten af verden.

Men vi kommer ikke udenom Andres Mogensen.

For der blev der skrevet historie, da den danske ingeniør den 2. september drønede ud i rummet i toppen af en russisk Sojuz-raket.

Opsendelsen gik perfekt, men på grund af rumskrot var det ikke muligt at tage den direkte vej til ISS.

Efter 51 timer i kredsløb, ankom danskeren sammen med sine to astronautkolleger fra Kasakhstan og Rusland til den Internationale Rumstation.

Her havde den danske astronaut et tætpakket program, hvor han blandt andet tog unikke billeder af sjældne røde lyn.

Efter ti dage i rummet landede danskeren sikkert igen på en slette i Kasahkstan.

3: New Horizons tager smukke billeder af Pluto

New Horizons-sonden viste os for første gang hvordan Pluto ser ud, i farver og høj opløsning. (Foto: © Nasa, Scanpix)

Efter ti år på farten, nåede NASA-sonden New Horizons den 14. juli endelig frem til dværgplaneten Pluto.

New Horizons er den første besøgende Pluto har haft fra Jorden nogensinde.

Men hvilket besøg det var.

Sonden fløj meget tæt forbi den lille dværgplanet, som forskerne troede ville være en kedelig grå isklump.

I stedet viste den sig at være langt mere fascinerende, end nogen havde forestillet sig.

Med enorme bjerge af frossen kvælstof, klare røde farver, isvulkaner og en hjerteformet slette.

New Horizons er nu på vej længere ud i solsystemet for at kigge nærmere på iskloderne i Kuiper-bæltet.

4: NASA finder flydende vand på Mars

Forskere fandt i efteråret beviser for, at vand flyder på Mars. Vandet er utroligt saltholdigt og flyder meget langsomt. (Foto: © Nasa, Scanpix)

Mars-nyhederne stod i kø i år. Forskere fandt resterne af et gammelt hav på planeten, beviser for, at Solen rev atmosfæren af den røde planet og spor efter varme kilder.

Men den største nyhed fra vores naboplanet kom i slutningen af september, hvor NASA annoncerede, at de havde fundet flydende vand på Mars.

Mørke streger blev opdaget på solrige skråninger af Lujendra Ojha fra Georgia Institute of Technology, som også fandt ud af, at stregerne dukkede op om foråret og forsvandt igen om efteråret.

Det viste sig at være flydende vand med et ekstremt højt indhold af salt.

De saltholdige striber kan være et godt sted at kigge efter ekstreme livsformer.

5: En jordlignende tvilling ufatteligt langt væk

Exoplaneten Kepler-452b er ældre og større end Jorden. Men den kredser i den rigtige afstand fra en stjerne, der minder meget om Solen.

Jagten på planeter udenfor vores solsystem bliver mere og mere intens. Omkring 40 exoplaneter blev føjet til listen i 2015.

Og selv om at de fleste jordlignende planeter slet ikke er født endnu, var der store opdagelser imellem.

Forskere fra University of New South Wales fandt fx den planet udenfor vores solsystem, som er tættest på Jorden, der er potentielt beboelig. Kun 14 lysår væk er den.

Årets største opdagelse på den front, kom dog fra NASA's Kepler-teleskop, der finder exoplaneter på fuld tid.

I slutningen af juli offentliggjorde rumagenturet nemlig opdagelsen af en jordlignende planet omkring en stjerne, der minder om Solen.

Kepler-452b kredser i den helt rigtige afstand om en såkaldt G2-stjerne, og er måske den mest jordlignende vi endnu har opdaget.

Den er større og ældre end Jorden, men stadig sandsynligvis en klippeplanet. Desværre befinder den sig dog omkring 1.400 lysår fra Jorden.

6: Stephen Hawking støtter jagten på intelligent liv

Den britiske videnskabsmand Stephen Hawking gav sin fulde støtte til Breakthrough Initiative, der kaster store summer efter jagten på intelligent liv i rummet. (Foto: © Toby Melville, Scanpix)

Mens forskerne finder flere og flere exoplaneter, har de radioastronomer, der lytter efter intelligent liv derude, stadig ikke held i sprøjten.

Ingen svarer, og i mange år har projekter, som fx SETI, manglet penge.

I juli måned meddelte det såkaldte Breakthrough Initiative så, at de ville smide over en halv milliard kroner efter en seriøs efterforskning.

Initiativet har den russiske rumnørd og milliardær Yuri Milner i spidsen. Men projektet støttes blandt andet af den britiske fysiker Stephen Hawking og skaberen af det amerikanske SETI-program, Frank Drake.

Ideen er at leje sig ind på store radioteleskoper, bygge nye radioteleskoper og samtidigt finde nye måder at lede efter intelligent liv på.

Projektet vil blandt andet kigge efter laser-impulser fra fjerne stjerner og bruge open source-ideer, kendt fra IT-verdenen for at komme tættere på at besvare det ultimative spørgsmål: Er vi alene?