Den 14. juli 2015 klokken 13.49 var New Horizons-missionen en succes.
Sonden drønede lige forbi sit foreløbige mål, dværgplaneten Pluto. Rejsen var ét langt skud ud i mørket, som ramte perfekt.
Men hvad er det for et stykke avanceret rum-mekanik, der har kigget nærmere på dværgplaneten?
Her kan du læse et portræt af sonden, der har rejst næsten fem milliarder kilometer ud i det kolde rum.
Sendt afsted før iPhonen
New Horizons-sonden blev opsendt den 19. januar 2006 med en Atlas V raket fra Cape Canaveral i Florida, USA.
Det er ni et halvt år siden, og for at sætte det lidt i perspektiv, er det før den første iPhone blev lanceret, og året efter Youtube gik i luften.
Ved opsendelsen var New Horizons det hurtigste rumfartøj nogensinde. Det forlod Jordens tyngdefelt med over 58.000 km/t. I 1969 tog det Apollo 11 tre dage, at nå frem til Månen. Til sammenligning skulle New Horizons kun bruge ni timer.
Drives af plutonium
I 2007 nåede sonden frem til gaskæmpen Jupiter. NASA brugte Jupiters tyngdekraft som en enorm slangebøsse, der skød sonden længere ud i solsystemet. Da New Horizons forlod Jupiter nåede hastigheden op på 84.000 km/t.
I takt med at New Horizons har bevæget sig væk fra Solen og nærmere Pluto, er hastigheden faldet til omkring 50.000 km/t. Da New Horizons passerede Jupiter, tog det helt nye billeder af blandt andet lyn ved gaskæmpens poler.
New Horizons bruger mindre strøm end to 100-watts pærer. Den får sin strøm fra et slags avanceret batteri, kaldet en radioisotopgenerator eller RTG. Det er et lille plutonium atomkraftværk, der både leverer varme og energi til fartøjet.
Plutonium fik sit navn i 1941, opkaldt efter Pluto, der dengang var solsystemets yderste planet.
New Horizons flyver stadig med den energi, som opsendelsen og gravity-assist-øvelsen omkring Jupiter leverede, for plutonium-batteriet leverer ingen fremdrift.
Hjernen fra en Playstation
New Horizons hjerne er en udgave af MIPS R3000-processoren, kaldet Mongoose-V. Det er den samme computerchip, som sad i den oprindelige Playstation spillekonsol. CPU'en blev valgt, fordi den var ekstremt pålidelig og modificeret, så den kunne klare rummets hårde stråling.
De fleste har i dag en smartphone i lommen, der er udstyret med en langt kraftigere processor.
Internetforbindelsen i solsystemets ydre egne er heller ikke noget at skrive hjem om. New Horizons kommunikerer i stedet med Jorden ved hjælp af en parabolantenne.
Men Pluto er meget langt væk - 30 gange længere væk end Jorden er fra Solen - og kræver en meget præcis strøm af data. Faktisk sender sonden normalt data hjem med en hastighed på omkring 1 kbps - eller kilobit per sekund. En normal internetforbindelse ligger på omkring 10 mbps - megabyte per sekund.
Derfor tager det forskerne ekstremt lang tid at downloade billeder og data fra sonden. På trods af at de bruger Deep Space Networks enorme paraboler.
Den langsomme overførselshastighed betyder, at New Horizons skal bruge mindst 16 måneder på at sende data hjem.
Lasten er ladet med aske
New Horizons har en meget speciel last ombord. I 1930 opdagede den amerikanske astronom Clyde Tombaugh ved Lowell Observatoriet en lysprik, der senere blev planeten Pluto.
Astronomen døde i 1997 og New Horizons bærer en lille del af hans aske med sig.
Når sonden bevæger sig længere ud end Kuiperbæltet bliver Clyde Tombaugh - eller i hvert fald hans aske - den første, der rejser udenfor vores solsystem.
Om bord er også en CD-ROM med navnene på 434.000 mennesker, der ønskede at få deres navn sendt til Pluto - og ud i universet.
Seks instrumenter undersøger Pluto
New Horizons er udstyret med syv forskellige instrumenter (Se grafikken øverst i artiklen).
De skal blandt andet kortlægge Plutos geologi og form, samt analysere dens atmosfære og vejrforhold. Og så tage en masse billeder af Pluto og dens måner.
Plutos største måne, Charon, skal sonden undersøge tæt. Pluto og Charon kredser nemlig om et fælles tyngdepunkt og udgør på den måde et såkaldt binærnt planetsystem - det eneste i solsystemet.
Det er første gang, vi kan studere planettypen is-dværg på nært hold. De to andre planettyper er jordlignende planeter og gaskæmper såsom Jupiter og Saturn.
Længere ud i universet
New Horizons drønede forbi Pluto, mens instrumenterne undersøgte alt ved den lille klode. Nu venter forskerne spændt på, at de store mængder data når frem til Jorden.
Men missionen slutter ikke her.
Sonden fortsætter længere ud i vores solsystems afkroge. Den skal nemlig undersøge Kuiperbæltet nærmere.
Kuiperbæltet er et asteroidebælte, der ligger yderst i vores solsystem. Det er fyldt med små iskloder, op mod 70.000 på mere end 100 km i diameter. Nogle af dem er på størrelse med Pluto.
Planen er, at NASA vil dirigere New Horizons tæt på nogle af dem.
Men først skal den succesfulde sonde sende masser af revolutionerende billeder og data hjem til Jorden.
Kilder: NASA, JPL, Wikipedia