I dag er der mere end 300 kulfyrede kraftværker i EU, men skal unionen leve op til sine løfter i klimaaftalen fra Paris, skal al CO2-udledning fra kulværker udfases over de næste 15 år.
Det viser rapporten “A stress test for coal in Europe under the Paris Agreement” fra den tyske tænketank, Climate Analytics, der netop er blevet udgivet.
Ifølge Paris-aftalen fra 2015 skal den gennemsnitlige globale temperaturstigning holdes pænt under 2 grader - og gerne 1,5 grader - frem mod år 2100.
Det betyder ikke overraskende, at der skal skæres gevaldigt ned på CO2-udledningen, og kul er det brændsel, der udleder mest CO2.
Hvis de europæiske kulværker får lov at fyre, indtil deres levetid naturligt er ovre, kommer EU-landene til at overstige CO2-budgettet med hele 85 procent, viser beregninger fra Climate Analytics.
Og ikke nok med det.
- De 11 nye værker, som er planlagt, ville sammen med de eksisterende forøge EU’s udledninger til næsten det dobbelte af det niveau, der kræves for at overholde den maksimale temperaturstigning, siger Climate Analytics’ direktør, Michiel Schaeffer, i en pressemeddelelse.
Der er over 300 kulfyrede kraftværker i EU i dag. Climate Analytics har kortlagt dem. Du kan se det interaktive kort her.
Tyskland tøver med udfasning
Et sådant scenarium er dog urealistisk.
Udfasningen af kul i EU er i gang, og brugen af kul falder lige nu med en procent om året - et tal, der kun forventes at stige.
Som det ser ud nu, generer kul dog stadig omkring en fjerdedel af EU’s elektricitet, og særligt i Tyskland og Polen venter en kæmpe udfasnings-opgave.
Tyskland er EU’s største forbruger af kul. De sidste 15 år har landet bygget flere store kulværker, og næste år fyres der op i endnu et.
Indtil videre har den tyske regering udskudt at træffe beslutning om en endelig udfasning af kul, men regeringen vedtog i slutningen af sidste år, at halvdelen af landets kulværker skal udfases frem mod 2030.
Men det er næppe nok. En del af Europas mest beskidte kulkraftværker har hjemme i Tyskland, og landet er kendt for at fyre med brunkul, som frigiver langt mere CO2 per produceret energienhed end stenkul, som b.la anvendes i Danmark.
Polen satser på træer og CO2-lagring
I Polen generer kul hele 85 procent af landets elektricitet. og selvom Polen har ratificeret Paris-aftalen, har landet gjort det klart, at det ikke har tænkt sig at lukke sine kulværker.
Man vil i stedet plante flere træer, der kan optage CO2, og så satser man i øvrigt på, at CO2-lagring, den såkaldte Carbon Capture and Storage-teknologi (CCS), snart bliver tilgængelig i storskala.
Anderledes ser det ud i Danmark, hvor DONG Energy i sidste uge meddelte, at virksomheden stopper al brug af kul i 2023 og i stedet omstiller til biomasse på sine sidste kulkraftværker.
Udover DONG’s nuværende seks kulfyrede kraftvarmeværker, er der to yderligere tilbage i Danmark som ejes af henholdsvis Fjernvarme Fyn og Aalborg Kommune.
Der har tidligere været tale om, at også disse værker på sigt skal ombygges til at kunne køre på biomasse, men efter Venstre-regeringen droppede den tidligere SR-regerings ambition om at udfase kul i 2030, er det uklart, hvorvidt det kommer til at ske.
Ifølge rapporten fra Climate Analytics skal 95 procent af kulforbruget til elsektoren i EU være udfaset i 2030 og en fuld udfasning være gennemført allerede året efter, hvis Eu skal indfri sin del af klima-løfterne fra Paris.