Når en patient eller en ansat på Slagelse, Holbæk og Næstved Sygehuse levner mad, bliver maden smidt i en madaffaldskværn, der blender madresterne og sender massen direkte ned i en 16 m3 opsamlingstank.
Hver 2-3 uge bliver tanken tømt, og biomassen bliver kørt til det nærmeste biogasanlæg, hvor det bliver omdannet til biogas. Resterne ender som grøn gødning på markerne.
Sådan har det været i snart tre år, og udover den grønne energi og gødning sparer Region Sjælland på CO2-udledningen, ligesom det skaber et bedre arbejdsmiljø og bedre hygiejne.
Offentlige og private virksomheder i front
Madspild er kommet på alles læber internationalt de seneste år. Men mens stadig kun få private, danske husstande sorterer det organiske affald fra, har offentlige og private virksomheder gjort det i flere år.
En af måderne er med madaffaldskværnen fra det fynske firma BioTrans Nordic, som Region Sjælland var først til at installere i Danmark.
- I sygehusverdenen har vi et beredskab. Det vil sige, at vi ikke ved, hvor mange 'gæster' der kommer i butikken populært sagt. Så der vil altid være en form for overproduktion af mad, forklarer Mogens Fonseca, der er driftschef i Region Sjælland og har ansvar for hele køkkenområdet og al maden på regionens sygehuse og personalekantiner.
- Men for at imødegå spildet fra overproduktionen har vi indkøbt biokværne, så vi kan omsætte det, der før var affald, til noget fornuftigt som biomasse, siger han til DR Viden.
Maden kan opbevares i to-tre uger
Der bliver dagligt produceret over 4000 dagskoster til de tre sygehuse og kantinerne. En dagskost vil sige både morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider.
Det nye anlæg med kværn og opsamlingstank gør det muligt at opbevare madresterne i længere tid end tidligere, fordi maden fylder meget mindre, når den er blændet, og luften er presset ud af maden.
- Nu bliver de to tanke på 16 m3 tømt hver 2.-3. uge, og det skal ses i kontrast til, at affaldsservice før kom tre gange om ugen til hver af de to centralkøkkener i Slagelse og Holbæk, så det er her, at man kan begynde at se effekten, siger Mogens Fonseca.
Sparer tung transport
- Slagelse, Næstved og Holbæk Sygehuse er voldsomt trafikbelastet med mange transporter frem og tilbage, så når vi kan reducere antallet af tungtransporter så meget, er der tale om en markant nedsættelse af belastningen på trafiktrykket, og så sparer vi også på partikeludledning osv., siger Mogens Fonseca.
Sygehusene i Region Sjælland opsamlede også tidligere madaffaldet, fordi de store mængder kunne gøre det almindelige affald til en rotterede. Men det gik ikke til biogas som nu.
Færre tunge løft og mindre griseri
Ud over den grønne gevinst har madkværnen også gavnet arbejdsmiljøet markant, fordi man mindsker antallet af tunge løft, samtidig med at hygiejnen er forbedret.
- Personalet skal ikke længere smide madaffaldet i store 200 liters plastcontainere, der skal trilles ud i et skur bagved sygehuset og rengøres udenfor i alt slags vejr, når lastbilen har hentet affaldet, forklarer Mogens Fonseca.
Får hentet madaffald 8-10 gange om året
Firmaet BioTrans Nordic fremhæver netop, at miljøgevinsten på transporten har stor betydning.
- Fra naturens hånd er man så heldig, at pH-værdien falder til under 4, når maden blendes, så maden går i dvale. Der sker derfor ingen udvikling i tanken, og man kan opbevare maden op til tre måneder uden energitab. I stedet for at hente affald hver dag eller flere gange om ugen kan man nøjes med at hente affald hver måned, og mange kan nøjes med 8-10 tømninger om året, siger konsulent Søren Pihl.
I dag har flere andre hospitaler som Rigshospitalet og Odense Universitetshospital taget madkværnen til sig sammen med hoteller og restaurationer og en række store og små private og offentlige virksomheder herunder Københavns Lufthavn.
Mål madspild hvert 5. minut
BioTrans Nordic er lige nu ved at teste en ny teknologi til madkværnen, så man kan måle mængden af madaffald hvert 5. minut.
Fordelen er, at man kan se præcist, hvor meget madspild man har i løbet af døgnet og ugen, og om der er mere spild ved nogle råvarer end andre.
- På den måde bliver man meget klogere på, hvordan rytmen omkring madspild er og får et værktøj til at levere præcis den mad, der er behov for – og ikke mere. Det handler ikke om at hænge nogen ud eller fyre nogen, men derimod skabe mere viden til at styre madspildet, siger Søren Pihl.