1-3 meter under vandlinjen lidt fra land i Færker Vig ved Fur i Limfjorden dyrker forskere sukkertang på 8oo meter lange reb. Metoden minder om muslingeproduktion og er ikke så effektiv.
I løbet af i år tager forskerne i stedet lagener i brug, hvor man spænder tekstilerne fast i vandet, og tangen kan gro på begge sider af stoffet.
Projektet – MAB4 - skal vise, hvor effektivt man kan dyrke tang til brug i fødevarer, dyrefoder og kosmetik. En sidegevinst kan være, at tangproduktionen hjælper med at rense vandet for næringsstoffer fra landbruget.
- Det her kan være en fed måde at rydde op efter os på, fordi tangen udover sollys også har brug for næringsstoffer, siger projektleder Anne-Belinda Bjerre fra Teknologisk Institut.
Udnytter havet som ressource
Projektet styres af Teknologisk Institut og har deltagelse af Aalborg, Aarhus og Københavns Universiteter og DTU samt en række private firmaer.
De næste 4,5 år skal partnerne med 11,8 millioner kroner fra den statslige Innovationsfonden og en tilsvarende egenfinansiering introducere den nye up to date-dyrkningsmetode med tekstiler.
Man skal have styr på produktionen af biomassen, høst af tangen, lagring og rensning (raffineringen), så man kan trække de ønskede ingredienser ud af tangen.
- Det er et strategisk forskningsprojekt, hvor vi forsøger at udnytte havet som ressource til at dyrke fødevarer og andre produkter såsom kosmetik og energi, så vi ikke presser landbrugsjorden mere, end vi allerede gør, siger Anne-Belinda Bjerre, der udover at være projektleder også er adjungeret professor ved Aalborg Universitet og faglig leder for TI’s center for biomasse og bioraffinering.
To typer brunalger
Projektet skal både køre både i Færker Vig i Limfjorden og i en fjord på Færøerne.
Forskerne skal dyrke to typer spiselige brunalger (Laminaria digitata og Saccharina latissima), der findes i de nordiske farvande.
- Vi får algeæg ind i laboratoriet og får dem til at vokse op under kontrolleret formering. Dernæst sprayer vi æggene på lagenerne og spænder dem ud i vandet. Så kan tangen gro og være klar til høst i foråret 2017, siger Anne-Belinda Bjerre.
Tangen vokser i løbet af vinteren fra få mm til op til 1,5 meter.
Tang er ofte nævnt som en sund og nærende fødevare, og forskerne skal også undersøge, hvordan næringsindholdet i tangen skifter hen over året.
Målet er at begynde en produktion
Otte års tangforskning har vist, at det er meget nemt at trække ingredienserne ud af tangen på en grøn måde uden farlige stoffer, mens det er svært at dyrke, høste, lagre osv. tangen.
I projektet kører de forskellige processer i produktionen adskilt hos de forskellige partnere, men det er meningen, at projektet skal munde ud i, at man sætter alle processerne sammen og laver det i et raffinaderi, fordi processerne i projektet ifølge Anne-Belinda Bjerre er meget tæt på virkeligheden:
- Det er et fremtidsscenarie. Vi skal først vise, at man kan dyrke tangen i stor skala. Lige nu er der ikke noget raffinaderi, fordi der ikke er nogen tang at forarbejde. Vi har dog så megen viden om bioraffinering og kemiske og biologiske processer, at vi kan sige, at det faktisk ikke bliver noget problem. Det lyder måske lidt overlegent at sige sådan, men sådan ser jeg faktisk på det, siger Anne-Belinda Bjerre.
Resterne af biomassen skal også anvendes
Forskerne håber, at resterne af tangen også vil kunne bruges.
- Vi forsøger at bruge al biomassen. Når vi har trukket højværdi-ingredienserne ud til fødevarer, foder og kosmetik, vil vi prøve at udnytte resterne til gødning eller biogas, siger Anne-Belinda Bjerre.
- Så vi prøver at få det hele med. Det er allerede rigtig meget, hvis man kan lave tre forskellige ingredienser af tangen – og så tilmed måske et fjerde produkt, siger hun.
Ministeren håber på nye job
Innovationsfonden støtter projekter, der kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Og Folketinget har lagt rammen for, hvordan pengene skal fordeles.
Ifølge uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen ønsker man især at løfte forskningen inden for landbrugs- og fødevaresektoren for at skabe nye job ved at give statslige forskningsmidler.
- Det betyder, at spændende projekter som dette, der sætter fokus på tang som en uudnyttet ressource, kan realiseres og potentielt skabe nye arbejdspladser i Danmark, siger Esben Lunde Larsen.
Forskerne regner med at være klar til at begynde tangprojektet MAB4 til maj i Limfjorden og på Færøerne. Læs mere om projektet her
Innovationsfondens støttemidler
- •
Innovationsfonden er den største statslige forskningsfond.
- •
Fonden investerer i viden og ideer, der skaber vækst og arbejdspladser i Danmark med fokus på iværksættere, forskere og virksomheder.
- •
I 2016 bliver der givet 1034 millioner statskroner til 63 forskningsprojekter udvalgt blandt 557 ansøgere. Projektdeltagerne investerer selv en tilsvarende sum penge.
- •
Folketinget lægger rammerne for, hvilke områder Innovationsfonden skal støtte.
- •
Cirka 75 procent af forskningsmidlerne (759 millioner kroner) er øremærket til forskningsområder, som Folketinget har valgt.
- •
Derudover er der 276 millioner kroner i åbne midler.
- •
Der er ligelig fordeling af antal støttede projekter mellem øst og vest Danmark.
- •
De 63 projekter har international deltagelse fra 17 forskellige lande. I toppen ligger USA med 15 projekter og Sverige med 11 projekter.
- •
Kilde: Innovationsfonden