2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret os om i årevis.
Det viser årets State of the Climate rapport, der udkom i går aftes.
Den mere end 300 sider lange rapport er baseret på data og forskning fra mere end 450 forskere fra 62 lande. Den bliver udgivet hvert år af Det Nationale Center for Miljøinformation ved det amerikanske institut NOAA som et supplement i juniudgaven af magasinet Bulletin of the American Meteorological Society.
Og 2015-udgaven er grum læsning. Jorden koger og bliver stadig varmere.
- I 2015 nåede udledningen af de dominerende drivhusgasser - kuldioxid, metan og kvælstofilte - nye højder, starter rapportens abstract med.
Og netop de stigende mængder af drivhusgasser i atmosfæren driver de problemer, som resten af rapporten dokumenterer og diskuterer.
Rapportens hovedtræk kan opsummeres nogenlunde sådan her:
- •
Den globale temperatur, vandstanden i havene og indholdet af drivhusgasser i atmosfæren steg til rekordhøjder sidste år.
- •
På en række afgørende parametre var 2015 det værste år for klimaet, siden man begyndte at registrere data.
- •
De rekordhøje temperaturer, der blev målt i fjor, skyldes til dels den globale opvarmning. Situationen blev forværret af vejrfænomenet El Niño, som medfører forandringer over hele kloden.
Rekordhøje mængder af drivhusgasser
Ved Mauna Loa-observatoriet på Hawaii, hvor forskere har overvåget kuldioxidindholdet i atmosfæren siden 1950'erne, overgik den gennemsnitlige koncentration af drivhusgassen for første gang 400 parts per million (ppm). Mængden af kuldioxid i atmosfæren steg faktisk med 3,1 ppm i forhold til 2014. Det er den største stigning, siden målingerne begyndte.
Mængden af CO2 i atmosfæren var i marts sidste år højere end 400 ppm i en hel måned på globalt plan - også en ny rekord.
Samtidigt steg mængden af metan og kvælstofilte i atmosfæren til rekordhøje 1834 ppb og 328 ppb.
Og det har haft konsekvenser for den globale temperatur.
Temperatur-rekorder dominerer kloden
Den globale temperatur slog i 2015 alle rekorder på grund af kombinationen af den generelle temperaturstigning og den kraftigste El Niño i mands minde.
- Denne årlige "helbredsundersøgelse" af Jordens klima viser os, at 2015's klima både blev formet af langsigtede forandringer og af en El Niño-begivenhed. Begge de tidsskalaer er vigtige, og sidste års El Nino mindede os om, at kortvarige begivenheder kan forøge den relative påvirkning af global opvarmning på længere sigt, siger direktøren for NOAA, Thomas R. Karl, i en pressemeddelelse.
Faktisk lå den globale temperatur for 2015 1°C over gennemsnitstemperaturen for det 19. århundrede. Det er første gang, det sker.
I Arktis lå temperaturen sidste år 2,8°C højere, end da vi begyndte at registrere den i år 1900 - med havoverflade-temperaturer i august, der nogle steder lå hele otte grader over gennemsnittet.
En enkelt plet sydøst for Grønland var dog koldere end normalt.
Undergrundens isprop smelter
Havisens udstrækning i Arktis var i 2015 samtidig den laveste, siden NASA begyndte at registrere isen via satellit for 37 år siden.
Længere sydpå viser gletsjer-opmålinger i rapporten, at sidste år var det 36. år i træk, hvor gletsjerne gik tilbage.
Men også isen under jorden begynder at reagere på de høje globale temperaturer.
Stigende temperaturer i undergrunden ned til 20 meters dybde blev observeret på alle målestationer ved North Slope i Alaska - stigninger på op til 0,66°C per årti siden år 2000.
Under permafrosten gemmer sig ufattelige mængder af drivhusgassen metan. Smelter permafrosten, der dækker enorme vidder i Sibirien, Canada og Alaska, kan metangassen slippe ud og forværre klimaforandringerne.
https://www.youtube.com/watch?v=06Xc3LtZRWo
Vandstanden stiger og havene bliver varmere
Varmen bredte sig også til verdenshavene, der slog flere rekorder sidste år.
Overfladetemperaturen i verdenshavene var varmere end i 2014, der havde den tidligere varmerekord.
Varmest var det i dele af Stillehavet, mens en enkelt plet sydøst for Grønland var koldere end normalt.
Havene opsuger over 90 procent af Jordens overskydende varme fra den globale opvarmning med store konsekvenser for vandtemperaturen, der var varmere end 2014.
Vandstanden steg også til rekordhøjder i 2015. Den lå i 2015 omkring 70 millimeter højere end gennemsnittet for 1993, hvor sattelitter begyndte at overvåge vandstanden.
De sidste to årtier er vandstanden steget cirka 3,3 millimeter om året i gennemsnit.
Ekstremt vejr over hele kloden
Rapporten observerer også omvæltninger i Antarktis. Her er lå temperaturerne under gennemsnittet for perioden 1981-2010 det meste af året.
Til gengæld var udstrækningen af havisen omkring Antarktis meget foranderlig. Den skiftede fra at være rekordhøj i maj måned til at være rekordlav i august.
I troperne blev 101 navngivne tropiske storme observeret i 2015 - et godt stykke over gennemsnittet for årene 1981-2010, der ligger på 82.
Generelt regnede det mere på verdensplan på grund af El Niño, hvilket betød oversvømmelser i mange lande. USA registrerede for eksempel sin vådeste maj i 121 år, mens 2015 var det næst-vådeste i Danmark nogensinde.
Alligevel var den globale fugtighed i jorden under gennemsnittet og grundvandslagrene på det laveste niveau i 14 år.
Tørke dominerede da også mange andre lande - i blandt andet Sydamerika, Mellemamerika og Afrika. Og i Indien faldt kun 86 % af den gennemsnitlige monsunregn.
Se et interaktivt kort over klimabevinhederne her.
Næste år slår endnu flere rekorder
Til næste sommer kommer rapporten om 2016. Og indtil videre tyder alt på, at 2016 også bliver endnu et rekordår.
De første otte måneder af året har i hvert fald slået varmerekorder, mens ekstremt vejr har domineret kloden.
Eksperter sagde i sidste uge, at klimaforandringerne muligvis accelererer. Alligevel er det småt med handling, selvom forskere opfordrer statsledere til at gøre noget nu.
Samtidigt forbruger vi mere og mere. I næste uge - den 8. august for at være præcis - er det Earth Overshoot Day. Den dag, hvor klodens befolkning har brugt de ressourcer vi må bruge på et år, hvis Jorden skal kunne følge med.