​To ildsjæle har sat madspild på dagsordenen

Økonomisk er det ikke lutter lagkage for Selina og Peter, der hver især bruger hele deres liv på at begrænse Danmarks madspild.

Peter Haugelund er direktør i Foreningen Det Runde Bord og Selina Juul er stifter og frontfigur i forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Øjnene er røde af mangel på søvn, men glæden over at have fået Roskilde Festivals miljøpris 2015 få timer tidligere er tydelig hos Selina Juul og Peter Haugelund denne tirsdag aften på Slagteriskolen i Roskilde.

De står i spidsen for henholdsvis forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad og Foreningen Det Runde Bord, der sidste år sammen med festivalens ledelse satte sig for at begrænse madspildet i de mange madboder og spisesteder på festivalen.

Det lykkedes over al forventning ved hjælp fra frivillige kokke, opvaskere, chauffører osv. 27.500 kilo overskudsmad fandt vej til socialt udsatte mennesker på herberger for hjemløse, krisecentre for voldsramte kvinder, væresteder og varmestuer, døgncentre og centre for psykisk syge, asylcentre og andre hjælpeorganisationer på Sjælland.

I år er man i gang igen. Det Runde Bord sørger med hjælp fra omkring 100 frivillige for, at overskudsmaden kommer på køl, bliver forarbejdet og ender som måltider for mennesker i nød. Og Stop Spild af Mad planlægger, vejleder og sørger for at sparke døre ind, hvis man mangler noget.

Miljøpriser skaber omtale

I januar fik initiativet en international miljøpris Eurosonic Green Operations Award, og tirsdag kom så Roskilde Festivals egen miljøpris. I 2013 fik Selina Juul Nordisk Råds Natur- og miljøpris 2013 på 350.000 kroner, der skal gå til en tænketank for mindre madspild.

Man bliver ikke rig af miljøpriserne, men det giver omtale, der gavner. Og det har sat madspild på dagsordenen.

- Vi kan mærke, at alle genkender os nu, også når vi går rundt her på festivalpladsen. Folk hilser på os, og der er generelt en bevidsthed omkring madspild i gang blandt folk, og det jo fantastisk, siger Selina Juul.

Madspildsindustrien er vågnet op

Selina Juul er uddannet grafisk designer, men hun har de seneste syv år brugt al sin tid på at få sat madspild på dagsordenen i Danmark, og det er en succes.

De seneste fem år er madspildet i Danmark reduceret med 25 procent – svarende til 4,4 milliarder kroner. Det skyldes både større opmærksomhed på det blandt befolkningen generelt, og at samfundet som sådan har taget budskabet til sig.

Unge som ældre har hørt om Stop Spild af Mad. Mange supermarkedskæder opfordrer på forskellig vis kunderne til at udnytte madresterne i stedet for at smide dem ud, og man sætter prisen ned på varer, der nærmer sig holdbarhedsdatoen eller fx har skæve mærkater for at få dem solgt.

Coop har sammen med flere producenter og Teknologisk Institut udviklet nye emballagetyper, der skal nedsætte madspild. I sidste uge forpligtede Nestlé sammen med 400 andre internationale fødevareproducenter sig til at halvere madspildet inden 2025.

Danmarks Idrætsforbund vil arbejde for større bæredygtighed herunder reduktion af madspild ved sportsevents i Danmark og internationalt, Og lige nu er Folkekirkens Nødhjælp ved at sælge folkeaktier for at have råd til at åbne butikker, der sælger varer til nedsatte priser, fordi de er skæve, mærkater er sat forkert på osv.

Selina lever af madspild

Selina Juul lever af madspild, forstået på den måde at hendes eneste indtægt i dag kommer fra foredrag på fx aftenskoler om, hvordan man kan undgå madspild. I næste uge skal hun til Milano i Italien for at tale om madspild ved verdensudstillingen Expo 2015, hvor temaet er ’Feeding the Planet, Energy for Life’ - dette oplæg er dog helt ulønnet.

Hun har lige kigget på sit regnskab, og der er ikke mange penge i det for hende. 10 procent af pengene fra foredrag med mere går til drift af Stop Spild af Mad, men heldigvis har hun sin dejlige kæreste, der hjælper lidt til, forklarer hun.

- Økonomisk holder det ikke i længden, det ved jeg godt, siger Selina Juul, som faktisk også arbejder på at blive overflødig i forhold til sin mærkesag.

Vi skal helt væk fra madspild

- Sidste år samlede vi 27,5 ton overskudsmad ind fra Roskilde Festival. Det var rigtig godt. Men jeg håber, at det bliver mindre i år. Fordi et eller andet sted skal madboderne, der har været gode til det sidste år, blive bedre til at købe ind og undgå madspild, siger Selina Juul.

- Vores arbejde er symptombehandling, fordi vi skal undgå, at mad bliver til spild. Det bedste scenarie ville være at gøre os selv undværlige, siger hun og minder om, at noget af maden heldigvis ender hos socialt udsatte.

Hun forklarer, at der er en skov af initiativer, som både er symptombehandling, symbolpolitik og noget, der faktisk rykker og kan hindre, at mad bliver til spild.

Tænketank skal samle ideer

Selina Juuls kommende tænketank skal samle gode ideer fra hele verden og være et organ, der kan give et kvalificeret bud på, om noget er en reel indsats mod madspild eller bare greenwashing.

Og hun tænker både forbrugerne samt supermarkedernes og landmændenes overlevelse ind. Samtidig er hun i dialog med FN’s fødevareorganisation FAO i Rom omkring tænketanken.

Det Runde Bord sørger for måltiderne

Peter Haugelund er direktør i Foreningen Det Runde Bord, som er en søsterorganisation til Stop Spild Af Mad. Der er sket meget siden, DR Viden talte med ham sidste år ved Roskilde Festival.

I årets løb har Det Runde Bord rykket ud med et hold frivillige, der har taget sig af overskudsmad fra blandt andet fødevaremesser i Jylland og på Sjælland. Og ifølge Peter Haugelund har Stop Spild af Mad og Det Runde Bord de seneste 18 måneder sendt 200 tons gratis måltider af sted.

- Vi låner os frem til køkkener på fx skoler, og så har vi nogle effektive kokke, der i løbet af en dag eller tre får produceret tonsvis af mad, siger Peter Haugelund.

Fødevaresikkerhed kræver ansatte

Det optimale ville være, at Det Runde Bord havde sit eget mobile køkken, og man har fået tilbudt en grund i København, man har fået et tilbud om at leje containere meget billigt, og man får stillet biler gratis til rådighed.

Men der skal graves afløb og lægges tykke kabler til strøm osv., og det har man ikke penge til. Samtidig har man brug for et permanent sekretariat med en håndfuld mennesker, der skal sørge for organiseringen af indsatsen, siger Peter Haugelund.

- Vi kan ikke pålægge frivillige at tage ansvar for fødevaresikkerhed af den her kaliber i det her omfang. Vi kommer til at omsætte mange tons mad. Så vi arbejder med dét, vi kalder kvalificeret frivillige, hvor cirka 35 af dem har en tilknytning til sociale institutioner. Og nogle er kokke, siger han.

- Det er nemt nok at få en bil, men det er sværere at få 2,5 millioner kroner til at opbygge en organisation, siger han.

Journalisten på denne artikel stødte i 2008 på det her gratis postkort - Go-Card - hvor Selina Juul netop havde stiftet Stop Spild af Mad. (Foto: © Hanne Kokkegård - grafik: Selina Juul, Hanne Kokkegård - grafik: Selina Juul)

Vil den nye regering kigge på madspild?

Sidste år var flere ministre på besøg for at hilse på Stop Spild af Mad på Roskilde Festival, og DR Viden citerede den daværende fødevareminister Dan Jørgensen for, at flere events burde gøre som Roskilde og fokusere på at mindske madspild. Han lovede også at se på, om lovændringer kunne hjælpe det gode initiativ.

Men der er ikke sket mere. Nu er der kommet nye ministre til. Både i Stop Spild af Mad og Det Runde Bord er man spændt på, om det ændrer noget.

Peter Haugelund mener, at det vil være dårligt købmandskab, hvis man som politiker og samfund ikke går ind og benytter sig af de mange frivilliges arbejdskraft, som både Stop Spild af Mad med over 35.000 følgere på Facebook og Det Runde Bord kan generere.

- Man bør bruge de ressourcer, som civilsamfundet stiller til rådighed, til at løfte ernæring for socialt udsatte, siger Peter Haugelund.

En ny app kan hjælpe andre events

I fjor vurderede han, at cirka 150 events over hele landet kunne gøre som Roskilde Festival.

I år har tre studerende på Roskilde Universitet, RUC, sat sig for undervejs i festivalen at udvikle en app, der skal gøre det lettere at håndtere data for al den overskudsmad, der kommer ind og siden skal ud til de socialt udsatte.

Så i princippet findes der nu en app, som andre festivaler og events kan bruge til at styre lagerbeholdning og indregistrering af mad osv.

Peter lever også af madspild

Peter Haugelund bruger, som Selina Juul gør med Stop Spild af Mad, stadig al sin tid på Det Runde Bord. Han har i årevis hjulpet socialt udsatte og stiftede i fjor foreningen pga. den nu mere målrettede indsats.

- Jeg har ikke fået løn i 14 måneder, og jeg har solgt alt, hvad jeg ejer og har. For at gennemføre det her, siger han.

Og så skal han videre til aftenfest. Stop Spild af Mad og Det Runde Bord skal fejre, at de har fået Roskilde Festivals miljøpris.