Ballon med GoPro skal løse miljøproblem på Roskilde Festival

Studerende fra DTU forsøger at finde ud af, hvordan man får folk til at rydde op efter sig.

Ballonen er pustet op hjemme fra DTU og fragtet med en varebil til Roskilde. Nede på jorden følger man med i optagelserne fra GoPro-kameraet via en smartphone. Og når man har gode billeder i kassen, trækker man ballonen ned. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Når teltet stinker af tis, fordi naboteltets beboere har brugt teltvæggen som pissior, og teltet i øvrigt kun har kostet få hundrede kroner, hvem har så lyst til at tage teltet med hjem fra Roskilde Festival?

Selv om 73 procent af festivalgæsterne i dagligdagen betragter sig selv som miljøvenlige, tager kun 42 procent af dem hensyn til miljøet under festivalen. Derfor ender mange af de små, billige telte i de enorme usorterede bunker af affald, som bulldozere skubber sammen, når festivalen er slut på søndag.

Men der kan være masser af ressourcer i affaldet. Studerende på DTU hjælper for sjette år i træk festivalen med at løse miljøproblemer med affaldsmængderne. I år tager de blandt andet en stor ballon til hjælp, ligesom de bruger spørgeskemaer og tester nye sorteringssystemer på festivalgæsterne.

Et bud på mængden af ressourcer

Tirsdag steg den lyserøde ballon på billedet 50-60 meter til vejrs over to forskellige campingområder på festivalpladsen med et GoPro-kamera monteret nedenunder for at tage billeder af telte. På søndag stiger ballonen til vejrs over de samme områder.

- Vi bruger billerne til at estimere os frem til, hvor mange små, mellemstore og store telte, der står i området. Og hvor mange der er efterladt på søndag, fortæller ph.d.-studerende Vincent Maklawe Essonanawe Edjabout og seniorforsker Alessio Boldrin fra DTU Miljø, der står i spidsen for projektet.

- Ud fra det kan vi beregne, hvor meget metal, plast, tekstil osv., der kan genanvendes som ressourcer, så firmaer kan se, om det kan betale sig at sortere affaldet, siger de.

Ved hjælp af ballonen kan de tage fotos, der svarer til størrelsen på to fodboldbaner. Det optimale ville være en drone, men det er for farligt pt.

50 pct. af teltene er købt til festivalen

Festivalgæsterne sætter omkring 50.000 telte op på festivalen, og det tager flere måneder at rydde op efter festivalen.

Man ved, at 50 procent af teltene på festivalen er købt til formålet, og at 35-45 procent af teltene bliver efterladt - og de er sikkert ikke alle sammen ødelagte af tis.

Det bedste ville være, at festivalgæsterne selv kasserede teltet, tog det med hjem eller donerede teltet til Camp Aid, der giver telte og campinggrej videre til NGO’ere, der sender det til mennesker i nød over hele verden. Sidste år blev det til 1200 telte.

Der er vi et stykke fra endnu, mener Signe Walther, Laura Thorsted, Maria T. Nielsen, Natasha Østergaard, der læser Civil Bygningsdesign på DTU, og selv har efterladt telte i Roskilde.

Studerende fra Civil Bygningsdesign på DTU har sat sig for at finde ud af, hvad der skal til for at folk donerer deres telt, smider det i affaldscontainere eller fx tager det med hjem, for i dag efterlader mange teltet tilbage på campingpladsen. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Miljøpåvirkningen og folks holdninger

Pigerne undersøger miljøpåvirkningen fra telte, campingstole og pavilloner, der efterlades på Roskilde Festivals campingområder og ser på, hvilke former for affaldshåndtering, der bedst kan betale sig.

- Samtidig bruger vi spørgeskemaer til at finde ud af, hvorfor folk efterlader deres telte, fordi det vigtigt at vide for at kunne motivere dem til at lade være, siger pigerne.

- Hvis nu man var tvunget til at bruge et særligt Roskilde Festival-telt og skulle betale et depositum for det, vil det så få folk til at passe på teltene? funderer de studerende.

Affaldet hober sig op

Roskilde Festival er landets fjerde største by målt i indbyggertal i denne uge, hvor omkring 130.000 mennesker samles på festivalpladsen, der størrelsesmæssigt svarer til 350 fodboldbaner.

Festivalen producerer omkring 1500 ton affald. Campingpladsen åbnede lørdag, og et kig på området tirsdag eftermiddag viser, at der allerede har været pænt gang i festen.

Der ligger meget affald mellem teltene i nogle områder.

Her behøver man ikke være i tvivl om, hvordan affaldet skal sorteres. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Følg affaldsstrømmen på et barometer

DTU har gang i flere sorteringssystemer, der skal gøre det let for gæsterne at sortere affald. En af dem er en stor affaldssorteringsvæg kaldet Trash Barometer, der står på to forskellige campingområder.

Her viser piktogrammer med dåser, pavilloner, campingstole og affald generelt, hvor man kan kaste affaldet ind.

De frivillige, der passer affaldsstationen, taster mængder ind på en tablet, og de studerende sørger for, at affaldsmængden fra ’østholdet’ og ’vestholdet’ bliver vist øverst på en skærm på væggen.

Bliv affaldskonge og hold fest

Hvis det virker godt i år, håber de studerende, at man kan brede Trash Barometer til alle festivalens 12 affaldsstationer, så områderne kan konkurrere mod hinanden om at samle mest affald ind.

Og så skal der være præmier til dagens vinder. Det kan motivere festivalgæsterne til at sortere mere affald og hygge sig undervejs, mener de DTU-studerende.

Vincent Maklawe Essonanawe Edjabout er ph.d.-studerende på DTU Miljø. I 2014 lavede han også et affaldsprojekt på Roskilde med seniorforsker Alessio Boldrin. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, Hanne Kokkegård - DR Videnskab)