Ejere af gamle huse kender alle tricksene til at spare på energien

Beboere i ineffektive huse bruger kun omkring halvt så meget energi, som huset er beregnet til. Beboere i energieffektive huse bruger omvendt lidt mere end beregnet.

Lavenergihuse bruger mindre energi, end bygningsreglementet stiller som krav til det maksimale energiforbrug i huse. Men ligesom med alle andre typer huse er det også vigtigt, at beboerne kender husets teknologi, så energibesparelserne sker. (Arkivfoto; lavenergihus fra Hjortshøj). (Foto: © ERIK JEPSEN, Scanpix)

En vindblæst rønne med snakkende radiatorer og et forslugent oliefyr kan give en kedelig regning fra energiselskaberne.

Og det ved ejere af energi-ineffektive huse godt.

De smutter derfor ofte i et par hjemmesko og en striktrøje og husker at slukke lyset i gangen, så de ender med en langt mindre regning og bedre samvittighed, end hvad man kunne forvente.

Anderledes forholder det sig med folk, der bor i energieffektive huse.

Ganske vist er husene meget energivenlige, og regningen har et lille udgangspunkt, men der bliver ikke tænkt i at spare på energien.

Energislugere bruger halvt så meget energi som beregnet

Professor ved Aalborg Universitet Kirsten Gram-Hanssen har undersøgt forskellen mellem, hvor meget energi en familie teoretisk set burde bruge i et hus sammenlignet med, hvor meget energi de faktisk bruger.

Bor du i et parcelhus med energimærke A, der er det mest energieffektive mærke, så er dit faktiske forbrug sandsynligvis lidt højere, end det kunne være, hvis du udnyttede det optimalt.

Og hvis du bor i et parcelhus med energimærke F eller G, der er de mindst energieffektive huse - ja, så holder du mod alle odds energiforbruget rigtig godt nede.

Faktisk bruger folk i et hus med energimærket G lige omkring halvt så meget energi, som det ellers er beregnet til.

Sammenligning af gennemsnitligt faktisk forbrug og gennemsnitligt beregnet forbrug for hver type energimærke med spredningen indtegnet på hver søjle. Fra rapporten “Forskellen mellem målt og beregnet energiforbrug til opvarmning af parcelhuse”, Aalborg Universitet, 2016. (Foto: © Aalborg Universitet)

Store fremskridt men kun få besparelser

Boligsektoren er udpeget som den sektor, der rummer det største potentiale for energibesparelser, ifølge rapporten “Forskellen mellem målt og beregnet energiforbrug til opvarmning af parcelhuse” fra Aalborg Universitet.

Men selvom der er sket store fremskridt i energieffektive tekniske løsninger, så udebliver en del af besparelserne.

Det handler om vores adfærd, forklarer Kirsten Gram-Hanssen:

- Hvis du bor i et gammelt, utæt hus, så tilpasser du din adfærd. Jeg sidder fx lige nu i en gammel murermestervilla, og derfor har jeg både sokker på og sjal om skuldrene, siger hun.

Omvendt har en af hendes studerende lige besøgt en stribe nyrenoverede rækkehuse i Albertslund. Her har de gulvvarme og nyder at gå rundt med bare fødder.

Derfor skruer de måske lidt op for varmen og har endda måske gulvvarmen tændt langt ind i sommerhalvåret.

Det viser os, at vi skal blive bedre til at fremme teknologiudviklingen.

- Vi skal ikke bare udvikle huse med et lavt teoretisk energiniveau. Vi skal også gøre det på en måde, hvor bygningsteknologien samtidig opfordrer os til en mere effektiv adfærd, siger Kirsten Gram-Hanssen.

Hammerslag havde i denne uge fokus på klimavenlige huse. Her besøgte de bl.a. Danmarks første passivhus i Ebeltoft. Beboerne i det 169 m3 store hus bruger kun ca. 9000 kr/året i vand, varme og el fortæller vært Christian Degn til mæglerne. . (Foto: © Hammerslag)