3 alternativer til plastik: Men dur de overhovedet?

Plastik har så unikke egenskaber, at det er svært at udvikle alternativer, der for alvor holder.

Alternativerne til plastik er endnu ikke helt færdigmodne. Men derfor kan man godt spare på sit personlige plastikforbrug, fx. ved at bruge indkøbsnet i stedet for plastikposer, opfordrer forsker. (© ColourBox)

Plastik.

Det er efterhånden velkendt, at det ikke er godt for naturen. Problemet er bare, at det er så praktisk, og mange har nok svært ved at forestille sig en hverdag uden.

Men er der egentlig nogle alternativer, der allerede nu eller i en nær fremtid kan gøre os mindre afhængige af "fy-fy-materialet"?

Sammen med Anne Ladegaard Skov fra DTU, som forsker i bl.a. plastik, har vi set på tre mulige alternativer.

Men ikke alle er nødvendigvis bedre, fortæller forskeren.

1: Glas, siv og læder

Syltetøjs-glas kan i visse tilfælde være glimrende erstatning til opbevaring af madvarer. Med glas er sart, tungt og dyrt ift. plastik. (Foto: © Jens nøRgaard Larsen, Scanpix)

Selv om at det kan være svært at forestille sig, var der også en verden før plastikken. Her brugte man i stedet bl.a. siv, leder, naturgummi og glas alt afhængig af det specifikke behov.

Men plastik er noget helt specielt:

- Det unikke ved plastik er, at det er så billigt og så fleksibelt, forklarer Anne Ladegaard Skov.

Det ville altså både være svært og dyrt at erstatte plastik udelukkende med naturmaterialer - som også i nogle tilfælde vil kræve landbrugsjord for, at de kan produceres.

2: Biobaseret plastik

Plastik kan laves af sukker i stedet for olie. (Foto: © Simon Knudsen, Scanpix)

Man har eksempler på plastik, der er fremstillet af fx sukker i stedet for olie, siger Anne Ladegaard Skov.

Men det er ikke nødvendigvis "grønnere" end traditionelt produceret plastik, fortæller hun:

- Det løser ikke problemet med, at plastik ikke kan blive nedbrudt i naturen.

Desuden vil det også kræve, at man inddrager en masse dyrkningsarealer. Arealer, der enten skal tages fra produktionen af mad eller områder, hvor der i dag er skov, hvilket heller ikke er ideelt.

3: Bionedbrydeligt plastik

Bionedbrydeligt plastik er ikke nødvendigvis helt så smart, som det lyder. For det er kun under helt specielle forhold, at det rent faktisk nedbrydes.

Nogle typer plastik kan nedbrydes til fx vand, biomasse og lidt CO2.

"Plastik, der bare forsvinder hurtigt af sig selv, fantastisk!", tænker du måske. Men så enkelt er det sjældent, siger Anne Ladegaard Skov:

- Det er virkelig komplekst at lave plastik, der ikke nedbrydes, mens vi bruger det, men som samtidig nedbrydes umildbart bagefter, siger hun.

Derfor vil det kræve helt specielle forhold, før det meste af den bionedbrydelige plastik rent faktisk nedbrydes. Hvis man blot smider det, forsvinder det altså ikke sådan lige.

Smid din plastik i skraldespanden

Selvom der til stadighed udvikles bedre alternativer og bionedbrydelig plastik, er vi endnu ikke der, hvor vi let kan undvære den gammeldags plastik, vurderer Anne Ladegaard Skov.

Ser man på miljøet i et bredere perspektiv, har plastik da også nogle egenskaber, der fx giver besparelser på CO2-regnskabet:

- 80-90 procent af fly er i dag lavet af plastik, og det gør dem meget lette, så der spares på brændstoffet. Og de store vindmøller er kun blevet så gode og populære, fordi de primært er lavet af det lette og billige materiale, siger Anne Ladegaard Skov.

Alligevel opfordrer hun alle til at tænke sig om for at minimere deres personlige plastikforbrug - fx ved at bruge et net i stedet for plastikposer, når man handler ind.

- Men det væsentligste er faktisk at få det smidt korrekt ud, så det ikke ender i naturen. For det nedbrydes virkelig langsomt i naturen.

Ved at få plastik smidt i skraldespanden sikrer du, at det bliver brændt af. På den måde bliver energien brugt til fjernvarme.

Det er ikke lige så effektivt som genbrug, men man får trods alt nogle nye ressourcer ud af plastikaffaldet.