Der bliver udledt stadigt større mængder plastik i verdenshavene.
Store mængder kommer dertil som decideret affald, mens andre bliver udledt som mikroplastik gennem vask af husholdningsprodukter.
- På den lange bane skal vi have plastikproducenterne til at lave nogle fornuftige standarder, så vi kan genbruge plastikken, fortæller Henrik Beha Pedersen, der er havbiolog og grundlægger af miljøorganisationen Plastic Change.
Resultatet af plastikforureningen er store ophobninger af mikroskopisk plastik, blandt andet på Kamilo Beach på Hawaii.
Den såkaldte plastiksuppe ender ofte i maven på fisk, skildpadder og fugle - og i sidste ende på vores spisebord.
Vi skal sørge for, at der kommer pant på plastik, så den får en værdi og altid kommer tilbage. Det har den ikke i dag, og derfor ender den i havet og her på Kamilo Beach, siger Henrik Beha Pedersen.
Se en reportage fra stillehavsøen øverst i artiklen og hør om en islandsk pantmodel mod havaffald i videoen herunder.