Professor: Hallucinerende stoffer giver hjernen et større repertoire

Ny forskning peger på, at lykke og nydelse måske kan findes med hjælp fra kontrollerede doser af hallucinerende stoffer.

Hallucinerende stoffer kan ændre på hjernen. Men ikke nødvendigvis på en dårlig måde. (© (c) Colourbox)

Danmark er på tredjepladsen over verdens lykkeligste lande ifølge FN's World Happiness Report fra 2018, og der kan være mange veje til lykke, mening og nydelse.

En af dem kan muligvis være gennem kontrollerede mængder af psykedeliske stoffer. Det viser ny forskning foretaget af blandt andet Morten Kringelbach, professor ved Aarhus Universitet og University of Oxford.

Morten Kringelbachs forskning peger på, at man kan opleve nydelse og en følelse af mening, hvis man indtager en kontrolleret mængde af et hallucinerende stof.

-Man kan se, at hjernen faktisk får et større repertoire. Den bliver mere kritisk, om man vil. Det er forbundet med den der nydelse og meningsfylde, siger han til P1 Morgen.

Morten Kringelbachs forskning handler nemlig om nydelse i alle aspekter - eudaimoni, som han selv kalder det.

Hjernen får en større klang

Følelsen af nydelse og meningsfylde har blandt andet vist sig, når en testperson har fået en kontrolleret dosis af det hallucinerende stof LSD, samtidig med at vedkommende har lyttet til musik.

Ifølge den nye forskning har kombinationen af de to ændret hjernen. Kringelbach forklarer ændringen som en større 'klang' i hjernen.

Klangen skaber mening og kan få os til at rumme hinanden på en anden måde.

- Det viser sig, at når man snakker om nydelse og meningsfyldt nydelse, så handler det jo først og fremmest ikke om psykedeliske stoffer, men om hinanden, siger Kringelbach.

Ifølge ham er selskab med andre mennesker på en meningsfyldt måde det absolut vigtigste middel til at få meningsfylde.

Kontrollerede forhold

Det kunne godt lyde som om, at en tur på svampe eller LSD kan gøre dig lykkelig.

Faktisk har britisk forskning på en mindre gruppe testpersoner allerede vist, at en mindre mængde af stoffet psilocybin, som blandt andet findes i psykedeliske svampe, faktisk kan hjælpe mod depression.

Men det beyder ikke nødvendigvis, at man skal hive fletkurven frem og gå en tur på svampejagt, forklarer Kringelbach.

- Det skal man sørme passe på med. Det er jo selvfølgelig meget stærke ting, vi snakker om, og det har meget med dosen at gøre. Så det er helt klart noget, man skal gøre under kontrollerede forhold.

Men til trods for at stoffer kan være skadelige og have et lidt blakket ry, vil Kringelbach ikke give op på sin forskning. For som han selv siger:

-Håbet er, at når vi har kunnet gøre det her, så kan vi også finde nye veje til at gøre folk gladere.

Morten Kringelbach vil komme nærmere ind på sin forskning med sit oplæg til Neuroscience Day 2018 på Aarhus Universitet i dag.