Ugen igennem har medierne berettet om en masse negative udviklinger i danskernes sundhed - blandt andet i form af dårligere mental sundhed, flere rygere og mere overvægt.
Og alt det vil Sundhedsstyrelsen rette sin opmærksomhed mod de næste år. Men der findes faktisk også områder, hvor styrelsen kan hvile lidt på laurbærrene.
For der findes både forbedringer og gode nyheder i historien om danskernes sundhed i Den Nationale Sundhedsprofil, som udkom i starten af ugen.
Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, hvor 180.000 danskere har besvaret spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel.
Mindre druk, gladere ældre og ønske om sundere vaner. Det er tre lyspunkter som enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Jette Bruun, fremhæver som de vigtigste i udviklingen af danskernes sundhed de senere år.
1. Mindre dagligdagsdruk og færre blackouts
Alle grupper i samfundet drikker mindre. Både i forhold til, hvor mange genstande der indtages i løbet af en uge, og når det handler om den såkaldte binge-drikning.
Når man binge-drikker, indtager man mere end fem genstande på en aften. Man må derfor formode, at der er færre blackouts hos alle, men især hos de unge:
- Man kan især se en positiv udvikling, når det handler om de unges alkoholforbrug. Der sker et stort fald i øjeblikket, siger Jette Bruun.
2. De ældre er blevet mindre alene
De ældre danskere har det bedre på tværs flere områder. Et af Sundhedsprofilens spørgsmål er, om man er ”uønsket alene”. Her er der sket et betydeligt fald af ældre, der er alene, i forhold til sidste gang, der blev målt.
Desværre har en anden gruppe dog overtaget:
- Der er færre ældre, som er uønsket alene end tidligere. Det står i modsætning til de unge, som oplever en betydelig stigning i det med at være uønsket alene, fortæller hun.
Også på andre områder har de ældre fået det bedre:
- Det ser ud til, at det går den rigtige vej i forhold til vores ældres sundhed, og det er glædeligt, siger Jette Bruun.
3. Motivation for at ændre sig er i top
En del danskere har en såkaldt 'uhensigtsmæssig sundhedsadfærd'. De ryger, er for lidt aktive og har usunde kostvaner. vil desuden gerne ændre denne adfærd. Men langt de fleste har motivationen til at ændre det.
- Det er positivt. Ikke fordi vi har noget imod en bestemt adfærd. Men fordi vi ved, at en negativ sundhedsadfærd betyder, at man ikke har mulighed for at leve det liv, man vil, så man får dårligere livskvalitet, siger Jette Bruun.
”Jeg har det godt”
Et element, som ikke har ændret sig mod det mere positive, men som er stabilt i forhold til sidste måling, er danskernes selvvurderede helbred.
Mere end otte ud af ti vurderer deres eget helbred som som fremragende, vældig godt eller godt.
Det syn, man har på sit eget helbred, er forbundet med det fysiske helbred. Det står beskrevet sådan her i Sundhedsprofilen:
"Det er velkendt, at selvvurderet helbred er en selvstændig risikofaktor for både sygelighed og dødelighed. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, desto større er risikoen for sygdom og tidlig død" står der i rapporten.
At så stor en andel af danskerne har et positivt syn på deres fysiske velvære er altså positivt.