Fire ud af ti unge kvinder har et højt stressniveau

Hvornår er man egentlig stresset? Det kan være svært at svare generelt på, for stress opleves meget subjektivt og forskelligt fra menneske til menneske.

Men det ligger fast, at stadig flere af os føler os stressede. I den seneste udgave af Den Nationale Sundhedsprofil, der udkom i dag, svarer 25,1 procent, at de har et højt stressniveau.

Og dykker man endnu mere ned i tallene, er det alarmerende højt blandt de unge kvinder mellem 16 og 24 år.

40,5 procent har svaret, at de har et højt stressniveau. Til sammenligning er tallet 23,4 procent blandt de jævnaldrende mænd.

Stigende stressniveau

De mange tusinde mennesker, der har deltaget i undersøgelsen, har fået målt deres stressniveau ud fra en særlig stress-skala, kaldet Cohens Perceived Stress Scale (PSS), hvor spørgsmålene handler om, i hvilket omfang man inden for de seneste fire uger har oplevet sit liv som uforudsigeligt, ukontrollerbart eller belastende. Og om man derfor har følt sig nervøs eller stresset.

Og stress-niveauet er steget for næsten alle aldersgrupper, hvis man sammenligner med de foregående to undersøgelser fra henholdsvis 2013 og 2010, men altså i særlig grad hos de unge kvinder.

Det bekymrer formand for Psykologforeningen Eva Secher Mathiasen.

For udover at den sætter en tyk streg under, hvad vi allerede ved - at stress bliver et større og større problem, så er den også en indikation på, at stress er en kompliceret problemstilling, som vi som samfund er nødt til at forholde os til.

- Når vi har så mange mennesker, der rammes af stress og mistrivsel, så er der noget andet på spil end noget, det enkelte menneske kan handle på. Vi har et samfund, der formentlig er i gang med at medvirke til, at vi ikke trives i vores tilværelse, siger Eva Secher Mathiasen.

Ordene om de unge

Eva Secher Mathiasen peger på mange forskellige ting. Men især at der de seneste ti år er kommet flere reformer og en retorik, der handler om, at de unge er for dovne og i øvrigt for langsomme til at få deres uddannelse.

- De fortællinger, reformerne er præget af, handler om, at vi ikke gør det godt nok. At de unge er for slappe og træffer forkerte valg og kommer for langsomt ud på arbejdsmarkedet. Og så bliver det til en del af fortællingen om en selv. At man ikke lykkedes, at man ikke klarede præstationsræset eller er lige så dygtig som alle andre.

Hvad er normalt?

Og så spiller de unges spejling i sociale medier også en rolle, forklarer Eva Secher Mathiasen.

- Min påstand er, at vores normalitetsbegreb og forståelsen af, hvad det vil sige at være et helt almindeligt gennemsnitligt menneske, bliver rykket af sociale medier. Og på den måde er de i virkeligheden gift for den individuelle trivsel, fordi vi sidder der og føler os utilstrækkelige i forhold til de andre.

Mange unge forsøger at håndtere stressen selv. Typisk isolerer de sig og skærer ned på sociale aktiviteter og samværet med venner og familie, men det er ofte de ting, der gør os glade, og som giver overskud, påpeger Eva Secher Madsen.

Hun har ikke en let løsning på stress-problematikken i samfundet, men meget af det handler om, hvad vi vil med vores samfund, og hvilke livsvilkår den enkelte får.

- Man kan måle politik på, om mennesker har det godt. Og lige nu har mange mennesker i Danmark det ikke godt. Vi er nødt til at se på, hvordan vi har indrettet samfundet. Og der har vi jo haft en udrulning af reformer de sidste 10 år, der retter sig mod, at vi skal være dygtigere, hurtigere og præstere flot.

- Men i samme periode er der sket markant øgning i mistrivsel. Så det kan være relevant at se på, at den måde, vi indretter samfundet på er med til, at mange ikke har det godt.