Danmark er ved at blive en nation af tyksakker.
Siden 2010 er danskerne blevet federe og federe. Og i dag er mere end halvdelen af befolkningen overvægtig, viser de seneste tal fra den Nationale Sundhedsprofil.
De stadigt større og voksende deller er ikke kun et problem i Danmark. Sådan er det i hele Vesten.
For eksempel er en femtedel af amerikanske børn overvægtige. Og andelen af 2-5 årige, der er svært overvægtige, er steget markant siden 2013. Det viser en undersøgelse, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Pediatrics.
Danmark kan lære af Storbritannien
Også i Storbritannien står det slemt til med både voksne og børns voksende større livvidde. Her er det et ud af fem børn, der er overvægtigt eller svært overvægtigt.
Det har fået den britiske regering til at erklære kamp mod fedme. Blandt andet har man bedt fødevareindustrien og restauranter om at skære 20 procent af kalorierne væk inden 2020. For eksempel i morgenmadsprodukter. Reklamer for junkfood er også blevet forbudt.
Det kunne Danmark lære noget af, mener Jens Peter Kroustrup, der er fedmeekspert og overlæge på Endokrinologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Der er brug for konkrete tiltag og en målrettet kamp mod fedme i Danmark:
- Man skal ikke bare læne sig tilbage i ti år og håbe på, at der sker noget, siger han.
Frygter amerikanske tilstande
Den vestlige fedmeepidemi begyndte i 1960erne i USA, men de alvorlige konsekvenser i form af følgesygdomme som fx type-2 diabetes, kræft og hjerteproblemer blev først tydelige i 1970erne.
Det var dog først i 1980erne, at man for alvor begyndte at gøre noget ved problemerne, som man stadig kæmper med idag.
- Jeg frygter, at det kan blive lige så alvorligt herhjemme som i USA, siger Jens Peter Kroustrup.
Evolution, gener og bestemt protein gør os fede
Der er flere grunde til, at vi bliver fede, og det er primært evolutionens skyld.
I tidligere tider gik mennesket på på jagt for at få mad, og vores kroppe blev eminent dygtige til at lagre energi fra maden i vores fedtvæv, så vi kan komme gennem perioder, hvor vi ikke får noget at spise.
Det er en kompliceret proces, som videnskaben stadig arbejder på at forstå.
For eksempel har forskere fra University of Michigan Medical School netop fundet et bestemt protein, der spiller en afgørende rolle i den del af hjernen, der styrer, hvor sultne vi føler os, og hvor meget vi spiser. Resultatet er offentliggjort i Journal of Clinical Investigation.
Vores gener også har stor betydning for, om vi bliver fede. Men det er ikke kun de af os, som er genetisk disponerede for det, der bliver overvægtige. Det viser blandt andet dansk forskning, som blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift Obesity i 2015.
- Der er utallige grunde til, at vi som nation bliver tykkere. Hvis der kun var en enkelt forklaring på fedmeepidemien, så ville det også være nemt at finde en løsning, siger Jens Peter Kroustrup.
Burgermenu er blevet dobbelt så kalorieholdig
I dag skal en af de største årsager til fedme findes i den måde, vores samfund er indrettet på med b.la. stillesiddende arbejde og let tilgængelige, billige fødevarer.
- Der er også en bevægelseskultur, hvor små biler koster ingenting, så vi kører rundt til det hele. I gamle dage var der også fysisk arbejde, og sådan er det ikke i dag, siger Jens Peter Kroustrup.
Men først og fremmest skyldes vores voksende livvidder, at der er mad overalt. Det er billigt, og det er proppet med mange flere kalorier end før i tiden.
Morten Elsøe, der er sundhedsdebattør og cand. scient i ernæring, peger blandt andet på, at portionsstørrelserne på amerikanske restauranter og fastfood-steder er firedoblet siden 1950erne. Den samme tendens ser vi i Danmark, hvor en burgermenu i dag indeholder dobbelt så mange kalorier som for under en generation siden.
Lad dig ikke narre af supermarkederne
- Vi har et fedmefremmende samfund, siger Morten Elsøe, der mener, at udviklingen som kan vendes på to måder:
For det første kan man reducere adgangen til det, som Elsøe kalder for hyper-velsmagende mad. Producenterne skal stoppe med at lave for eksempel stadigt større slikposer, og supermarkederne skal stoppe med at sælge dem.
- Der er en masse små tiltag, som kan lave for at skrue tiden tilbage til noget, det var engang, siger Morten Elsøe.
Og så skal vi lære at sige nej tak, mener han.
Nej tak til svigermor, når hun tilbyder dig det andet stykke kage. For det handler ikke om at sige nej tak til hendes kærlighed og omsorg - men om kalorier.
Og på samme måde skal vi vænne os til at køre indkøbsvognen forbi supermarkedernes tilbud om et kilo slik for 45 kroner.
- Vi skal forsøge ikke at lade os narre af det fedmefremmende samfund, hvor vi bliver snydt til overforbrug, siger Morten Elsøe.