OPDATERET: Efter denne artikel udkom, er DR Nyheder blevet gjort opmærksom på, at ordningen i Østrig er sat på pause på grund af mistanke om svindel. Ordningen forventes genoptaget til september.
Der skal ske noget, så flere mobiltelefoner, vaskemaskiner og bærbare computere lever længere.
For det er ikke godt nok, at danskerne smider 100.000 ton elektronik ud om året.
Det siger en række politikere fra flere fløje på baggrund af nye tal om danskernes forbrugsvaner.
Politikerne er alle enige om, at der ryger for meget til skrot. Ofte fordi det er svært eller dyrt at få det repareret.
- Det er uden tvivl, at vi har en "brug og smid væk-kultur", som vi er nødt til at tage ansvar for. Både som forbrugere, men også som politikere, så vi får nogle mere holdbare produkter og en adfærd, hvor vi i højere grad reparerer, siger Anne Paulin, miljøordfører hos regeringspartiet Socialdemokratiet.
Derfor er flere af dem også klar til at sætte penge af til at gøre op med den kultur, der øger vores forbrug og vores fælles klimaaftryk.
- Det koster penge at løse klimakrisen. Vi kan ikke bare løfte vores pegefingre og bede befolkningen om at forbruge anderledes eller reparere noget mere. Vi skal selvfølgelig også lægge nogle økonomiske incitamenter ind, siger Samira Nawa, der er De Radikales klimaordfører.
Den østrigske model
I lande som Sverige, Tyskland og Østrig har politikerne sat penge af til at gøre det billigere at få repareret ting som tøj, telefoner og andet elektronik.
I Østrig kan man for eksempel få halvdelen af sin reparation – op til 1500 kroner – betalt af staten.
Med den såkaldte "reparationsbonus" i hånden er der udført flere end 650.000 reparationer siden sidste forår.
Det er især mobiltelefoner, der får nyt liv. Men også ovne, printere, vaskemaskiner og køleskabe er blevet repareret som en del af ordningen, der har EU-penge i ryggen.
Den østrigske model er inspirerende, siger flere af de danske politikere, som dog ikke er sikre på, at det er den vej, de vil gå i Danmark, da det risikerer at blive for bureaukratisk eller dyrt.
- Vi skal være sikre på, at det har en virkning, der står mål med de penge, vi bruger.
- Og så synes jeg, det er helt entydigt, at der skal flere redskaber i spil, hvis vi skal væk fra den her smid væk og forbrugskultur over til en reparér og behold-kultur, siger Signe Munk, klimaordfører hos SF.
Flere af partierne nævner muligheden for at udvide de danske håndværker- og servicefradrag, der giver en lille skatterabat, hvis man har fået udført arbejde i hjemmet.
- Det er de fleste danskere bekendt med og har prøvet at anvende det. Kunne man ikke i højere grad tænke det ind i forhold til reparationer, så man kunne få fradrag til flere reparationsydelser, end man kan i dag? Det er en overvejelse værd, siger Mette Abildgaard, klimaordfører hos De Konservative.
- Det kunne være rigtig interessant at lave et fradrag, hvis man får foretaget nogle reparationer. Så i stedet for at gå ud og købe nyt, så får vi repareret nogle ting og får et fradrag, siger Samira Nawa.
De Radikale, som barsler med et udspil om netop reparation og såkaldt cirkulær økonomi, nævner også, at reservedele skal være mere nemmere og billigere at få fat i.
Hos SF har man fokus på at udvide reklamationsretten fra de nuværende to år. Dermed kan det blive producenternes ansvar at lave elektronik, der holder længere.