Når vores mobiltelefon, køleskab eller computer går i stykker, opstår det evige dilemma: Skal prøve at få det fikset eller bare købe noget nyt?
Og det lader til, at vi stadig oftere vælger det sidste.
Vores udgifter til reparation af elektronik, tøj og andre ting er faldet til det halve over de seneste 20 år. Det viser DR’s beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Tallene dækker alt på nær reparation af bil og selve boligen.
- Det skyldes især, at mange produkter er svære at skille ad, så de ikke kan repareres. Andre gange er prisen på at få noget repareret næsten lige så høj som at købe et nyt produkt, siger Michael Søgaard Jørgensen, der er lektor ved Aalborg Universitet og løbende undersøger reparationsvaner.
Hans undersøgelser viser, at over halvdelen af alle mobiltelefoner aldrig bliver forsøgt repareret, når de går i stykker. Og når det kommer til køkkenudstyr, er det hele 87 procent, vi ikke forsøger at redde.
Stor klimaeffekt
Det betyder, ifølge Michael Søgaard Jørgensens beregninger, at vi i Danmark hvert år smider over en million mobiltelefoner og andre elektroniske produkter, der går i stykker, direkte på lossepladsen.
Det er et stort problem for klimaet, forklarer eksperten.
- Vi smider 100.000 ton elektronik ud om året. Hvis alt det blev repareret, kunne vi faktisk spare en halv million ton CO2 på det danske klimaregnskab, siger Michael Søgaard Jørgensen.
Danmark er blandt de lande i verden, der har det højeste klimaaftryk. Det skyldes blandt andet vores høje forbrug af varer, som vi importerer fra udlandet.
Varer som smartphones og tøj, der udleder meget CO2, når det bliver produceret og fragtet.
Men en meget effektiv måde at nedbringe vores belastning af klimaet er, hvis vi i højere grad får repareret vores mobiltelefoner og andre produkter, når de går i stykker. I stedet for at købe nye ting, der fører til flere udledninger af klimaskadelige drivhusgasser, understreger eksperten.
Kan du fikse min bamse?
Hos organisationen Repaircafe Danmark ved de alt om, hvor svært det kan være at reparere ting, der går i stykker.
Her ved et bord i Kildevæld Kulturhus i København er den pensionerede ingeniør Arne Skov i gang med at se, om han kan fikse en elkoger. Den er Kirsten Løcke kommet ind med. For elkogeren vil kun varme vandet op til 30 grader, fortæller hun.
Se Jael Safir og hendes barnebarn Noam forsøge at få repareret favorit-bamsen, der er gået i stykker:
- Jeg er vokset op - det kan man se på min hårfarve - i en tid, hvor vi ikke kunne drømme om at smide noget ud, før vi havde prøvet at reparere det, fortæller Arne Skov, der er formand for Repaircafe Danmark.
Han er forbandet over, at producenterne ofte limer delene sammen og anvender specialskruer, så det er svært at skille produkterne ad og reparere dem.
På fire år er der opstået 88 såkaldte repair-cafeer over hele Danmark. Ligesom der i hele Europa er en voksende bevægelse for at sætte fokus på reparation til gavn for klimaet.
Ifølge formanden er der især tre grunde til, at vi reparerer stadig færre ting.
- Det kan være ret dyrt at få noget repareret. Samtidig er det vanskeligt, og ofte også gjort vanskeligt at reparere af producenterne. Og så er det let og ofte også billigere at købe nyt, forklareren Arne Skov.
Er det så ikke også fair nok, hvis folk synes, det er lettere at købe noget nyt og for bøvlet at få repareret ting?
- Jeg ved ikke, om det er fair, men det er forståeligt. Det er derfor reparationer bør være det nemme og billige valg, siger han.
Arne Skov efterlyser politisk handling for at sikre, at flere ting bliver repareret. Politikerne herhjemme og i EU burde opstille større krav til producenterne, så det bliver lettere at skille tingene ad og udskifte dele og reparere.
Vil indføre tilskud
Samtidig opfordrer Repaircafé Danmark partierne i Folketinget til at sætte penge af på finansloven, så folk kan få et tilskud til at få repareret elektronik og andre ting hos professionelle.
Sådan et tilskud findes allerede i Østrig. Her er der stor succes med at få flere mobiltelefoner og andre produkter repareret, fordi staten betaler 50 procent af udgifterne.
Ifølge eksperten Michael Søgaard Jørgensen er der flere politiske tiltag på vej i EU, der skal gøre noget ved problemet.
- Der er en del initiativer i EU i gang i øjeblikket. Men det er lige nu mere hensigtserklæringer, end det er noget konkret, konstaterer han.
Han understreger, at det ikke er nok at smide ting på genbrugspladsen. Selvom de forskellige metaldele fra vores elektronik bliver udskilt og i nogle tilfælde genanvendt, går langt det meste til spilde.
Når man ser på klimaregnskabet i den proces, i forhold til klimabelastningen ved at købe nyt, er tabet for klimaet stort.
- Det er for eksempel kun tre procent af klimabelastsningen fra et fladskærmstv, der bliver genanvendt, forklarer han.
- Så det handler frem for alt om, at tingene skal holde så længe som muligt. Og det skal blive lettere og billigere at få det repareret.