Eksperter kræver handling: Vi har teknologien til at løse klimakrisen, men den politiske vilje mangler

Om lidt mødes verdenslederne i Dubai til COP28 i lyset af en dyster klimarapport, men eksperter tror ikke på, at mødet vil levere tilstrækkelige resultater.

Verden er på vej mod 2,9 graders opvarmning. Skal verden nå målet om maksimalt 1,5 graders global opvarmning, skal verden til gengæld reducere udledningen af drivhusgasser med 42 procent, lyder det i ny, stor FN-rapport. Grafik: Søren Winther Nørbæk

Der skal skrues gevaldigt op for ambitionerne og hurtigst muligt sættes handling bag ordene, når verdens ledere inden længe sætter sig til forhandlingsbordet ved FN-klimatopmødet COP28.

Sådan lyder det fra flere eksperter i lyset af FN's klimarapport, der udkom mandag, og som ikke ligefrem er en opmuntrende læseoplevelse.

Rapporten peger på, at verden er på vej mod en gennemsnitlig temperaturstigning på 2,9 grader i 2100.

Altså næsten dobbelt så meget som den maksimale temperaturstigning på 1,5 grader, som verdens lande aftalte under klimatopmødet i Paris i 2015, og som af videnskaben regnes som sikkert, hvis vi skal undgå de værste klimaforandringer som følge af temperaturstigningerne.

Hvis verdens lande lever op til det, der hedder nationale bindende mål, vil verden have kurs mod 2,9 grader. Det er den blå linje. Skal verden holde sig på de 1,5 grader, skal emissionerne falde med 42 procent. Det er den grønne linje. Parisaftalen nævner også 2 grader som en grænse, hvis 1,5 grænsen glipper. Det er den gule linje.
Hvis verdens lande lever op til det, der hedder nationale bindende mål, vil verden have kurs mod 2,9 grader. Det er den blå linje. Skal verden holde sig på de 1,5 grader, skal emissionerne falde med 42 procent. Det er den grønne linje. Parisaftalen nævner også 2 grader som en grænse, hvis 1,5 grænsen glipper. Det er den gule linje.

Hvis udviklingen skal vendes, så kræver det, at der lige nu og her lægges massivt pres på verdens store udledere, vurderer klimaprofessor ved SDU Sebastian Mernild.

- Det er meget, meget vigtigt, at vi får handlet nu og her og ikke skubber det yderligere 10, 15 eller 20 år ud i fremtiden, og at vi får udfaset brugen af kul, olie og gas, siger han.

Det er ellers ikke fordi, at verdens lande ikke gør noget.

I Kina boomer opsætningen af vedvarende energi og både USA og EU har vedtaget historisk ambitiøse klimaplaner.

Desværre forslår det indtil videre som en skrædder i helvede.

Den nye rapport understreger, at udviklingen fortsat ikke går hurtigt nok overhovedet, siger Adrian Lema, der er klimachef hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

- På trods af rigtig mange gode intentioner og forsøg rundt omkring i hele verden er det desværre sådan, at det slet ikke står mål med det, der er behov for.

- Vi ved, at det er lige nu og her, verdens udledninger skal toppe. Men rapporten viser, at udledningerne stadigvæk stiger, siger Adrian Lema.

COP-møder fører til for lidt

Denne gang finder FN's klimatopmøde, COP28, sted i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater, der tegner sig for en betydelig del af den globale olieproduktion.

Klimatopmøderne styres altid af en person, der får titlen som præsident for mødet.

Og denne gang er det Sultan Al Jaber, som kommer til at sidde for bordenden og lede forhandlingerne.

Udover at være Emiraternes minister for industri og avanceret teknologi er han også direktør for et af verdens største olieselskaber, Adnoc, der fortsat udvider sin olieproduktion.

Det er blevet kritiseret, og der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om man kan få en mand, der er blevet mere end almindelig rig af at sælge olie, til at arbejde for en verden med mindre olie?

Det, kombineret med erfaringerne fra de efterhånden mange tidligere installationer af COP-møderne, efterlader ikke megen optimisme hos eksperterne om, at man kommer til at gøre store fremskridt ved COP28.

- Der er selvfølgelig nogle økonomiske interesser for mange af de her oliestater i at forhale reduktionerne af fossile brændstoffer. Der synes jeg, at det ser svært ud lige med det her kommende COP28, siger Sebastian Mernild og fortsætter:

- Jeg kan godt være nervøs for, at der ikke kommer noget ud af det her møde. Og at man igen ser et COP-møde, der egentlig ikke rigtigt leverede på det, som det burde levere på.

Adrian Lema er enig i, at det kan være svært at få nok handling ud af klimatopmøderne, men han mener alligevel, at det er den bedste mulighed.

- Der er ikke noget godt alternativ. For det handler om, at verdens lande skal lægge pres på hinanden.

- Det er den eneste måde, vi kan få handlingen til at ske hurtigt nok. Og fart er virkelig det, der er brug for, siger han.

Ifølge ham foregår der lige nu landene imellem en form for "venteleg", hvor man afventer, at nogen tager teten, fordi ingen har lyst til at "tage regningen".

- Det paradoksale er, at vi har teknologier, der kan løse krimakrisen med det samme. Vi kan halvere verdens udledninger i 2030 med billige teknologier, som allerede er på hylderne, siger Adrian Lema.

Det er den politiske vilje, der mangler

Den danske minister for global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), spiller en central rolle i det klimatopmøde, COP28, der om få uger bliver afholdt på den arabiske halvø.

Han rejser efter eget udsagn til Dubai med en "forsigtig optimisme". Også selvom han er enig i, at der skal gøres "langt, langt mere på klimaområdet, end der sker i dag".

- Det er desværre ikke mødeborde og konferencelokaler, der mangler. Det er den politiske vilje, siger han.

Helt konkret tager Dan Jørgensen til Dubai med et mål om, at de deltagende lande bliver enige om, at verdens udledninger skal toppe i 2025.

Derudover vil han gå efter en langt mere håndfast tekst om, at "vi skal udfase alle fossile brændstoffer".

- Olie og gas er i dag slet ikke nævnt i de officielle FN-tekster og de beslutninger, der lavet. Så det er noget af det, vi kommer til at forlange bliver mere ambitiøst, siger han.

Og det gælder især de største udledere.

- De rigtig store udledere - Kina og USA som de største, men også en række andre vækstøkonomier - skal først og fremmest omstille deres energisystemer. Det vil sige væk fra kul, væk fra olie og væk fra gas, siger han.

Derudover kommer Danmark til at foreslå et mål om en tredobling af mængden af vedvarende energi frem mod 2030, fortæller Dan Jørgensen.