Man skal som bekendt holde, hvad man lover. Men når det kommer til klimaet, skal verdens lande også gerne gøre en hel del mere end dét.
Det er beskeden fra FN’s miljøagentur, der i dag udgiver sin årlige rapport over, hvor verdens klima er på vej hen.
- Og det er ikke en fremtid, nogen af os ønsker, siger Anne Olhoff, der er international seniorrådgiver i den grønne tænketank CONCITO og videnskabelig redaktør på rapporten.
Verden er på vej mod en temperaturstigning på 2,9 grader i 2100, lyder det i rapporten, som hvert år sammenligner to ting: Hvor meget verdens lande har aftalt, at temperaturen maksimalt må stige: nemlig 1,5 grader. Og så hvor meget temperaturen står til at stige med de nuværende klimatiltag.
Derfor skal der et helt ekstraordinært tempo på klimahandlingen, lyder det fra Anne Olhoff.
- Vi sætter fremtidige generationers velfærd på spil. Det er vores børn og vores børnebørn og alle fremtidige generationer, det her handler om. Vi har en forpligtelse på ethvert plan til at handle nu - og vi ved, hvad der skal til. Der er ingen undskyldning, siger hun.
Alligevel går det stadig den forkerte vej.
Skal vi i mål, skal verdens udledninger af klimaskadelige drivhusgasser falde med 42 procent. Inden 2030.
En reduktion af klimagasser på 42 procent på seks år lyder måske som en monumental opgave for en verden, der kun én gang for alvor har formået at få kurven for udledte drivhusgasser til at pege ned ad - nemlig under coronaepidemien.
Og i forskerkredse er det efterhånden også en udbredt holdning, at det ikke længere er realistisk at nå at holde den globale temperatur under 1,5 grader, som verdens lande aftalte under klimatopmødet i Paris i 2015, og som af videnskaben regnes som sikkert, hvis vi skal undgå de værste klimaforandringer som følge af temperaturstigningerne.
- Løbet er ved at være kørt for 1,5 grader. Det viser rapporten tydeligt. Men rapporten viser også, at det handler om at handle, handle, handle. Lige nu. Og lige her, siger Anne Olhoff.
En farligere verden for vores børn og børnebørn
Det er ikke fordi, verdens lande har lukket øjnene, smækket benene op på instrumentbrættet for så at køre med 140 kilometer i timen ud over kanten. Øjnene er åbne.
Der er et boom i opsætningen af vedvarende energi særligt i Kina. USA har vedtaget en historisk ambitiøs klimaplan, og det samme har EU. Mange landes udledninger af drivhusgasser har toppet og er på vej ned.
Derfor er Adrian Lema, der er klimachef hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, også overrasket over, at det ikke ser bedre ud.
- Jeg forventede noget andet, for rapporten bygger jo på, hvad det er for nogle udmeldinger, der er fra verdens lande. Og der har faktisk været nogle år, hvor der har været nogle rigtig positive signaler, siger han.
Verden er i dag cirka 1,2 grader varmere end før industrialiseringen midt, og allerede nu ser vi konsekvenserne af den globale opvarmning i form af oversvømmelser, tørker, hedebølger og naturbrande. Og det vil blive langt værre, hvis den globale gennemsnitstemperatur når at stige med 2,9 grader.
- Vi ved, at den høje temperatur giver et højere udslag af ekstremt vejr over hele verden på en måde, som gør verden til et farligere sted at leve for vores børn og børnebørn, siger Adrian Lema.
Alene varmen vil være livsfarlig flere steder på kloden.
- En knap tre grader varmere verden vil give så ekstreme temperaturer i store dele af året, at det nogle steder kan være svært at gå på arbejde, og det kan være en sundhedsrisiko at bevæge sig ud.
Varmen vil ikke være det største vejrproblem i Danmark. Det vil være vandet, som vil komme i langt større mængder både oppefra og fra havet.
- En stormflod, som den vi så i slutningen af oktober, vil i grove træk blive 40 centimeter højere i slutningen af århundredet, siger klimachefen.
Tørke vil presse landbruget og gøre større arealer ubrugelig som landbrugsjord, og også Sydeuropa kan se frem mod en anden virkelighed for fødevareproduktionen.
- Allerede nu har vi jo nærmest begyndende ørkendannelse omkring Middelhavet, siger han.
Skræmmende og tragisk
En af dem, der beskæftiger sig meget med, hvordan klimaforandringerne påvirker verdens mest udsatte lande er Mattias Söderberg, som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.
- Det er en katastrofe. Allerede i dag er der mennesker, som er fordrevet fra deres hjem, og allerede i dag er der mennesker, som sulter. Hvad sker der, når temperaturen stiger endnu mere? siger Mattias Söderberg.
- Vi kommer til at se lande, som er helt smadrede, og vi kommer til at se store mængder mennesker, som skal finde et nyt sted at bo.
Rapporten lander kort inden verdens lande mødes til FN’s klimatopmøde COP 28, som i år foregår i Dubai. Her bliver det helt centralt at få afsat penge til de lande, der er hårdest ramt af klimaforandringerne, men også at få skrevet ind, at olie og gas skal udfases.
- Det er så skræmmende og tragisk. Det mest skræmmende er den effekt, det får på de folk, som lever rundt omkring i verden. Og det er så deprimerende, når vi ved, at man begyndte at tale om det her i 1970’erne, siger Mattias Söderberg.
Klimatopmødet løber fra 30. november til 12. december.