Det er farligt og ulovligt at bruge anabole steroider. Det ved de fleste.
Det ved de unge mænd i DR3-serien ’Hård Udenpå’ også. Alligevel lægger de ikke skjul på, at de bruger steroider for at nå deres mål – at blive så store, stærke og flotte som muligt.
- Effekten af steroider er utrolig. Mine blodårer kommer frem og følelsen af en kæmpe ændring på din krop. Det var helt vildt at opleve, siger 28-årige Simon i ’Hård Udenpå’.
Ask Vest Christiansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og en af landets førende forskere inden for brug af doping.
I øjeblikket er han i gang med at færdiggøre en bog, der udkommer næste år, om netop brugen af steroider i fitnessmiljøet.
Hvis man kigger på tværs af landegrænser og laver interview med brugere af steroider, så har alle en unik historie og en individuel fortælling om, hvorfor de bruger stofferne, fortæller Ask Vest Christiansen.
- Men hvis man samler alle historierne og interview, der er lavet, både her i Danmark og internationalt, er vi kommet frem til fire grundtyper blandt dem, der bruger anabole steroider i fitnessmiljøet.
Y O L O
Ask Vest Christiansen slår fast, at enkeltpersoner aldrig passer perfekt på en bestemt type. Typerne er lavet for bedre at kunne forstå og undersøge fænomenet. Men når han ser ’Hård Udenpå’, er der da en af typerne, som springer i øjnene.
- Det er oplagt, at en række af de personer synes at have karakter af YOLO-typen. Det gælder om at fyre den af og være kongen i eget liv, siger forskeren.
I ’Hård Udenpå’ lægger 28-årige Simon da heller ikke skjul på, at han er herre i eget hus, og at der skal meget til, før han lægger steroiderne på hylden.
- Medmindre mit helbred for alvor kommer på spil, vil jeg ikke stoppe med at tage steroider, siger han i første afsnit
Det handler dog ikke kun om at få store muskler på kort tid for de bomstærke mænd.
- Det giver en form for velvære og selvtillid, som er helt ekstrem, siger 33-årige Marco fra ’Hård Udenpå’.
Dermed bevæger Marco og nogle af de andre mænd sig også i retning af en af de andre typer af steroidebrugere.
- Nogle af dem taler om, at de primært gør det for at have det godt, så i den forstand er der også et element af velværetypen i nogle af de træk, de fortæller om, siger Ask Vest Christiansen.
Alle oplever bivirkninger
At bruge anabole steroider kommer dog også med en pris. Det har Marco mærket flere gange på egen krop.
- Steroider er jo farlige. Der er bivirkninger ved dem. Jeg vågnede op med kæmpe overarme og måtte på sygehuset. Jeg havde fået en fibersprængning i mine overarme, mens jeg sov, fortæller han.
Ifølge Ask Vest Christiansen er Marco dog langt fra alene om at have bivirkninger.
- Man ved, at 99 procent af alle, der bruger anabole steroider, oplever bivirkninger. Og over 70 procent oplever tre eller flere bivirkninger.
I grafikken herunder kan du se nogle af de bivirkninger, der følger med brug af anabole steroider.
Men hvorfor stopper de ikke, medmindre deres helbred for alvor er på spil, som Simon forklarer det?
Ask Vest Christiansen mener, det skyldes, at de vurderer, at fordelene ved at bruge stofferne er større end ulemperne og de bivirkninger, de oplever. Derudover tror mange, at bivirkningerne forsvinder, når de stopper med at bruge stofferne.
- De alvorligste bivirkninger er ikke nogen, man kan se nu og her. De indtræder måske først 10, 20 eller 30 år ude i fremtiden, og det er bivirkninger, der primært har med hjerte og kredsløb at gøre, siger Ask Vest Christiansen.
Undersøgelser med udfordringer
Når man ser ’Hård Udenpå’ kan man få indtrykket af, at det nærmest vælter ud med anabole steroider fra skabene i fitnesscentrene.
Ifølge Ask Vest Christiansen er det dog ikke til at sige, hvor udbredt brugen af steroider er i Danmark.
Der er lavet undersøgelser, men de har så store metodiske udfordringer, og antallet af personer, der har erfaringer med brug af steroider, som er med, er så lavt, at det bliver et gæt med stor fejlmargin, forklarer han.
Hvis forskeren trods forbeholdene skal komme med et forsigtigt slag på tasken, er der mellem 40.000 og 50.000 i Danmark, som har prøvet anabole steroider på et eller andet tidspunkt, mens omkring 10.000 bruger dem nu. Men det vides ikke med sikkerhed, understreger han.
På grund af de manglende undersøgelser er det ifølge Ask Vest Christiansen også umuligt at vurdere, om flere bruger steroider end før. Han peger dog på, at der er en kulturel tendens til en enorm optagethed af krop og udseende, hvilket mændene i ’Hård Udenpå’ også giver udtryk for.
Kroppen bliver en måde at fortælle omverdenen, at man har styr på sit liv og skabe en identitet.
- Og eftersom der er det her større pres, og konkurrencesituationen i samfundet er intensiveret, kan det samlet set fortælle noget om, at det nok ikke er for nedadgående at bruge steroider, siger han.
Fra narkomaner til øget sexlyst
Mens det kan være en udfordring at fastslå, hvor mange der gør brug af steroider i Danmark, kan man i forskningen se, hvem der gør brug af dem. Og de seneste årtier er der sket et skred i, hvem der bruger stofferne, og hvorfor, fortæller Ask Vest Christiansen.
- Hvis man kigger 10, 20 eller 30 år tilbage, var dem, der brugte anabole steroider, primært folk, der i høj grad identificerede sig som bodybuildere eller var i styrke - og vægtløftermiljøet. De havde ofte et eller andet konkurrencemotiv.
Kigger man på studier fra de seneste ti år, er der kommet langt større variation i motiverne.
Ifølge Ask Vest Christiansen er motiverne alt fra folk, der vil have en pæn krop og synes, det hjælper dem, til folk, der bruger steroider til at føle sikkerhed eller øge deres sexlyst. At man kan øge sit sexdrive er et resultat af, at steroider er syntetiske versioner af det mandlige kønshormon, testosteron.
- Der er også nogle tidligere stofafhængige, der bruger det for ikke at se for tynd og narkomanagtig ud. Så bruger de steroiderne til at bygge musklerne lidt op. Motiverne er blevet meget brede og folder sig over et større spektrum, siger Ask Vest Christiansen.
En nål i en høstak
Morten Brustad, branchedirektør i Dansk Fitness og Helse Organisation, der er fitnesscentrenes brancheorganisation, er overrasket over, hvor let det tilsyneladende er at få fat i anabole steroider og bruge det i forbindelse med træning.
- Det synes jeg er ærgerligt. Vores grundholdning er, at motion og idræt skal være sundt. Der hører væksthormoner og steroider ikke hjemme, siger han.
Ifølge branchedirektøren er brugen af steroider dog ikke et fitnessproblem, men et samfundsproblem.
- Det er et brug af stoffer, man kan sidestille med alle mulige andre stoffer, siger Morten Brustad.
Dansk Fitness og Helse Organisation har et samarbejde med Anti Doping Danmark (ADD), der udfører kontroller i landets fitnesscentre.
I 2016 var ADD på flere end 1.000 besøg ude i fitnesscentrene, hvilket førte til 187 sager, enten fordi en person ikke ville testes, eller fordi en test var positiv.
I langt størstedelen af besøgene var det dog ikke kontroller, der var grunden til besøget, men derimod dialog og forebyggelse.
- Det handler i høj grad om at få fat i folk, inden de ender i de her mønstre eller sammen med mennesker, der skaber et værdigrundlag, som vi ser i ’Hård Udenpå’, fortæller Morten Brustad.
Og Ask Vest Christiansen er enig i, at dialog og fokus på forebyggelse er vejen frem, hvis man vil have steroiderne ud af landets fitness- og motionscentre. At lave kontroller i centrene er som at lede efter en nål i en høstak.
- Næsten en million danskere har et medlemskab i et fitnesscenter. Hvis man laver 500 dopingkontroller om året, er der en halv promille, der bliver testet, siger han.
'Hård Udenpå' kan ses på DR TV eller på DR3 onsdag klokken 21.