- Hvis de beslutter sig for at ansøge, så vil Finland og Sverige blive budt varmt velkommen, og jeg forventer, at processen vil gå hurtigt.
Sådan lød meldingen i går fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.
De to nordiske lande har i årtier holdt sig uden for forsvarsalliancen, men efter den russiske invasion af Ukraine er landene kommet på andre tanker, og den folkelige opbakning til et Nato-medlemskab er steget betydeligt.
Og det er ikke kun Jens Stoltenberg, der åbner døren på vid gab for de to nordiske lande.
Også den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, slog i går fast, at Sverige og Finland er ganske velkomne indenfor hos Nato.
- Vi vil naturligvis lade beslutningen være op til dem, og hvis det er det, de beslutter sig for, vil vi bakke op om det, lød det fra Blinken under en høring i Repræsentanternes Hus.
Her lød meldingen fra udenrigsministeren, at de to lande stærkt overvejer at udskifte neutraliteten med et Nato-medlemskab, og at USA forventer "at høre mere om det" inden Nato-topmødet i slutningen af juni.
Sverige holder igen
Mens Danmark og Norge har været med i Nato siden oprettelsen i 1949, så har Sverige og Finland holdt sig uden for forsvarssamarbejdet.
Men spørgsmålet er altså, om der er et skred på vej.
Og det var også det store spørgsmål, da den finske udenrigsminister, Pekka Haavisto, i dag holdt fælles pressemøde med sin svenske kollega, Ann Linde, i Helsinki.
Her slog udenrigsministrene fast, at de har tænkt sig at fortsætte deres parløb i forhold til at sondere mulighederne for at træde ind i Nato.
- Det ville være meget vigtigt, hvis Finland og Sverige kan træffe beslutninger, der går i den samme retning og inden for den samme tidsramme, lyder det fra den finske udenrigsminister.
Finland ser dog ud til at være foran Sverige i forhold til snart at kunne træffe en afgørelse om et muligt medlemskab. I forrige uge sagde den finske statsminister, Sanna Marrin, at det kun handler om uger, før Finland beslutter sig.
Og for to uger siden modtog det finske parlament en 49 sider lang rapport, der analyserer landets muligheder i kølvandet på den russiske invasion af Ukraine.
Her fremgår det blandt andet, at invasionen fundamentalt har ændret Finlands sikkerhedssituation, og at Finlands og Sveriges samtidige optagelse i Nato ville gøre det lettere at forberede sig og reagere på Ruslands reaktion.
Men i Sverige venter man fortsat på en lignende sikkerhedspolitisk analyse, og den er først klar den 13. maj, lyder det fra Ann Linde.
- Indtil da har vi ikke en klar linje for, hvad slutresultatet bliver, siger den svenske udenrigsminister, der ikke lægger fingre i mellem, at man kigger meget mod Finland.
- Det er klart, at Finlands beslutning i høj grad vil påvirke Sveriges beslutning.
Korrespondent: Ventetid handler om den svenske regering
Sverige er fodslæbende på vej ind i Nato.
Det vurderer Anna Gaarslev, DR's Europa-korrespondent, der følger svensk politik tæt.
Hun ser meldingen om, at man afventer en sikkerhedspolitisk analyse som et skalkeskjul for det socialdemokratiske regeringsparti i Sverige.
- Man skal simpelthen have partiet med på det. Vi kommer sandsynligvis til at se et lynhurtigt fodskifte i svensk politik, for det er ikke mange uger siden, at den svenske statsminister, Magdalena Andersson, sagde, at det ikke var nødvendigt at blive medlem af Nato, siger korrespondenten.
- Det handler om, at den her beslutning, som vil være historisk i svensk politik, den skal forankres i partiet.
Hun peger på, at spørgsmålet om Nato-medlemskab er ved at udvikle sig til et vigtigt emne inden det svenske valg til september.
- Det skal ses i lyset af, at flere og flere svenskere begynder at synes, at det er fornuftigt at være med i Nato. Socialdemokraterne må erkende, at de risikerer at miste vælgere på det her, siger Anna Gaarslev.
- Problemet for Sverige er også, at opinionen er noget mere mudret end i Finland - der er ikke det samme klare flertal for at komme ind i Nato.
Samtidig er der ikke nogen tvivl om, at et Nato-medlemskab ville være et enormt skred for svenskerne.
- Det vil være et opbrud med alt, der har været svensk sikkerhedspolitik i flere årtier, end jeg kan tælle til. Nemlig at man er alliancefri i fredstid og neutrale i krig, siger hun.
- Man har den grundfæstede opfattelse, at det har tjent Sverige godt, siger Anna Gaarslev, der peger på, at en stor del af Sveriges velstand er skabt ved, at man efter Anden Verdenskrig stod med en fungerende industrisektor, der kunne levere, mens store dele af Europa lå i ruiner.
- Man har også set sig selv som stærke og dygtige nok til ikke at skulle være en del af Nato, siger korrespondenten.
Samtidig ville et Nato-medlemskab udfordre Sveriges rolle som international fredsmægler.
- Det er et meget svært opgør, men det er den vej, at selv de svenske socialdemokrater er ved at vælge.
Russisk utilfredshed
Både Finland og Sverige har gennem årene trænet og samarbejdet med Nato, men så længe de står uden for alliancen, så er de ikke omfattet af den såkaldte musketer-ed, hvor alle Nato-lande forpligter sig til at komme et land til undsætning, hvis man bliver angrebet.
Omvendt vil et medlemskab betyde, at Finland risikerer "cyberangreb og forskellige forsøg på påvirkning", har den finske statsminister slået fast.
- Vi skal være forberedt på forskellige ondskabsfuldheder, der kan komme fra russisk side, sagde hun tidligere på måneden.
Det er noget, der bliver holdt øje med, og "vi er klar til at imødegå mulige russiske aktiviteter", lyder meldingen i dag fra Ann Linde.
Den seneste tids snak om muligheden for nye nordiske Nato-medlemmer har da også fået Rusland til at blande sig flere gange.
Tidligere på måneden udtalte Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev, næstformand i det russiske sikkerhedsråd, at Rusland bliver nødt til at styrke sine grænser, hvis Sverige og Finland vælger at tilslutte sig forsvarsalliancen.
- Hvis Sverige og Finland tilslutter sig Nato, så vil alliancens landegrænse med Rusland blive mere end fordoblet, lød meldingen fra Medvedev ifølge Reuters.
Samtidig har den russiske regerings talsmand, Dmitrij Peskov, sagt, at det ikke vil bringe stabilitet til Europa at få de to nordiske lande med i forsvarsalliancen.
- Vi har gentagne gange sagt, at alliancen forbliver et redskab rettet mod konfrontation, og dets fortsatte udvidelse vil ikke bringe stabilitet på det europæiske kontinent, lød det fra Peskov tidligere på måneden.
I slutningen af sidste år truede Rusland Finland med “militære konsekvenser”, hvis Finland bliver medlem af Nato.
Det fik den finske præsident, Sauli Niinistö, til at komme med et kontant modsvar i sin nytårstale.
- Lad det være sagt igen: Med til Finlands manøvrefrihed og valgfrihed hører også at alliere sig militært eller ansøge om medlemskab i Nato, hvis vi skulle beslutte at gøre det, lød det fra præsidenten.
"Alt forandrede sig, da Rusland invaderede Ukraine"
Hverken finnerne eller svenskerne har lagt skjul på, at det er den russiske invasion af Ukraine, der har fået landene til at diskutere et muligt Nato-medlemskab.
- Alt forandrede sig, da Rusland invaderede Ukraine. Folks opfattelse skiftede meget dramatisk både i Finland og i Sverige, sagde den svenske statsminister for to uger siden.
Også i Finland har situationen ændret sig betydeligt.
Tilbage i december var det blot hver fjerde finne, der gik ind for Nato-medlemskab, viste en måling lavet af det finske forsvarsministerium. Tidligere denne måned pegede en meningsmåling fra det finske medie MTV så på, at 68 procent af finnerne nu støtter et Nato-medlemskab.
Trods Nato-meldingen om en hurtig behandling af eventuelle ansøgninger fra Sverige og Finland, så tager processen med at få godkendelser fra 30 andre lande tid, og der er derfor udsigt til, at der kan gå op til et år, før man kommer under Nato-paraplyen, hvis man siger ja til Nato, lyder det fra Pekka Haavisto.
Han siger dog, at de to lande er klar til at forholde sig til "mange forskellige former for trusler" i mellemtiden.