Hurtigt og nærmest mekanisk trækker Jere Hietala sin pistol og bevæger sig frem, mens han affyrer en række skud mod sit mål: En skydeskive i en lagerbygning lidt udenfor Helsinki.
Jere Hietala er en del af Finlands militære reserve. Iført skudsikker vest og hjelm er han i gang med skydetræning.
- For det meste træner jeg 1-2 gange om ugen, og det her er kun skydetræning. Der kommer anden træning oveni det, siger han.
Det handler om at kunne forsvare landet, og det handler i sidste ende om naboen mod øst, Rusland.
- Det er beklageligt, at vi er i en situation, hvor vi faktisk skal være på vagt, siger Jere Hietala.
Jere Hietalas skydetræning er frivillig og foregår i fritiden, og det koster ham både tid og penge, for han er ikke ansat som soldat i det finske forsvar.
Til dagligt er Jere Hietala iværksætter og fotograf, men han er samtidig en del af kæmpemæssigt beredskab.
- Jeg vil gerne være en aktiv borger og følge i min morfars fodspor i forhold til at være et aktivt menneske, som forsvarer mit eget land, forklarer Jere Hietala.
I videoen herunder kan du se Jere Hietala skydetræne og forklare, hvorfor han mener, at det er vigtigt at være aktiv i den militære reserve.
Finland har værnepligt for alle mænd og en aktiv militær reserve på 280.000 soldater, som kan mobiliseres i tilfælde af krig og bliver indkaldt til træning cirka hver femte år. De allermest engagerede - som Jere Hietala - træner jævnligt og er med i foreninger for reservister.
Den samlede reserve er på 900.000 personer som kan aktiveres - i et land med lidt færre indbyggere end Danmark.
Den finske præsident påpegede i 2017 overfor det tyske medie, DW, at der er tale om en af de største reserver i Europa.
Blodig historie og vilje til forsvar
En Gallup-måling fra 2015 viste at finnerne er det folk i Europa, som er mest villige til at forsvare deres land med våben. Hele 74 procent svarede ja på meningsmålingen, mens det kun gjaldt for 18 procent af tyskerne.
I den seneste måling fra 2021 er det fortsat 68 procent af finnerne, der svarer ja til at forsvare landet i væbnet kamp.
- Jeg føler, at min generation tager ting for givet, men det gør jeg ikke. Jeg føler, at vi er i gæld til de folk, der gav os vores selvstændighed, siger Jere Hietala, der forklarer, at hele hans familie har været en del af militæret.
I november 1939 blev Finland angrebet af Sovjetunionen, og det udløste Vinterkrigen, hvor 26.000 finner mistede livet, og langt flere på den russiske side.
- Historien er tæt på. Min morfar kæmpede i krigene, siger Jere Hietala og viser et billede på sin telefon.
Efter 2. Verdenskrig blev Finland ikke en del af Nato, og landet har efter Den Kolde Krigs afslutning beholdt et stort forsvar.
900.000 breve og en krigsfilm
Finland er en af Natos mest aktive partnere, og deltager både i øvelser og bidrager til missioner.
Men hjertet i forsvarsalliancen er den såkaldte musketered, beskrevet i artikel fem, og den gælder kun for medlemmer. Artikel fem betyder, at hvis ét land bliver angrebet, så kommer resten af alliancen til undsætning, også USA.
Det betyder, at Finland i sidste ende varetager sin egen sikkerhed - noget som det finske forsvar i den grad understregede i videoen "Slagmark 2020", som blev udgivet for halvandet år siden.
Videoen gennemgår et scenarie, hvor Finland bliver angrebet. Historien starter med et cyberangreb, der udvikler sig til krig, og det er ikke svært at gætte, hvem fjenden skal forestille. I den højdramatiske video bliver reserven indkaldt og Finland nedkæmper fjenden.
- Fimen fungerer både som en model for realiteterne i en nutidig konflikt, og som en introduktion til Det Finske Forsvars syn på landets strategiske udfordringer, skriver mediet Foreign Policy og tilføjer, at man er mere end opmærksom på sin magtfulde og agressive nabo.
Finlandisering eller Nato
Efter Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014 og senere støttede separatister i det østlige Ukraine, sendte det finske forsvar breve ud til de 900.000 mand i reserven, en påmindelse om, hvordan de skulle reagere i en krisesituation.
Nu er truslen fra Rusland igen højaktuel.
Rusland truede i sidste måned med “militære konsekvenser”, hvis Finland bliver medlem af Nato.
Men det fik et kontant modsvar i præsidentens nytårstale:
- Lad det være sagt igen: Med til Finlands manøvrefrihed og valgfrihed hører også at alliere sig militært eller ansøge om medlemskab i Nato, hvis vi skulle beslutte at gøre det, lød det fra den 73-årige Sauli Niinistö, som spiller en stor rolle i forsvars- og udenrigspolitik i Finland.
Også landets statsminister, Sanna Marin, understregede i sin nytårshilsen, at Finland forbeholder sig retten til at ansøge om Nato-medlemsskab.
- Vi har vist, at vi har lært af fortiden. Vi vil ikke slippe vores handlerum, lød det fra Marin.
Fortiden er Den Kolde Krig, hvor det neutrale Finland havde tætte bånd til Sovjet Unionen.
Forholdet affødte begrebet finlandisering, som betyder at et lille land mere eller mindre frivilligt fører en politik, der er tilpasset en større og mere magtfuld nabo.
Debat er genantændt
Rusland er både grunden til at gå ind i Nato, men også grunden til at lade være.
Modstanderne frygter, at det vil forværre Finlands forhold til Rusland og sætte Finland i forreste linje i en konfrontation mellem Vesten og Rusland.
Kun en fjerdedel af finnerne går ind for Nato-medlemsskab, viser en måling fra december lavet af det finske Forsvarsministerium.
Socialdemokratiet og premierminister, Sanna Marin, går ind for at holde muligheden åben, men altså ikke ansøge nu.
I videoen herunder kan du se Atte Harjane fra De Grønne forklare, hvorfor han går ind for et finsk Nato-medlemsskab.
I kølvandet på den nuværende krise med Rusland er flere politikere stået frem som støtter af en Nato-ansøgning.
- Jeg mener, at det vil styrke sikkerheden i Finland, men også i hele regionen, hvis både Finland og Sverige blev en del af Nato, siger Atte Harjane.
Han er også aktiv i reserven og sidder i det finske parlament for partiet, De Grønne, som er en del af den finske koalitionsregering.
Partiet gå ikke ind for at ansøge om Nato-medlemsskab, men Atte Harjane har brudt med linjen, fordi han mener, at tiderne har ændret sig.
- Hvis man kigger på udviklingen i hvordan Rusland positionerer sig, så tror jeg ikke vi går nemmere tider i møde. Jeg håber det, men jeg regner ikke med det. Når man kigger på den udvikling, så vil jeg sige, at vi er mere sikre i Nato, og vi ville også selv kunne levere mere sikkerhed i regionen, siger Atte Harjane.
Flere af hans partifæller har nu fulgt trop, skriver mediet Euractiv, og partiet skal diskutere deres holdning til Nato på det kommende årsmøde.
Kræver flertal
Det største oppositionsparti, Samlingspartiet, har efterlyst mere debat.
- Samlingspartiet har støttet et finsk Nato-medlemsskab i 15 år. Den international situation og spændingerne mellem Rusland og Vesten og Rusland og EU er taget til i al den tid, sagde partiets leder Petteri Orpo for nylig til public servie-mediet, Yle.
- Men det her kræver et klart flertal i rigsdagen (det finske parlament) og støtte fra det finske folk, tilføjede han og opfordrede til mere debat.
Jere Hietala, som er særdeles aktiv i den finske reserve, har en stor tiltro til det finske forsvar og landets ledelse, men han tror alligevel, at et Nato-medlemsskab vil give "ekstra sikkerhed".
- Spændingerne har kun været stigende i de sidste 10 år, og jeg tror, at Nato kunne give stabilitet i forhold til de spændinger, siger han og fortsætter.
- Det ville give os en sikkerhed i disse tider.