- Det skal ikke være Moskva, der afgør vores sikkerhedspolitik.
Ordene tilhører Matti Karppa.
Den 35-årige finne taler på mange tusinde af sine landsmænds vegne, når han i dag afleverer sit forslag om at få en afstemning om Nato-medlemsskab til landets parlament.
- Det vil sende et klart signal til vores regering om, at Finland har brug for at reagere og gentænke hele vores sikkerhedsstruktur. Og det omfatter også, at Finland kan blive en del af Nato, siger han.
Initiativet blev sat i gang den 21. februar og nåede tærsklen på de nødvendige 50.000 underskrifter for, at det kan komme på dagsordenen i det finske parlament på mindre end en uge.
Forslaget henviser blandt andet til en mere anspændt sikkerhedspolitisk situation i Østersøen som årsag til, at det nu er på tide at øge Finlands muligheder for at forsvare sig selv, som det beskrives. Præcist hvornår forslaget skal diskuteres, er dog endnu ikke fastlagt.
Mangler sikkerhedsgarantier
I forvejen arbejder Finland tæt sammen med sikkerhedsalliancen. Men også før Rusland invaderede Ukraine, var det ifølge Matti Karppa nødvendigt at diskutere den sikkerhedspolitiske situation i Finland, der deler en over 1.300 kilometer lang grænse med Rusland.
For selvom Nato har en aktiv partner i Finland, der både deltager i øvelser og bidrager til missioner, står finnerne uden noget helt afgørende, mener han.
- Det er tydeligt, at Nato ikke ønsker en direkte konfrontation med Rusland, fordi Rusland har atomvåben. Men Finland står udenfor og er uden sikkerhedsgarantier. Så vi kan ikke forvente, at Nato-lande vil komme os til undsætning, siger han.
Derfor er det, som han formulerer det, på tide at vælge side. At tage et opgør med mange års neutral status overfor nabolandet.
Et opgør med den såkaldte finlandisering - hvor et land tillader sin politik at blive påvirket og tilpasset en større og mere magtfuld nabostat.
Flertal af finner er positive stemt overfor Nato
Matti Karppa og de tusinder, der har skrevet under på forslaget om en afstemning om et finsk Nato-medlemsskab, er langt fra de eneste.
Noget tyder på, at der er sket et større skred i finnernes forståelse af forsvars- og sikkerhedspolitik.
En rundspørge foretaget af public service-kanalen, Yle, i sidste uge viste, at 53 procent af finnerne i dagene umiddelbart efter den russiske invasion ønskede, at Finland søger medlemsskab af forsvarsalliancen.
28 procent er imod, mens 19 procent har udtrykt, at de er usikre.
Tilbage i december var det blot hver fjerde finne, der gik ind for Nato-medlemsskab, viste en måling lavet af det finske forsvarsministerium.
I sidste uge diskuterede politikerne sikkerhedspolitik i parlamentet, og den finske præsident, Sauli Niinistö, der spiller en stor rolle for den finske sikkerheds - og udenrigspolitik., tog en tur til USA.
Fredag var han på besøg i Det Hvide Hus, hvor han diskuterede mulighederne for et endnu tættere samarbjede med USA's præsident Joe Biden.
Sådan her lød det blandt andet, da den finske og amerikanske præsident mødtes i fredags:
Dagen efter tog landet socialdemokratiske statsminister, Sanna Marin, så imod sin svenske kollega, Magdalena Andersson, hvor de to også diskuterede mulighederne for et tættere samarbejde - uden dog at ville kommentere konkret på, om det også kunne pege i retning af et Nato-medlemsskab for begge lande.
Men selvom der er åbnet en flanke, og holdningerne i øjeblikket lader til at svinge mod Nato, er der dog lang politisk vej endnu, og der bør ikke træffes forhastede beslutninger forårsaget af den nuværende situation i Ukraine.
Sådan lyder det fra Jussi Saramo, der er formand for Venstreforbundets parlamentariske gruppe.
Venstreforbundet er en del af regeringskoalitionen, og partiet står fast på deres modstand mod Nato.
- Det her er ikke tiden til en panikløsning. Men det er klart, at tiden er til at debattere det, og det gør vi, og præsidenten har sat gang i netop det med de polistiske partier, siger han.
Alligevel bliver der dog åbnet en dør i det socialistiske parti:
- Vi er åbne for en folkeafstemning. Hvis majoriteten af parlamentet eller regeringen beslutter sig for at søge om medlemsskab, ser vi kun en mulighed, og det er at have en form for afstemning, lyder det fra Jussi Saramo.
Argumentet mod at debattere et eventuelt Nato-medlemsskab har været, at det ville placere Finland i russisk fokus og forværre forholdet til det store naboland.
Men det argument blev fejet af bordet, i det øjeblik, der kørte russiske stopper over grænsen til Ukraine, mener Matti Karppa.
- Rusland har meldt ud, at Finland på linje med alle de andre EU-lande bliver betragtet som et land, der er uvenligt stemt overfor Rusland. Så der er ikke længere noget forhold at tage hensyn til, siger han.
Tilliden til Rusland er væk
Den russiske aggression har da også vist, at man i Finland ikke kan have tillid til, at nabolandet træffer rationelle beslutninger.
Sådan lyder det fra regeringskoalitionens næststørste parti, Centerpartiet.
Også her er man ifølge næstformand, Riikka Pakainen, klar til at kigge på et medlemsskab af Nato.
- Men det er ikke helt så enkelt en beslutning. Vi har på det seneste set, hvor hurtigt tingene kan forandre sig, og det her handler ikke kun om Rusland. Det betyder jo også noget i forhold til USA, hvor der kan være en ny præsident i 2024, siger hun.
Der er alt mulig grund til for Finland at styrke samarbejdet med sin amerikanske - men også nordiske - allierede, påpeger hun.
Hun tror derfor heller ikke nødvendigvis på, at det vil blive nødvendigt med en afstemning og advarer ligesom sine politiske kollegaer mod panikhandling.
- Ingen kunne have forestillet sig den nuværende trussel. Det er en stor beslutning, men præsidenten, som jeg er meget stolt af, har allerede sat debatten i gang for at sikre vores sikkerhed, så jeg er på nuværende tidspunkt ikke tilhænger af en afstemning, siger hun.
Noget tyder i alt fald på, at Finland ikke lader sig begrænse af sit nabolands krav om ingen udvidelse af Nato.
Den 73-årige Sauli Niinistö gjorde det i hvert fald meget klart, da han i sin nytårstale understregede, at der kun er eet land, der afgør, om Finland vil søge optagelse i Nato.
Helt på linje med Matti Karppa, der i dag afleverer sit borgerforslag, som han håber bliver til virkelighed, så han kan stemme for, at hans land for fremtiden bliver en del af alliancen og sikrer, at sikkerhedspolitik i Finland ikke bliver bestemt i Moskva.
- I bedste fald vil jeg gerne se Finland og Sverige tilslutte sig Nato hen mod slutningen af året, siger han.