En ruinhob. Helvede på jord. En humanitær katastrofe.
Der har ikke manglet grumme beskrivelser af den ukrainske havneby Mariupol de seneste uger.
Her har byens indbyggere manglet basale fornødenheder som vand, varme, strøm, mad og sikkerhed.
Før krigen var Mariupol hjem for omkring 450.000 mennesker, men store dele af den vigtige havneby blev snart forvandlet til murbrokker, da Rusland i starten af krigen igangsatte en omfattende belejring og konstante sønderlemmende bombardementer.
Ifølge The Guardian estimeres 21.000 mennesker at have mistet livet i byen, mens bystyret har beskyldt russiske styrker for at tage massegrave uden for byen i brug for at dække over krigsforbrydelser - noget som Rusland afviser.
100.000 mennesker menes stadig at befinde sig i byen, hvor utallige forsøg på at skabe humanitære korridorer ud af byen har slået fejl.
Derfor opfordrede FN's generalsekretær, Antonio Guterres, i går til en "fuld mobilisering" af FN's humanitære resurser for at redde liv i Mariupol.
- Vi kan se, at vi står over for en krise i krisen i Mariupol. Tusinder af civile har desperat brug for livreddende humanitær hjælp, og mange har brug for evakuering, lød det fra FN-chefen.
Imens taler evakuerede om, at der ikke er meget at vende tilbage til.
Civile og soldater forskanset under stålværk
Mens russiske styrker den seneste tid har overtaget stort set hele Mariupol, har de sidste tilbageværende ukrainske soldater holdt stand i byens enorme Azovstal-stålværk.
Ukraine har tidligere meddelt, at omkring 2.000 ukrainske soldater samt 1.000 civile stadig skulle opholde sig i kældre og tunneller under det kolossale stålværk, der dækker et område på omkring 11 kvadratkilometer ved havnen i Mariupol.
Blandt de forskansede soldater finder man det kontroversielle Azov Regiment, der har spillet en ledende rolle i forsvaret af Mariupol.
I mandags meddelte Rusland, at man ville standse kamphandlingerne ved stålværket for at give civile, som opholder sig på værket, en mulighed for at forlade området. Men meldingen fra den ukrainske regering var, at Rusland ikke havde aftalt en evakuering med dem, og at det kræver to parter for at skabe en humanitær korridor.
I går lød meldingen så fra FN, at præsident Putin "i princippet" har sagt ja til at lade FN og Røde Kors deltage i evakueringen af civile fra det belejrede stålværk Azovstal i den ukrainske havneby Mariupol.
Hvordan det i såfald skal foregå, står endnu uklart.
Præsident Putin sagde i sidste uge, at man ville stoppe angrebene mod industrikomplekset og nøjes med at blokere udgangene. Men meldingen fra borgmesterkontoret i Mariupol i dag er, at de russiske angreb fortsætter, skriver BBC.
Her til eftermiddag sendte den ukrainske kommandør Serhij Volyna en appel til verdenssamfundet om at sikre en evakuering af soldaterne og de civile inde i Azovstal.
Ifølge Volyna er man ved at løbe tør for forsyninger, mens 600 sårede soldater mangler medicin.
'Byen findes ikke mere'
De seneste ugers bombardementer har forvandlet store dele af Mariupol til ruiner, og ifølge myndighederne er 90 procent af byens bygninger ødelagt, skriver The Guardian.
Det måtte blandt andet Evgeny Tisjenko sande, da han og hans familie i sidste uge kom op fra deres kælder og flygtede fra byen efter to måneder under jorden.
- Vi var målløse. Vi kunne ikke tro vores øjne, da vi så det første gang, fortalte han i fredags til det franske medie AFP.
- Børnene gik bare tavst. De kunne nok heller ikke fatte, at byen ikke fandtes mere.
Evgeny Tisjenko siger, at han sammen med sin hustru og fire børn flygtede fra Mariupol på gåben og gik over 100 kilometer, inden de blev samlet op af en frivillig, der leverede nødhjælp.
- Børnene var super trætte, men de forstod - de vidste, hvor vi skulle hen. De seneste to måneder, hvor vi har siddet i kælderen, har vi fortalt dem, at vi ville flygte, siger han.
Og han er ikke alene om at opleve, at byen er smadret til ugenkendelighed.
- Det var et mirakel, at vi slap ud fra det helvede, fortalte den flygtede indbygger Yuriy Lulac i torsdags.
- Mariupol er væk. Der er kun grave og kors mellem ruinerne.
Denne flygtede kvinde fortalte i sidste uge om følelsen af at stå tilbage uden noget efter ankomsten til Zaporizjzja, som er blevet opsamlingssted for mange flygtninge fra Mariupol:
Ikke meget at vende tilbage til
Mens FN forsøger at få evakueret de indespærrede civile fra Mariupol, er det de seneste uger lykkedes for nogle at flygte fra den udbombede havneby.
De er blandt andet ankommet til Bulgarien, fortæller Antoniya Tilkova. Hun er leder hos SOS Børnebyerne og har netop genåbnet en børneby uden for hovedstaden Sofia, der skal tage imod flygtninge fra krigen i Ukraine.
De seneste tre uger har hun taget imod 18 flygtninge - herunder flere fra Mariupol, og hun forventer snart at indkvartere 100 ukrainske flygtninge i landsbyen. Hun fortæller, at de ankomne fra Mariupol måtte flygte til fods.
- Først måtte de gå i dagevis, fordi der ikke var en humanitær korridor, siger Antoniya Tilkova til DR Nyheder.
- Efterfølgende blev deres hjem fuldstændigt smadret. De har ikke hjem at vende tilbage til. Alt, de havde, er væk, siger hun.
- Det, de er mest bekymrede over, er deres mænd og ældre familiemedlemmer, som ikke har kunnet flygte. De er meget bange for, at de omkommer. Det er noget, de taler meget om, siger hun.
Samtidig er der uvished om, hvor længe de kommer til at skulle blive i Bulgarien. Først var det nemlig planen, at de skulle huses i et år, men udviklingen i blandt andet Mariupol gør det svært at forestille sig en tilværelse der i den nærmere fremtid.
- Alle mødrene sagde, at de forventede, at det ville vare nogle uger. Nu er der gået to måneder, og det ser ikke ud til at stoppe. Så der er stor uvished om fremtiden, siger Antoniya Tilkova, som peger på, at det kan tage flere år efter krigen på at få genopbygget udbombede byer som Mariupol.
Imens forsøger man at give dem en normal hverdag, siger lederen, der peger på, at det vigtigste, mødrene efterspørger, er sikkerhed for deres børn, mens børnene har behov for psykologhjælp.
- Det vigtigste for os er at give dem håb og hjælpe dem med at føle sig hjemme igen. Vi er kede af, at de ikke er hjemme med deres familier, men vi forsøger at vise dem, at de er i et sikkert miljø nu.