(Foto: © GLEB GARANICH, Scanpix Denmark)

BILLEDSERIE Kæmpe stålværk er Ukraines sidste bastion i Mariupol

Stålværket Azovstal var før krigen en af Europas største af sin slags.

Havnebyen Mariupol har lige siden Ruslands invasion af Ukraine været genstand for nogle af de hårdeste og blodigste kampe i krigen.

Og den seneste tid har det kæmpestore stålværk Azovstal været stedet, hvor de resterende ukrainske soldater og civile har opholdt sig under den russiske belejring.

Men faktisk er det ikke første gang, at det historiske stålværk har været genstand for krig og ødelæggelse.

Herunder kan du blive klogere på, hvilket rolle Azovstal har spillet under denne krig og tidligere krige.

Alle billeder er taget efter Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022.

  • Ifølge Washington Post var Azovstal en af de største stål- og jernfabrikker i Europa inden Ruslands invasion. Årligt producerede fabrikken mere end fire millioner ton stål og sørgede for smør på brødet for mange tusind mennesker i Mariupol. Billedet er taget den 21. april 2022. (Foto: © ALEXANDER ERMOCHENKO, Ritzau Scanpix)
    1 / 8
  • Men nu er stålværket blevet billedet på en ekstremt ødelæggende krig og en mange uger lang russisk belejring, hvor de sidste ukrainske soldater og civile har forskanset sig i bunkerne under Azovstal. (Foto: © STRINGER, Ritzau Scanpix)
    2 / 8
  • Ifølge ukrainske myndigheder skulle der stadig befinde sig omkring 2.000 ukrainske soldater samt 1.000 civile på Azovstal-værket. Blandt de forskansede soldater finder man det stærkt omdiskuterede Azov Regiment, der har klare nynazistiske tendenser. De bærer blandt andet symbolet Wolfsangel, der også blev brugt af SS-korpset under Anden Verdenskrig. (Foto: © ALEXANDER ERMOCHENKO, Ritzau Scanpix)
    3 / 8
  • Dette billede af en kvinde, som holder et barn, er blevet givet til nyhedsbureauet Reuters af medlemmer af Azov Regimentet den 23. april. Ifølge Azov Regimentet er billedet taget i bunkerne under Azovstal. DR har ikke kunne verificere oplysningerne. (Foto: © AZOV BATTALION, Ritzau Scanpix)
    4 / 8
  • Stål- og jernværket åbnede dørene for første gang i 1933, og det var det daværende Sovjetunionen, der stod bag opførelsen. Men under Anden Verdenskrig forlod Nazi-Tyskland fabrikken i ruiner. Straks efter blev den genopbygget, men nu er Azovstal endnu engang i ruiner. (Foto: © ALEXANDER ERMOCHENKO, Ritzau Scanpix)
    5 / 8
  • Azovstal har været genstand for hyppige bombardementer siden krigens start. Hes ses et billede fra den 19. april, hvor de russiske bomber hagler ned over stålværket. I byen Mariupol boede der før krigen 450.000 indbyggere, men langt de fleste af dem er flygtet ud af den krigshærgede by. (Foto: © handout, Ritzau Scanpix)
    6 / 8
  • Stålværket er kæmpestort. Faktisk dækker det et område på omkring 11 kvadratkilometer. Her har ukrainske soldater i ugevis holdt stand mod russiske styrker, som har taget kontrollen med resten af den strategisk vigtige by. (Foto: © Maxar Technologies, Ritzau Scanpix)
    7 / 8
  • Ødelæggelserne er massive i Mariupol, som har været genstand for voldsomme kampe mellem russiske og ukrainske soldater. Her ses et prorussisk køretøj i udkanten af Azovstal den 12. april. (Foto: © ALEXANDER ERMOCHENKO, Ritzau Scanpix)
    8 / 8