Abdel el Razak Taleb besøgte ofte sin brors grav i den irakiske by Qaraya, mens byen var under Islamisk Stats kontrol.
Han besøger stadigvæk gravpladsen, men hans brors gravsten er ødelagt, ligesom mange andre gravsten er blevet vandaliseret.
Da Islamisk Stat først indtog Qaraya for over to år siden, begyndte de at ødelægge gravstenene i den østlige del af byen, mens de fortalte de lokale indbyggere, at gravsten var forbudte, fordi de ikke eksisterede i profetens tid.
Razak Talab blev tvunget til at køre fanger til gravpladsen, så de kunne ødelægge gravstenene.
- IS-krigere tog fanger, og det kunne være folk, som blev taget for at ryge, barbere sig eller gå med ulovligt tøj. Straffen var, at de skulle ud til gravpladsen og ødelægge den, siger Taleb til nyhedsbureauet AP.
Ifølge Taleb ville byens indbyggere gerne kæmpe imod IS for at beskytte byen, men de var ikke stærke nok.
Kampen for at fordrive Islamisk Stat fra det vestlige og nordlige Irak har efterladt store ødelæggelse i og omkring vigtige knudepunkter i de irakiske byer.
Se reportagen fra Qaraya i toppen af denne artikel.