Forhandlingerne i Lausanne, Schweiz er kulminationen på 12 års forsøg på at få kontrol med Irans atomprogram.
Parterne har sat en frist til den 31. marts for at få en aftale. Dertil kommer den tekniske side af aftalen, der skal være færdig d. 30. juni. Tidligere forsøg er mislykkedes.
DR's korrespondent, Steffen Gram har fulgt forhandlingerne tæt.
Her er hans vurderinger af de vigtigste elementer i forhandlingerne:
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5517fe1b6187a412a8d6915b
Hvem forhandler?
På den ene side af bordet sidder FN's Sikkerhedsråds fem faste medlemmer - det er USA, Frankrig, Rusland, Kina, Storbritannien - sammen med Tyskland og EU. Gruppen kaldes 5+1.
På den anden side af forhandlingsbordet sidder Iran.
Hvad er parternes vigtigste krav?
Iran forsøger at bevare så meget som muligt af sit atom-program intakt.
Iran kræver ret til at berige uran. Spørgsmålet er: Hvor meget uran må Iran berige, og hvor meget må de berige det? Højt beriget uran kan nemlig bruges til at fremstille atomvåben.
Iran kræver de internationale økonomiske sanktioner, som er godkendt af FN's Sikkerhedsråd, afviklet her og nu.
5+1-gruppen vil gøre det så svært som muligt - for ikke at sige umuligt - for Iran at producere en atom-bombe. 5+1 kræver en "break-out-periode", det vil sige den tid, det tager Iran at producere en atom-bombe, på 12 måneder.
I dag menes Iran at kunne producere en bombe på 2-3 måneder.
5+1-gruppen kræver samtidig en begrænsning af avanceret forskning i kernekraft, at en aftale skal gælde i mindst 10 år og at Iran derefter efterlever den internationale Atom-IkkeSprednings-Aftale.
5+1-gruppen er parat til at afvikle sanktionerne mod Iran i takt med, at Iran efterlever alle punkter i en given aftale. Man vil altså ikke afvikle sanktionerne på en gang, som Iran ønsker.
Hvorfor netop disse lande? (5+1) De internationale sanktioner mod Iran er blevet enstemmigt vedtaget i FN's Sikkerhedsråd. USA, Rusland og Kina har sammenfaldende interesser, når det handler om ikke-spredning af atom-våben, nemlig at begrænse og gerne stoppe den globale spredning og mængde af atomvåben.
Dertil kommer en lang række andre sanktioner vedtaget af EU og enkeltstående lande mod Iran.
De er kommet som konsekvens af, at FN's Internationale Atom Energi Agentur dokumenterede, at Iran ikke levede op til sine forpligtelser og forhindrede Agenturet i at inspicere de iranske atom-installationer.
Sanktioner har isoleret Iran, invalideret den iranske økonomi og efterladt Iran som en international paria.
Hør Steffen Gram fortælle mere om lukketheden omkring forhandlingerne i klippet herunder:.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5517fe266187a412a8d6915f
Hvordan forhandler parterne?
Den seneste runde af forhandlinger begyndte i efteråret 2013 efter de første hemmelige kontakter mellem USA og Iran via Sultanen af Oman.
Det var EU's Udenrigsminister Cathrine Ashton, der var første chefforhandler, blandt andet for at få brudt isen mellem Iran og USA.
I dag er USA's udenrigsminister Kerry og hans viceudenrigsminister Wendy Sherman de vigtigste forhandlere på Vestens side, men Irans udenrigsminister Mohammed Zarif og hans nummer to forhandler for Iran.
Forhandlingerne sker først og fremmest i kortere møder med så små grupper som muligt.
5+1 koordinerer deres positioner, og selvom der er forskelle i holdninger til de betingelser, man stiller over for Iran - hvor for eksempel Frankrig fremstår som "høg" - så er der generel enighed om, hvad målene er.
Under hele forløbet har forhandlerne formået at forhandle "uden om" medierne, der stort set ingen adgang har haft til substansen i forhandlingerne.
Derved har parterne formået at skabe ro under hele forløbet.
Iran har tirsdag lavet en aftale med de seks stormagter USA, Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien og Tyskland, som sikrer, at Iran ikke laver atomvåben. Du kan læse hele aftalen på engelsk her