I dag sætter millioner af briter deres kryds, når landet skal have en ny regering og premierminister.
Meget tyder på, at Labour-partiet går hen og bliver den helt store vinder, mens det ligner, at De Konservative må se forslået til.
Men før de konklusioner endeligt kan drages, skal et kompliceret valgsystem i arbejde.
Storbritanniens valgsystem til parlamentsvalget er nemlig meget anderledes end det danske, når de 650 pladser i underhuset, House of Commons, skal have nye ejermænd- og kvinder.
Hos briterne bruger man ikke et proportionalt system, som man gør i Danmark. Herhjemme får et parti et antal pladser i Folketinget, alt efter hvor stor en procentdel af stemmerne partiet har fået.
I Storbritannien bruger man et system, der kaldes "flertalsvalg i enkeltkredse". Populært kaldes det også "first past the post". Eller lidt mere forsimplet: vinderen tager det hele.
Det forklarer Hans Christian Andersen, der har boet i Storbritannien siden 1982 og er lektor ved Northumbria University in Newcastle.
- I deres system, stemmer man ikke nationalt, men i de enkelte valgkredse. Dem er der 650 af. Og den kandidat, som får det største antal stemmer i hver valgkreds, er vinderen og får så en plads i parlamentet.
- Det vil sige, at det sådan set er lige meget, hvor mange procent af befolkningen, der har stemt på taberpartierne, de bliver bare overhovedet ikke repræsenteret, siger han.
Hvis en kandidat for eksempel får 35 procent af stemmerne i en valgkreds, og det er det største antal stemmer afgivet på et parti, så er det ligegyldigt, at de andre partier tilsammen har fået 65 procent. Udfaldet er ingen indflydelse, kandidaten med 35 procent af stemmerne tager pladsen i underhuset.
Det system kan især komme til at gøre ondt på Brexit-mageren Nigel Farage, der er leder af partiet Reform UK.
Selvom meningsmålinger giver partiet omkring 15 procent af stemmerne i alt - og dermed pladsen som Storbritanniens tredjestørste parti efter Labour og De Konservative - er det tvivlsomt, om de stemmer kan omsættes til pladser i underhuset, da det formentlig stadig vil være Labour eller De Konservative, der løber med flest stemmer i de enkelte valgkredse.
Brexit-politikeren står dog stadig til at blive en sten i skoen for de to store partier.
- Det, der kommer til at ske, er nok ikke, at Nigel Farage får en masse mandater. En masse vælgere, som ville have stemt konservativ, men som er rigtig trætte af De Konservative, vil se sig om og sige, 'hvad skal vi så stemme på?', siger Hans Christian Andersen og tilføjer:
- Så vil de sige, 'det skal ikke være Labour, det skal ikke være de Liberale Demokrater, vi tager Nigel Farage, fordi han er en mand, som repræsenterer vores synspunkter', tilføjer han.
Undgår mindretalsregeringer
Briternes valgsystem har fungeret på den måde i mange, mange år.
Og traditionelt set er det regerende parti i landet også det parti, som har vundet flest pladser.
Det er sådan briterne har kunnet lide det, da man på den måde nemmest undgår mindretalsregeringer og koalitioner. En regeringsform, vi her i Danmark ellers oftest har haft.
Men selvom et parti har flest pladser - og dermed et flertal - er det ikke sådan lige at bestemme det hele.
For med så mange pladser i huset opstår der konflikter og koalitioner inde i partiernes egne rækker. Og så kan det blive svært at holde styr på tropperne.
- I morgen, når Keir Starmer (lederen af Labour-partiet, red.) formentlig har sejret, vil alle bukke og neje. Men det er lige indtil noget går galt, og så vil der opstå fløje i partiet. Det så man for eksempel med Boris Johnson, der havde et stort flertal, men kunne ikke få alt det indført, han ville, siger Hans Christian Andersen.
Og den seneste tid er flere og flere briter blevet utilfredse med det gamle system, siger Hans Christian Andersen.
- Ved Brexit-afstemingen afgjorde 51 procent af stemmerne, at Storbritannien skulle forlade Den Europæiske Union. Og de resterende 49 procent blev ikke hørt. Det var jo et simpelt flertal. Men der var faktisk mange, der sagde, at det her kan jo ikke gå i det lange løb. Det kan ikke nytte noget, at så lille et flertal kan vinde en afstemning.
Konservativ strategi er lagt om
Hos de De Konservative og premierministeren, Rishi Sunak, er man også ved at erkende, at man formentlig mister grebet om flertallet. Derfor er han gået over i den anden grøft og er begyndt at advare om et 'superflertal'.
- Udfaldet af dette valg er ikke givet på forhånd. Hvis bare 130.000 personer skifter deres stemme og låner os deres støtte, kan vi nægte Keir Starmer superflertal, siger premierministeren.
Rishi Sunak ved godt, at løbet er ved at være kørt. Strategien er lagt om. Nu handler det om at sørge for, at Labour-partiet får så lille et flertal som muligt.
Det siger Hans Christian Andersen.
- De Konservative prøver at undergrave Labour og skræmme vælgerne ved at sige, 'I skal forestille jer, at hvis Labour kommer ind med et kæmpestort flertal, så vil de opføre sig som et diktatur og gøre fuldstændig, som det passer dem, de næste fem år'.
- 'Så skal vi betale en hel masse i skat, og jeres børn får ekstra studiegæld, og der går en masse penge til alle mulige offentlige udgifter, som er helt urimelige og så videre'.
I virkeligheden forsøger de bare at svække en eventuel Labour-regering, tilføjer Hans Christian Andersen.