Den 8. juni skal briterne med al sandsynlighed til stemmeurnerne for at afgøre, hvem der skal have magten i landet i de kommende fem år.
I hvert fald anmodede landets premierminister, Theresa May, tidligere i dag om Underhusets godkendelse af et nyvalg - en godkendelse, der forventes at blive givet med et to tredjedele stort flertal allerede i morgen.
Selvom Mays udmelding kommer som en stor overraskelse, så har der længe været et ønske om et valg i premierministerens politiske bagland. Det fortæller DR's Storbritannien-korrespondent, Kim Bildsøe Lassen.
- Der har i lang tid været store kræfter i hendes parti, der har sagt: Tag nu det valg, lav nu vores eget mandat stærkere. Det forholdsvis spinkle flertal, vi har i parlamentet, har vi brug for, bliver kraftigere.
- Man skal ikke glemme, at Theresa May ikke er valgt af befolkningen som premierminister, men kun er valgt af sit eget parti. Hun har ikke vundet et valg som premierministerkandidat. Gør hun det, vil man stå meget stærkere overfor de her vanskelige forhandlinger med EU, fortæller han.
Den store fristelse
Ifølge May selv er der behov for et stærkt, samlet parlament i de kommende forhandlinger med EU, som om knap to år skal føre til Storbritanniens farvel til den europæiske union. Men det er ikke kun brexit, der ligger til grund for timingen i Mays beslutning, mener Kim Bildsøe Lassen.
- Jeg tror, det handler meget om at få et stærkt mandat og kunne lukke nogle af de her udfordringer. Men samtidig skal man ikke være blind for, at kigger man på meningsmålingerne lige nu, så står arbejderpartiet Labour til noget af en lussing.
- Og jeg tror, at fristelsen for, reelt set at udslette arbejderpartiet visse steder i landet, simpelthen blev for stor til ikke at tage.
Fra meningsmålingerne til parlamentet
Ifølge Kim Bildsøe Lassen vil de konservative - hvis altså meningsmålingerne repræsenterer virkeligheden - få mulighed for helt at fjerne Labour fra landkortet i flere valgkredse, hvor de konservative tidligere har været svært udfordret.
- Det har givetvis også været et argument for at udskrive valget, siger han.
- Theresa May står utroligt stærkt i meningsmålingerne, og der er reelt ikke nogen opposition, og det vil hun også gerne have skal manifestere sig i det styrkeforhold, der gælder i parlamentet, siger han.
Et samlet land, et delt parlament
Premierministeren sagde blandt andet i sin udtalelse, at mens Storbritannien har samlet sig efter brexit, så er Westminster, hvor parlamentet sidder, splittet.
Men det første stemmer ikke helt overens med virkeligheden, mener Kim Bildsøe Lassen.
- Jeg tror ikke, det er den følelse, der hersker rundt om i landet. Det er rigtigt på den måde, at mange briter har sådan i dag, at nu er brexit en realitet, og de kan ikke blive ved med at gå og diskutere, om det var en god ide eller en dårlig ide, nu må de prøve at få det bedste ud af det.
- Men ligefrem at hævde, at nu har landet og befolkningen samlet sig, det, tror jeg, kræver, at man sidder i det konservative valglokale og udarbejder slogans og reklamespots, for at hævde det. For det er ikke tilfældet.
Med blikket rettet fremad
Når underhuset efter al forventning godkender Mays anmodning i morgen, sparkes valgkampen i Storbritannien i gang. Og det fremadrettede blik, som opleves blandt den britiske befolkning, vil formentlig også slå igennem her, vurderer Kim Bildsøe Lassen.
- Jeg tror ikke i så høj grad, man kommer til at diskutere, om det her er det rigtige, men jeg tror i allerhøjeste grad, at valgkampen kommer til at handle om, hvad det er for en exit, man gerne vil have fra det europæiske fællesskab.
- Om det skal være en hård exit, som May lægger op til, eller om man kan forudse nogle andre ordninger, hvor man bevarer en tættere tilknytning til EU, som både dele Labour og også Liberaldemokraterne har advokeret kraftigt for.