Den britiske EU-ambassadør har på vegne af Theresa May netop afleveret et officielt brev om udmeldelse til EU's præsident, Donald Tusk.
Det betyder, at den britiske premierminister har aktiveret artikel 50 i Lissabon-traktaten og officielt iværksat brexit.
- Vi skal nu lave vores egne love og regler, siger premierministeren på det ugentligte møde i Underhuset i det britiske parlament i London, hvor udmeldelsen bliver diskuteret mens brevet afleveres i Bruxelles.
- Men vi forlader ikke Europa. Vi vil fortsat være en god allieret og ven med vores europæiske naboer og arbejde for Europas sikkerhed, understreger Theresa May.
Per dags dato har Storbritannien nu to år til at forhandle en aftale om udmeldelse på plads med EU.
- Vi har en plan om et nyt, dybt, særligt partnerskab mellem Storbritannien og EU, sagde premierminister Theresa May kort tid efter, at hendes brev blev afleveret i Bruxelles:
Lissabon-traktaten er det regelsæt, som danner grundlag for det europæiske samarbejde. I artikel 50 i traktaten står der, at enhver medlemsstat kan beslutte at træde ud af det europæiske samarbejde, og at det skal ske efter en forhandling om blandt andet handelsvilkår og retssamarbejde.
En talsmand for EU, Margaritis Schinas, bekræftede i sidste uge, at EU er klar til at modtage brevet og begynde forhandlingerne om udmeldelsen med Storbritannien.
Kan parterne ikke blive enige om vilkårene for udmeldelsen og det efterfølgende samarbejde, kan Storbritannien forlade EU, uden det ligger fast, hvad der sker.
Den britiske udmeldelse, brexit, sker efter, at et flertal af de britiske vælgere 23. juni sidste år stemte for at forlade det europæiske samarbejde.
Lissabon-traktatens artikel 50:
- 1
Enhver medlemsstat kan i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser beslutte at udtræde af Unionen.
- 2
Hvis en medlemsstat beslutter at udtræde, meddeler den det til Det Europæiske Råd.
- 3
Traktaterne ophører med at finde anvendelse på den pågældende medlemsstat på datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter meddelelsen i stk. 2, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med den pågældende medlemsstat med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist. Kilde: Folketingets EU-Oplysning