Med lidt over en uge til første runde i det franske præsidentvalg er der stadig masser at kæmpe om for de i alt 11 kandidater.
Op mod en tredjedel af de franske vælgere er stadig i tvivl om, hvem de skal give deres stemme, og meget tyder på, at mange vil beslutte sig i sidste øjeblik.
- Det franske valg bliver bestemt ikke nogen popularitetskonkurrence. Man møder ikke mange, der udviser begejstring for valget, siger DR’s internationale korrespondent, Stéphanie Surrugue.
Kløften mellem vælgere og politikere er mildest talt stor.
- Mange franskmænd føler sig ikke repræsenteret af kandidaterne, og de kandidater, der ellers har en meget trofast vælgerskare, har været belastet af skandalesager, siger Stéphanie Surrugue.
Beskidte personsager
Netop skandalesagerne har præget den franske valgkamp, hvor de er blevet brugt som skyts under især tv-debatterne.
I skudlinjen står den konservative François Fillon, der er mistænkt for ulovligt at have aflønnet sin kone med omkring syv millioner offentlige kroner for opgaver, hun måske ikke har udført.
Derudover er en anden favorit til præsidentposten, Marine Le Pen fra det højrenationalistiske Front National, under mistanke af EU's antisvindelenhed, Olaf, for at have brugt penge fra EU-Parlamentet til at betale sin livvagt og sin stabschef.
Personsager som disse pynter ikke ligefrem på politikernes omdømme, der i det store hele er noget blakket, siger Stéphanie Surrugue.
- Det er fjerde gang, jeg dækker fransk valg, og jeg har aldrig oplevet politikerleden på samme niveau som i år. Jeg hører hele tiden fra vælgere, at de ikke har lyst til at stemme på de opstillede kandidater, siger hun.
Samme valgløfte i 40 år
Befolkningens modvilje over for politikerne handler dog ikke kun om skandalesager. Det handler i ligeså høj grad om brudte valgløfter.
Et stort indenrigspolitisk spørgsmål i Frankrig er arbejdsløsheden. Omkring 10 procent af arbejdsstyrken er uden arbejde, og hver fjerde franskmand under 25 år er ledig.
Og når det gælder disse udfordringer, er franskmændene efterhånden gevaldigt sultne efter fremskridt.
- Valgløftet om at bringe Frankrig ud af arbejdsløshed kører nu på fjerde årti, siger Stéphanie Surrugue.
- Frustrationen over og mistilliden til politikerne overskygger i den grad følelsen af, at et valg er en fest for demokratiet, siger hun.
De unge tvivler
Usikkerheden blandt de franske vælgere gør sig især gældende blandt den yngre del af befolkningen.
De har om nogen mærket den økonomiske usikkerhed i Frankrig og den dertilhørende arbejdsløshed, og så er de ikke mindst blevet voksne i en tid, hvor Frankrig har været hårdt ramt af terror.
Af selvsamme årsager er det lykkedes Front National at opnå stor opbakning hos den yngre del af vælgerskaren, og hver fjerde vælger mellem 18 og 30 år forventes at stemme på partiet.
- Det er interessant at se, fordi Marine Le Pen ellers ikke oprindeligt har appelleret til de unge. Men det er altså lykkedes hende at hente en del stemmer især på grund af løfterne om at skabe arbejdspladser blandt ufaglærte i Frankrig, og så fører hun en ekstremt stærk valgkamp på de sociale medier, hvor de unge vælgere findes, siger Stéphanie Surrugue.
Albuerne er spidset
Uanset hvem af de 11 kandidater, der bedst formår at appellere til de unge vælgere, så gælder det for dem alle, at de har brug for at få del i den tredjedel af vælgerne, der endnu ikke har besluttet sig.
- Kandidaterne læser meningsmålingerne med lup, og da ingen af dem ligger særligt højt, er de alle sammen ude efter tvivlerne, siger Stéphanie Surrugue.
Det kan i høj grad mærkes i valgkampen, hvor retorikken er blevet mere og mere skærpet og udmeldingerne mere firkantede.
- Vi kan tage en kandidat som Emmanuel Macron, der skød sin valgkamp i gang med et løfte om en ordentlig tone. Han har den seneste uge helt glemt det med at tale pænt. Nu handler det bare om at få så mange stemmer som muligt, siger Stephanie Surrugue.