Om mindre end fem uger skal franskmændene til valg igen - denne gang for at vælge 577 medlemmer til parlamentet.
Men faktisk ved vælgerne endnu ikke, hvem de kan stemme på.
Det bliver der dog rådet lidt bod på i dag, for den nyvalgte præsident Emmanuels Macrons bevægelse "La République En Marche" vil sætte navne på i alt fald nogen af sine kandidater.
Macrons næsten nyfødte parti har brugt en utraditionel metode til at indsamle en pulje af kandidater til den forestående parlamentsvalg, fortæller DR's korrespondent Ole Ryborg.
- Man vidste, at man havde brug for parlamentskandidater, så derfor har det været sådan, at man kunne søge om at blive kandidat på nettet, fortæller han.
Kønslighed og almindelige mennesker
Intet mindre end 16.000 personer har udfyldt ansøgningskemaet, hvori de har skulle svare på en række spørgsmål om alt fra tidligere arbejdserfaring til, om de har været en del af retssager af den type, der kan føre til skandaler.
De er også blevet spurgt til, om de har haft familiemedlemmer ansat under sig i forbindelse med politisk arbejde - en tendens i fransk politik, som Macron har erklæret et opgør med.
Den kommende præsident Macron har også opstillet en række krav til fordelingen mellem de kandidater, der bliver præsenteret senere i dag, fortæller Ole Ryborg.
- For det første ønsker han ligestilling mellem mænd og kvinder, men han ønsker også, at halvdelen af kandidaterne skal komme fra civilsamfundet, altså at de altså ikke skal komme fra den politiske verden.
- Og så vil man sandsynligvis se, at kandidater fra både socialistpartiet og det borgerlige, republikanske parti, som vil melde sig under fanerne.
To valgrunder til
Ved parlamentsvalget skal kandidaterne stille op i Frankrigs 577 enkeltmandskredse, hvor der - ligesom ved præsidentvalget - vil være to valgrunder. Typisk stiller man ikke op i samtlige kredse, og hvor man indgår aftaler om, hvem der stiller op hvor, fortæller Ole Ryborg.
- Hvis en kandidat i en kreds får 50 procent i den første runde den 11. juni, så er de valgt, men ellers er det de kandidater, der har fået over 12,5 procent, der går videre.
Og det er altså ikke 12,5 procent af de afgivne stemmer, men derimod 12,5 procent af det samlede antal stemmeberettigede i den pågældende valgkreds – uanset om samtlige har stemt eller ej.
De politiske manøvrer
I nogle kredse vil man formentlig se, at mere end to kandidater går videre til anden runde. Sker det, har de franske politikere endnu en tradition, som også slog kraftigt igennem ved sidste parlamentsvalg - nemlig at slå sig sammen med politiske modstandere for at slå en tredje en af slagsen af banen.
- Det kan sagtens være, at der eksempelvis i en anden runde vil være en kandidat fra Front National, en fra socialistpartiet og en fra En Marche. Og der har man ofte set i Frankrig, at så trækker den, der står svagest, og som ikke er Front National, sig, for at holde Front National ude, siger Ole Ryborg.
- Det er forklaringen på, at Front National i dag kun har to parlamentsmedlemmer ud af 577 pladser. Derfor er forventningen også, at man vil komme til at se, at Front National ikke vil komme til at fylde særligt meget i Nationalforsamlingen efter dette valg.
De vildeste magtbeføjelser
Om Macron og hans bevægelse kan få et flertal, er mere tvivlsomt, selvom nogle meningsmålinger peger på, at det måske kan lade sig gøre. Uanset er der en forventning om, at En Marche går hen og bliver det største parti i parlamentet - også fordi franskmændene har tradition for at "hjælpe" præsidenten, fortæller Ole Ryborg.
- Nu har det her valg godt nok været meget anderledes, så "plejer" er lidt død i Frankrig. Som udgangspunkt er vurderingen dog, at En Marche bliver det største parti, men man kan godt ende i en situation, hvor man skal indgå i en koalition, eller at man skal hoppe fra tue til tue og prøve at lave flertal fra sag til sag.
Men så skal man ikke glemme, at den franske præsident faktisk har nogle magtbeføjelser, som er udover det sædvanlige, fortæller Ole Ryborg.
- Han kan simpelthen meddele parlamentet, at enten stemmer I for den her lov, eller også opløser jeg parlamentet.
- Og det er et meget magtfuldt instrument, som præsidenter nogle gange gør brug af i Frankrig, så når det gælder om at reagere, så har en fransk præsident markant mere magt end for eksempel en amerikansk præsident har over Kongressen.