Den franske befolkning drager i dag ned til de lokale rådhuse for at stemme til parlamentsvalget.
Og ved middagstid er valgdeltagelsen den højeste i de første timer af et parlamentsvalg siden 1981 ifølge det franske indenrigsministerium, skriver AP.
Udsigten i meningsmålingerne til at højrefløjspartiet National Samling kan blive Frankrigs største parti, får nok mange til at reagere i stemmeboksen, både ud fra politiske og personlige principper.
Det fortæller Stephanie Surrugue, DR's internationale korrespondent, med fra Marseille, hvor hun dækker valget.
- Men også fordi de som borgere gruer for netop den sociale og politiske uro, der kan ramme Frankrig efter valget.
Den politiske højrefløj står til at få omkring 35 procent af stemmerne i historisk høje meningsmålinger.
Pensionisten Mustafa Bdjeman har netop været inde og stemme på venstrefløjen, fordi han er bange for, at en valgsejr til det yderste højre kan føre til uro i Frankrig.
- Det (hvis højrefløjen vinder, red.) kan blive meget alvorligt for Frankrig og få alvorlige konsekvenser. Det kan som minimum skabe kaos i befolkningen, siger han til DR.
Se et klip med den franske vælger og cykelsmed Christian Arnauld, der har stemt på højrefløjspartiet National Samling og deres kandidat Jordan Bardella.
Frygt for uro og optøjer
Fra sydens sol i Marseille og op til magtbastionen i Paris har Stephanie Surrugue talt med mennesker, der svinger mellem frygt og tristhed på Frankrigs og fremtidens vegne, fortæller hun.
- For mange er udsigten til et triumfvalg for højrefløjen både provokerende og angstprovokerende, siger hun.
Ifølge det franske medie CNEWS viser en måling fra denne uge, at 61 procent af franskmændene frygter voldelige demonstrationer som en konsekvens af parlamentsvalgets resultater.
Men den frygt står befolkningen nødvendigvis ikke alene med.
Den franske politichef i Paris har meldt ud, at man forbereder sig på uro og optøjer, når der skal stemmes ved parlamentsvalget.
Også i Marseille søndag formiddag patruljerer flere grupper af soldater ved byens valgsteder for at sikre roen, fortæller Stephanie Surrugue.
- Med rette kan man måske tillade sig at sige, for valgdagen har ifølge borgmesteren i kystbyen Nice, Christian Estrosi, allerede budt på et voldeligt overfald på en ledende valgtilforordnet, siger hun.
Præsident Emmanuel Macron har også sagt, at en sejr til det yderste højre eller venstre kan føre til en borgerkrig. Men når præsidenten kommer med en sådan udmelding, skal man huske, at det bliver sagt midt i en valgkamp, pointerer Stephanie Surrugue.
- Macron fører jo valgkamp, når han kommer med sådan en udtalelse, som puster til frygten i Frankrig.
Fransk vælger: Der er brug for stabilitet
Men tristheden er tydelig i Marseille. Også blandt nogle af de franske vælgere, der har stemt på højrefløjen.
Christian Arnauld, der til daglig er cykelmekaniker, stemte i dag på National Samling. Han mener, at Macron tog en alt for hastig beslutning, da han udskrev parlamentsvalg.
- Der er brug for stabilitet. Den dumhed, der virkelig ikke var brug for, er at udskrive et valg. Macron skulle have ventet, fået overstået OL og skabe noget ro, så også udlandet får tillid til Frankrig, siger han og tilføjer, at Bardets etapesejr i Tour de France i går er noget nær det eneste positive, der er at sige om livet i Frankrig for tiden.
- Det er efterhånden kun sport, der kan redde humøret. Sport får os til at drømme. Ellers er livet her i Frankrig blevet trist.
Anden valgrunde afholdes søndag den 7. juli.
Der er 49,5 millioner registrerede vælgere i Frankrig, som skal vælge 577 medlemmer til Nationalforsamlingen, Frankrigs indflydelsesrige underhus, under to-rundes valget.
Valgdeltagelsen ved middagstid i første runde var ifølge tal fra indenrigsministeriet 25,9 procent skriver nyhedsbureauet AP.
Det er den højeste valgdeltagelse i de første timer af et fransk parlamentsvalg siden 1981.